Kineserne skal kende Danmark som mere end et eventyrland

60 kulturarrangementer skal ændre kinesernes syn på Danmark, som de fleste forbinder med eventyr.

Den danske kultursatsning blev skudt i gang til tonerne af Schubert. (Foto: Hanna Leanderdal © DR)

Det var en flok prominente gæster fra kinesisk og danske ministerier og kulturinstitutioner, der var mødt op til åbningen af Danmarks kultursatsning i Kina.Rammerne kunne ikke være smukkere i den kuppelformede sal på Det kinesiske kunstakademi (CAFA), hvor den danske klaver-trio Trio Vitrivo slog åbningen an til toner af Schubert.Som dansker var det svært ikke at føle sig hjemme. Afstøbninger fra Den Kongelige Danske Afstøbningssamling, som i 2012 blev overrakt til CAFA af prins Henrik, prydede rummet og stod som et vidnesbyrd om de historisk gode relationer mellem Danmark og Kina.Relationer, som den danske regering nu ønsker at underbygge og udvide med den nye kultursatsning.

Glad ministerDet var en glad kulturminister, der kunne erklære kultursatsningen for officielt åbnet:- Jeg synes, det er nogle vigtige skridt at gå, når vi gerne vil have en verden, der er fredelig og som bygger på sameksistens. Kunsten binder os sammen, uanset hvilket sprog vi taler, og det forventer jeg mig rigtig meget af, sagde kulturminister Marianne Jelved (R).Også den kinesiske vicekulturminister, Yang Zhijin, holdt en åbningstale og kaldte det danske initiativ for "den største danske kultursatsning i landet, siden Danmark etablerede diplomatiske forbindelser med Kina."

Marianne Jelved åbnede kulturfremstødet i Kina. (Foto: Hanna Leanderdal © DR (arkiv))

Lille eventyr - stor fremtidKultursatsningen har fået det kinesiske navn "Lille eventyr - stor fremtid" i erkendelse af, at Danmark i Kina er kendt som et lille eventyrland.Men satsningen handler lige så meget om at komme ud af skyggen som eventyrland. Og det er klogt, siger præsidenten for CAFA, der både rummer et kunstakademi, en arkitektskole og Kinas fremmeste museum for moderne kunst.- Det er vigtigt med denne form for udveksling. For vores forståelse for dansk kunst og kultur er overfladisk. Vi kender selvfølgelig til H.C. Andersen, men udover ham, så ved vi i Kina kun meget lidt om danske kunstnere og dansk kultur.

Skulptur af Bjørn NørgaardI forbindelse med åbningen af kultursatsningen blev et værk af Bjørn Nørgaard -bronzeskulpturen 'Busstop' - afsløret i CAFA's have. Det er Ny Carlsbergfondet der har foræret værket til CAFA.Bjørn Nørgaard udstilles samtidig på CAFA's kunstmuseum. Dermed er Bjørn Nørgaard den danske kunstner, der til dato har markeret sig stærkest i Kina.Over 60 arrangementer vil i løbet af de næste 10 måneder løbe af stablen i en lang række byer i Kina.Programmet inkluderer udstillinger, koncerter, filmfremvisninger, litteraturarrangementer, scenekunst og teater. Kulturminister Marianne Jelved fremhævede især "børneteater i øjenhøjde" som et af de programpunkter, hvor Danmark virkelig har noget at komme med.

Facebook
Twitter