Kinas folkekongres fungerer som et stort gummistempel

Økonomi, Trump og Kinas stærke mand dominerer årets kinesiske Folkekongres, men alle vigtige spørgsmål er afgjort på forhånd.

Takket være kommunistpartiet og præsident Xi, der nu udgør ”kernen” af kommunistpartiet, skal Kina nok klare alle udfordringer, lød budskabet fra premierministeren i sin årlige status over landet. (Foto: Wu Hong © Scanpix)

De klapper helt forudsigeligt i takt på Folkekongressen i Beijing, hvor cirka 3.000 delegerede er samlet i disse dage for i princippet at diskutere Kinas retning.

Alle vigtige spørgsmål er dog afgjort på forhånd af kommunistpartiets øverste ledelse. Alligevel er Folkekongressen et sjældent blik ind i Kinas politiske system, selvom der tale om en yderst orkesteret seance.

Kongressen startede med, at premierminister Li Keqiang nedjusterede vækstmålet for 2017 til 6,5 procent. Det er en vækst, som de fleste lande kun kan drømme om, men som i Kina er den laveste siden 1990.

Stor tvivl om landets gæld

Den lavere vækst skaber også bekymring for, om Kinas økonomi er mere udfordret, end regeringen indrømmer.

- Meget kapital er på vej ud af Kina. De rige emigrerer, og virksomheder forlader Kina, mens mange virksomheder også lukker. Ovenikøbet har der siden Trumps magtovertagelse været en del snak om handelskrig, siger historikeren og politisk kommentator, Zhang Lifang.

Zhang Lifang tror, at Kinas regering skjuler problematiske økonomiske nøgletal. For eksempel hersker der især stor usikkerhed om den reelle gældsætning i landet.

Behov for stærk mand

Kineserne har i de senere år været vidne til, at præsident Xi Jinping har taget markant mere magt til sig og fjernet fjender i toppen af partiet. Det er især sket gennem en omfattende anti-korruptionskampagne.

I den årlige status, som premierminister Li Keqiang står for, lagde han ud med, at Kina er udfordret - både indenrigspolitisk samt på den internatonal scene. Men takket være kommunistpartiet og præsident Xi, der nu udgør ”kernen” af partiet, skal Kina nok klare alle udfordringer, lød budskabet fra premierministeren, der ellers menes at have været på kollisionskurs med Xi om den økonomiske politik.

At Xi udgør "kernen" af kommunistpartiet peger også frem imod partikongressen til efteråret, hvor han skal genvælges som præsident.

Der hersker ingen reel tvivl om, at han får fem år til. Spørgsmålet er i højere grad, om der bliver kørt en tydelig kronprins i stilling, og hvilke personer Xi bliver omgivet af.

- Hans største resultat er indtil videre at kontrollere magten maksimalt, da han har vundet en del magtkampe. Men økonomisk set har han kun fremlagt vage planer uden reel effekt endnu, siger Zhang Lifang om Xi.

Trump lurer i kulissen

Folkekongressen åbner i skyggen af en ny præsident i USA, der især i tiden efter præsidentvalget i november sendte seismiske chokbølger mod Beijing, da han talte i telefon med Taiwans præsident Tsai Ing-wen.

Senere antydede han også i flere interview, at han overvejede at gøre op med USA’s et-Kina-politik.

Princippet fastslår ellers, at der kun eksisterer ét Kina, og det har været fast amerikansk politik siden slutningen af 1970’erne. Trump trak dog senere i land og accepterer nu et-Kina-politikken til Beijings åbenlyse glæde.

Om så USA’s præsident har tænkt sig på et tidspunkt at gøre alvor af sin trussel om en handelskrig med Kina, er endnu uvist.

Advarsel til Hongkong

Premierministeren Li Keqiang sendte også et kraftigt signal til indbyggerne i Hongkong om, at de skal stoppe med at drømme om en uafhængig bystat.

Siden 1997 har den tidligere britiske kronkoloni været en del af Kina, men byen har sit eget politiske system. Især en del unge Hongkong-borgere er dog vrede over, at Kina ikke tillader demokratiske valg, og ønsket om selvstændighed er blevet mere udbredt i byen.

Men den slags drømme har ingen gang på jord, fastslog Li Keqiang på Folkekongressens første dag.

- Forestillingen om Hongkong-uafhængighed fører ingen vegne, sagde han i sin tale.

Om tre uger skal en valgkomite i Hongkong vælge ny regeringschef i byen og alt tyder på, at Beijings foretrukne kandidat, Carrie Lam, vinder. Hun ser allerede nu ud til at være tæt på et flertal af stemmerne i valgkomiteen, der er yderst loyal over for den kinesiske regering.

Kina havde oprindeligt lovet demokratiske valg i Hongkong i 2017, men er senere løbet fra løftet.