Kinas ændring af Hongkongs valgsystem har demokratibevægelsen som mål: 'Vi er på vej ind i en mørk tid'

Den kinesiske regering vil reformere Hongkongs valgsystem og sikre, at "patrioter" fremover skal styre.

Avery Ng bevarer en vis optimisme, men mener at demokratibevægelsen i Hongkong går en mørk tid i møde.

Demokratibevægelsen i Hongkong har en lang, mørk vej foran sig.

Sådan lyder det fra Avery Ng, der er demokratisk aktivist i byen.

Reaktionen kommer efter, den kinesiske regering har meddelt, at den ønsker at ændre Hongkongs valgsystem for på den måde at sikre, at det er "patrioter", der fremover styrer byen.

For Avery Ng er der dog ingen tvivl om den egentlige hensigt med reformen.

- De ønsker nogen, der kan kontrolleres direkte fra Beijing. De fleste hongkongere elsker jo vores by, men regeringen i Beijing nægter igen og igen at lytte til, hvad folket i Hongkong ønsker, så i stedet for at have politikere, som bliver valgt, vil man have "patriotiske marionetdukker", siger han.

- Vi er på vej ind i en meget mørk og kold periode med frygt, siger Avery Ng.

Her kan du høre, hvad Avery Ng mener om Kinas ønske om at ændre valgsystemet:

Ønsket om ændringen af valgsystemet er blevet fremlagt på Den Nationale Folkekongres, som foregår over de kommende to uger.

Der forventes blandt andet ændringer af Hongkongs valglov, så det fremover kan blive vanskeligere for kandidater fra oppositionen at stille op, blandt andet fordi de på forhånd skal sværge loyalitet mod kommunistpartiet.

- Man vil også fremover udpege medlemmer til parlamentet samt til den forsamling, der vælger statstsministeren i Hongkong, siger DR's Asien-korrespondent, Philip Khokhar.

Han tilføjer, at man samtidig forventer, at det parlamentsvalg, der allerede sidste år blev rykket, formentlig bliver udskudt til 2022 - hvis det da overhovedet bliver afholdt.

Kampen mellem Beijing og demokratibevægelsen

Det seneste halvandet år har der mere eller mindre været åben krig mellem Beijing og demokratibevægelsen i Hongkong.

Sidste år vedtog parlamentet i Kina en omdiskuteret sikkerhedslov, der var konsekvens af år med omfattende og langvarige demonstrationer i Hongkong.

Loven var en form for nultolerance over for det, der bliver betegnet som oprør, terrorhandlinger eller forsøg på løsrivelse, som kan straffes med fængsel op til livstid.

Samtidig har den givet det kinesiske styre i Beijing mulighed for at tage juridisk kontrol med sager, der vurderes som truende for rigets sikkerhed. Noget, der ses som en yderligere indskrænkelse af hongkongernes frihedsrettigheder.

Aktivister trøster hinanden, efter retssagen mod 47 personer fra demokratibevægelsen i Hongkong var for retten i West Kowloon i går. De er tiltalt efter den omstridte sikkerhedslov, der blev vedtaget sidste år. (Foto: © Anthony Wallace, AFP or licensors)

Det tilspidsede forhold kulminerede i januar, hvor 53 aktivister blev anholdt, mistænkt for at planlægge demonstrationer og obstruere det parlamentsvalg, der foreløbig er planlagt til senere på året.

De mange anholdelser blev flere steder betegnet som et angreb på demokratibevægelsen, fra Beijing har der dog været konsekvent opbakning til Hongkongs leder siden 2017, Carrie Lam.

Selvom der ikke længere er ligeså voldsomme og omfattende demonstrationer som tidligere, tør man i Beijing ikke løbe den risiko, at demokratibevægelsen igen skulle få luft under vingerne og pludselig havne i en situation, hvor oppositionskandidater kan få flertal ved parlamentsvalget.

- Samtidig frygter man også for, når statsministeren i Hongkong skal vælges næste år. Det foregår i et råd, og hvis demokratibevægelsen kan få flere gode valg, kunne det tænkes, at de fik flertal i det råd, og det er det, man med en reform forsøger at sætte en stopper for nu, forklarer Philip Khokhar.

  • Ude foran retten i West Kowloon-distriktet i Hongkong havde demonstranter samlet sig for at vise støtte. (Foto: © Anthony Wallace, AFP or licensors)
  • Prodemokratiske aktivister havde samlet sig ude foran retten i Hongkong i går. (Foto: © TYRONE SIU)
  • De tiltalte aktivister risikerer op at blive idømt livstid, hvis de bliver dømt efter den sikkerhedslov, der blev vedtaget sidste sommer. (Foto: © TYRONE SIU)
  • En kvinde ses ude foran retssalen, hvor 15 ud af de i alt 47 aktivister blev løsladt mod kaution. (Foto: © Anthony Wallace, AFP or licensors)
1 / 4

Et farvel til demokratiske rettigheder

Udmeldingen fra regeringen i Beijing kommer samtidig med, at 47 af de 53 anholdte aktivister var for retten.

Retssagen begyndte mandag, og efter en maratonhøring blev 15 af dem ifølge BBC løsladt mod kaution, men de tilbageholdes stadig, mens en appel fra justitsministeriet bliver behandlet.

Blandt de anholdte er blandt andet den kendte aktivist Benny Tai, der ligesom flere andre risikerer mange års fængsel, hvis han bliver dømt efter den nye sikkerhedslov.

En kommende reform af valgsystemet i Hongkong ligner et farvel til den sidste rest af demokratiske rettigheder for oppositionen, vurderer Asien-korrespondenten.

- Det delvise demokrati, hvor hongkongere har haft mulighed for at vælge dele af deres lokale parlament og byrådsmedlemmer, det er ved at være forbi, siger han.

- Nu udskyder man valget for anden gang og laver opstillingsreglerne så komplicerede, at det kun er Beijing-loyale, der har mulighed for at stille op. Demokratiet i Hongkong er ved at være fortid - hvis ikke det er det allerede, siger han.

Den kendte aktivist Benny Tai er en af de mange, der blev anholdt i januar. (Foto: © TYRONE SIU)

Ligesom tidligere vil der formentlig være international fordømmelse af reformen, men spørgsmålet er ifølge korrespondenten, hvor meget handling der bliver sat bag ordene.

Sidste sommer åbnede Storbritannien for en særlig immigationsmulighed, der har gjort det muligt for op til fem millioner Hongkongborgere at bo, arbejde og permanent bosætte sig i landet.

Og briterne er faktisk det eneste land, der rigtigt har presset Kina, siger Philip Khokhar.

- I EU har der været en klar linje om, at det økonomiske samarbejde med Kina er vigtigt, hvor særligt den tyske kansler Angela Merkel har kørt over andre lande, der måttet have ønsket en mere Kina-kritisk linje, siger han og tilføjer, at det bliver interessant at se, hvordan den nye Biden-administration i USA vil håndtere situationen.

Avery Ng er forsigtig optismist, fortæller han her:

I Hongkong bevarer Avery Ng en smule optimisme - trods alt.

- Så længe vi står sammen, vil retfærdigheden ske fyldes på et tidspunkt, så vi igen får vores frihed og vores demokrati tilbage. Men indtil da ser det sort ud.