Kinas befolkning er begyndt at skrumpe, og det giver dystre udsigter for økonomien

For første gang siden 1961 falder befolkningstallet i Kina.

Verdens folkerigeste nation, Kina, er skrumpet i indbyggertal for første gang i seks årtier.

Der var 1,4118 milliarder indbyggere på det kinesiske fastland ved udgangen af 2022. Det er et fald på 850.000 kinesere i forhold til 2021, ifølge Kinas nationale statistikbureau.

Indbyggere i Hong Kong, Macao og udenlandske indbyggere er ikke talt med.

- Den her nyhed er en overraskelse. Vi havde forventet, at Kinas befolkning først ville begynde at skrumpe i 2030'erne, siger DRs korrespondent i Kina, Philip Roin.

Antallet af nyfødte kinesere er faldet drastisk siden 2019, og det accelererede fald i befolkningstallet tilskrives coronapandemien.

- Kinas coronapolitik kombineret med langsommelig økonomisk vækst har gjort, at folk har haft mindre lyst til at sætte børn i verden, siger Philip Roin.

En af Shanghais indbyggere udtrykker det sådan her:

- Vi presses til at få børn. Hvem tør det? Arbejdsløsheden er stadig tårnhøj. Covid ødelagde alt for os. Der er intet at gøre. Hvordan mon det bliver næste år?

Konsekvenser af Kinas etbarnspolitik

Kinas fødselstal var sidste år blot 6,77 fødsler per 1.000 mennesker, hvilket er den laveste fødselsrate nogensinde.

I 2021 lå raten på 7,52 fødsler per 1.000 mennesker.

Til sammenligning lå fødselsraten i 2021 i Indien, der ventes at blive den folkerigste nation inden længe, på 16,42.

Meget af den demografiske nedtur er resultatet af Kinas etbarnspolitik, der blev pålagt kineserne mellem 1980 og 2015 samt skyhøje uddannelsesomkostninger, som har afskrækket mange kinesere fra at få mere end ét barn, hvis de overhovedet får nogen.

- I 2010'erne fjernede man etbarnspolitikken og gjorde det til en tobarnspolitik, der nu er blevet en trebarnspolitik. Men der er ikke ret mange, der får tre børn, siger Philip Roin.

Lokale myndigheder har siden 2021 udrullet foranstaltninger til at tilskynde folk til at få flere børn, inklusive skattefradrag, længere barsel og boligtilskud.

- Man har vidst det her ville ske på grund af etbarnspolitikken. Men når man kommer ud på lokalt niveau, hvor den rigtige politik føres, forfalder lokalregeringerne til at give et engangsbeløb, der ligger mellem 20.000 og 30.000 kroner for andet og tredje barn, siger korrespondenten.

Et sådant beløb kan ikke matche omkostningerne ved at få børn. En rapport sidste år viste, at det er langt dyrere at opfostre et barn i Kina i forhold til for eksempel USA og Japan.

- I Beijing taler regeringen blandt andet om at udbygge velfærdsstaten, forbedre sundhedssystemet og give kvinder incitamenter til at få børn, siger Philip Roin.

Befolkningen skrumper i Kina. (Foto: © Nóel Celis, Ritzau Scanpix)

I oktober lovede Kinas præsident, Xi Jinping, at regeringen ville vedtage yderligere understøttende politikker.

- Problemet er, at man fortsat gerne vil være verdens største økonomi, men det er enormt svært med en skrumpende befolkning.

Indtil videre er der intet, der tyder på, at Kina foreløbig vil få held med at ændre på den trend, og snart ventes Indien derfor at overtage titlen som verdens folkerigeste nation.

- Ingen rige lande med faldende fødselsrate er lykkedes at vende den udvikling synderligt. Japans befolkning er også faldet støt de senere år, og nu følger Kina altså trop. Engang i april bliver Indien verdens største land, når opgørelserne kommer, siger DRs Asienkorrespondent, Philip Roin.

Coronapandemien har accelereret den faldende fødselsrate. (Foto: © ALEX PLAVEVSKI, Ritzau Scanpix)

Konsekvenser for Danmark

Den historiske tilbagegang forventes at være startskuddet på en lang periode med faldende kinesisk befolkningstal.

Og det får kinesiske befolkningseksperter til at advare om, at det vil få store konsekvenser for Kinas økonomi.

- Kinas demografiske og økonomiske udsigter er meget mere dystre end forventet. Kina bliver nødt til at tilpasse sin social-, økonomi-, forsvars- og udenrigspolitik, siger demografen Yi Fuxian til Reuters.

Når Kinas økonomi påvirkes, vil det også på sigt få betydning for danske virksomheder, der gerne vil sælge ting i Kina.

- Der vil blive færre kinesiske forbrugere med et potentielt mindre rådighedsbeløb, fordi de skal understøtte deres gamle forældre, siger Philip Roin.

På den anden side vil en mindre kinesisk arbejdsstyrke give mere forhandlingsstyrke, hvilket kan betyde stigende kinesiske lønninger og dermed dyrere produkter på hylderne i danske butikker, vurderer korrespondenten:

- Spørgsmålet er så, hvor stor en del af de stigende lønninger, der vil gå til selvbetaling af velfærd, og hvor meget på andet forbrug.

Philip Roin hæfter sig desuden ved, at danske virksomheder har teknologi, som bliver relevant for et land som Kina med en aldrende befolkning.

- Det er jo især medicinvirksomheder og sundhedsteknologi, hvor Danmark er godt positioneret, siger han.