Kinesisk pengetank skal bremse aktiepanik

Kinas statslige pensionsfond får lov til at åbne pengesluserne og investere i de vingeskudte aktiemarkeder.

De kinesiske aktiekurser er faldet med 30 procent siden juni. (Foto: CHINA DAILY © Scanpix)

De kinesiske myndigheder er på vej med nye

tiltag
i forsøget på at få sat en stopper for de store kursfald på landets aktiemarkeder.

Kina overvejer således at give landets største pensionsselskab lov til at investere op til 30 procent af sin milliardformue på de hårdt ramte aktiebørser.

Det skriver nyhedsbureauet

Xinhua
ifølge
BBC
.

Aktier faldet med 30 procent

Kinas statslige pensionsfond forvalter en pensionsformue svarende til cirka 3500 milliarder kroner. Fonden vil ifølge

Xinhua
få lov til at købe både
aktier
og andre finansielle instrumenter.

Myndighederne
håber, at de mange pensionsmilliarder vil få efterspørgslen til at stige og dermed også aktiekurser, der siden juni er faldet med over 30 procent.

Alene i sidste uge blev selskaberne på børsen i Shanghai 12 procent mindre værd. Tidligere denne måned devaluerede centralbanken i Kina yuanen i et forsøg på at støtte landets eksportvirksomheder.

Laveste tempo siden 1990

Myndighedernes

tiltag
er en
reaktion
på en aftagende økonomisk
vækst
.

I andet

kvartal
i år var Kinas økonomiske
vækst
den laveste i seks år, og sidste år var tempoet det laveste siden 1990.

Bekymring for en langvarig periode med afdæmpet fremgang i Kinas økonomi har også ramt de

globale
aktiemarkeder. I både USA og Europa var der i sidste uge meget store kursfald.

Ny fald på børsen

Og intet tyder på, at udviklingen er ved at vende i Kina.

Mandag er børserne i Kina åbnet med store kursfald, og også på

regionens
øvrige finansmarkeder er stemningen negativ.

Efter mindre end en times handel ligger det toneangivende aktieindeks i Shanghai over seks procent lavere. Indekset er dermed nede på det laveste niveau siden marts. Kursfaldet betyder, at hele årets fremgang nu er væk.

Alene i sidste uge faldt kurserne med 12 procent, og siden midten af juni har aktierne mistet omkring en tredjedel af deres værdi.

- Kinas økonomi er ikke noget kønt syn, og i flere sektorer er der bobler (oppustede priser, red.), siger Wu Kan, investor for JK Life Insurance i Shanghai, til Bloomberg News.

Han mener, at kurserne kan falde yderligere ti procent.

/ritzau/

Facebook
Twitter