Kinesisk storby tager hunde og katte af menuen

Shenzhen er den første kinesiske by til at indføre forbud mod at spise katte og hunde.

Det anslås, at der indtages 30 millioner hunde om året over hele Asien. (Foto: Wu Hong © Scanpix)

Kinesiske

madvaner
har været diskuteret vidt og bredt, siden coronasmittens spredning blev sporet til et dyremarked i den kinesiske storby Wuhan.

Nu indfører bystyret i en anden kinesisk millionby, Shenzhen, forbud mod at tilberede og spise hunde og katte.

Tiltaget er en udvidelse af det

midlertidige
forbud, som de kinesiske myndigheder indførte mod at handle med vilde dyr.

- Hunde og katte har knyttet meget tættere bånd til mennesker sammenlignet med andre dyr, og

forbuddet
flugter med almindelig praksis i Hong Kong og Taiwan, lyder forklaringen fra
myndighederne
i Shenzhen ifølge BBC.

Der bor omkring 12 millioner mennesker i byen.

Positiv modtagelse

Det anslås, at der indtages 30 millioner hunde om året over hele Asien. For mange kinesere er det dog ikke almindeligt at spise hverken hunde eller katte.

Dyrerettighedsorganisationer som Humane Society International roser dog alligevel

tiltaget
.

I februar lukkede de kinesiske myndigheder ned for salget af vilde dyr, da styret satte alt ind for at stoppe spredningen af coronavirus.

Opmærksomheden blev rettet mod særligt et dyremarked i byen Wuhan, som menes at være der, smitten har spredt sig fra. Nedenfor kan indgangen til markedet ses, efter det blev lukket ned.

  • Her ses indgangspartiet til dyremarkedet i Wuhan, efter myndighederne har lukket det ned. Det menes, at coronasmitten stammer her fra.
  • I februar lukkede de kinesiske myndigheder ned for dyremarkedet i Wuhan som led i forsøget på at inddæmme spredningen af coronasmitte.
1 / 2

Dansk ros

Tiltaget modtages også positivt imod af den danske afdeling af World Animal Protection.

- Jeg er meget glad for at høre, at Shenzhen nu stopper det vanvid, og jeg håber inderligt, at resten af Kina lader sig inspirere til at gøre det samme, lyder det fra direktør Gitte Buchhave.

- De sidder indespærret i små bure uden mad og vand og transporteres over lange strækninger. Det er enormt stressende og smertefuldt for dyrene, slutter hun.

Artiklen er fredag den 3. april blevet opdateret med sidste afsnit.