Kina-sanktioner får EU-politikere til at lægge milliardaftale på is

Det i forvejen kølige forhold mellem EU og Kina er i dag faldet endnu en grad.

Den store investeringsaftale mellem EU og Kina går nu en usikker fremtid i møde. (Foto: JASON LEE © Scanpix)

Kinas kommunistiske styre skal ikke slippe godt afsted med, at det tidligere på året indførte sanktioner mod en række europaparlamentarikere - heriblandt de politikere, der har med menneskerettigheder at gøre.

Det er meldingen fra et stort flertal i Europa-Parlamentet, som her til eftermiddag har besluttet at sætte deres arbejde med den omfattende investeringsaftale, som EU og Kina blev enige om kort før årsskiftet, på pause.

Europaparlamentarikerne skal sige god for aftalen, der blandt andet skal gøre det noget lettere for europæiske investorer at få en fod indenfor på det enorme kinesiske marked, før den i givet fald kan træde i kraft.

Men det kommer under ingen omstændigheder til at ske, før kineserne har droppet deres "ubegrundede og vilkårlige" sanktioner mod de europæiske politikere, lyder det fra Bruxelles - heriblandt alle de danske parlamentarikere.

- Hvis vi som europaparlamentarikere skal kunne vurdere investeringsaftalen, skal vi også kunne rejse til Kina og tale med eksempelvis eksperter. Men det er ikke muligt med de sanktioner, som kineserne har indført, og derfor sætter vi nu aftalen på hold, siger Niels Fuglsang (S), der selv er medlem af Europa-Parlamentets Kina-delegation.

- Kineserne skal ikke bare tro, at de kan sanktionere vores medlemmer, uden at det får konsekvenser, tilføjer han.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen var optimistisk, da investeringsaftalen mellem EU og Kina landede i slutningen af 2020. Nu går den en noget tung fremtid i møde. (Foto: YVES HERMAN © Scanpix)

En økonomisk sværvægter

De kinesiske sanktioner blev indført i marts, efter at EU-landene selv havde valgt at sanktionere fire kinesere og en statsstøttet virksomhed, som menes at have et medansvar for at undertrykke det muslimske uighur-folk i Xinjiang-regionen i den vestlige del af Kina.

FN og flere andre organisationer har i de seneste år dokumentereret, hvordan uighurer og andre muslimske mindretal bliver holdt fanget i interneringslejre.

De kinesiske myndigheder fastholder selv, at lejrene er blevet oprettet for at modvirke ekstremisme. Men ifølge en rapport, som tænketanken Newlines Institute for Strategy and Policy kom med tidligere på året, bidrager de omstridte lejre direkte til folkedrab.

- Jeg synes, at EU har en forpligtigelse til at forsvare vores værdier og kritisere de menneskerettighedskrænkelser, der foregår. Vi skal ikke afpresses af kineserne til at holde mund, og vi kan lægge vægt bag de ord ved at sige, at der er grænser for, hvilke aftaler vi vil gå med til, forklarer Niels Fuglsang, der ikke selv er blevet ramt af sanktionerne.

- Vi er verdens største handelsblok, og vi skal ikke undervurdere vores egen styrke. Kina er magtfuld, men EU er økonomisk set en sværvægter i verden.

DR's Asien-korrespondent, Philip Khokhar, besøgte sidste år Xinjiang-regionen. Se hans indslag her:

Forværret forhold

Rammerne for investeringsaftalen mellem EU og Kina faldt på plads den 30. december sidste år efter syv års forhandlinger.

EU er i dag Kinas største handelspartner, mens Kina er EU-landenes næststørste handelspartner. Og dengang betegnede kommissionsformand Ursula von der Leyen aftalen som ”en vigtig milepæl” i forholdet mellem de to parter.

- Den vil give europæiske investorer hidtil uset adgang til det kinesiske marked, hvilket kan få vores virksomheder til at vokse og derved skabe flere job, lød det fra den tyske EU-formand.

Forholdet mellem EU-landene og kineserne er dog blevet noget mere anspændt i de senere år. Medlemslandene har siden 2019 anset Kina som både en samarbejdspartner og en såkaldt systemisk rival, der aktivt støtter andre og mere autoritære styreformer, end vi kender dem i Europa.

Og tidligere på måneden foreslog konkurrencekommissær Margrethe Vestager (R), at der skal slås langt hårdere ned over for udenlandsk statsstøtte, der skævvrider spillereglerne på EU’s indre marked og er med til at udkonkurrere europæiske virksomheder.

Det forslag er ikke mindst målrettet det kinesiske styre, der har postet millioner af yuan i deres hjemlige virksomheder, som også er aktive på det europæiske marked.

DF: Vi bør droppe aftalen helt

Europa-Kommissionen meddelte allerede tidligere på måneden, at arbejdet med at folde investeringsaftalen ud i realiteten er gået i stå som følge af sanktionerne.

- Det er klart, at betingelserne for at ratificere aftalen ikke er gunstige på nuværende tidspunkt, hvor EU har indført sanktioner over for Kina, og kineserne har indført modsanktioner, sagde ledende næstformand Valdis Dombrovskis til nyhedsbureauet AFP.

For kineserne sikrer aftalen blandt andet, at fortsat har adgang til at investere i EU's indre marked - ikke mindst den europæiske energisektor, hvor de får forbedret adgang.

Men spørger man Peter Kofod, der sidder i Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, bør man fra EU’s side bruge den nuværende strid som anledning til helt at droppe investeringsaftalen.

- Kina overholder ikke sine handelsmæssige forpligtigelser, og kineserne bryder gang på gang de internationale handelsregler. Jeg mener ikke, at investeringsaftalen er det rette redskab til at tøjle kineserne, og derfor bør den slet ikke gennemføres, siger Peter Kofod.

Han mener, at EU i stedet bør slå sig ”sammen med amerikanerne og andre demokratier, som kan inddæmme kineserne”.

- Kineserne var fodslæbende igennem de syv år, hvor forhandlingerne stod på. Men i det øjeblik, hvor Joe Biden havde vundet det amerikanske valg, var de klar til at indgå aftalen med EU. Jeg synes, det var flabet gjort over for præsident Biden, og derfor bør EU nu gøre mere for at styrke samarbejdet med USA, siger DF-politikeren.

FacebookTwitter