15 timer efter, at en færge med 450 mennesker om bord forliste på Kinas Yangtze-flod er der fundet fem omkomne. Flere hundrede savnes, skriver Reuters.
Ifølge flere medier kan redningsmandskab høre overlevende råbe om hjælp inde fra skibet.
Passagerskibet Eastern Star med over 450 personer om bord sank i aftes i hårdt vejr på Yangtze-floden i den sydlige del af Kina.
Se optagelser fra redningsaktionen herunder:
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:556d40436187a5166c2f19af
Blæst og regn i området
Indtil videre er omkring 20 personer fundet i live og bragt i sikkerhed, skriver det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.
Avisen People's Daily skriver ifølge Reuters, at kun 12 personer er kommet i sikkerhed, og at folk stadig er fanget inde i skibet.
Kinas præsident, Xi Jinping, har beordret alle kræfter sat ind i redningsarbejdet. Kraftig blæst og voldsom regn i området vanskeliggør dog redningsindsatsen.
/DR Nyheder/