Kinesiske oliemastodonter overvejer at efterforske i Grønland

Kineserne er blandt andet interesseret i Selvstyrets nye strategi om at udbyde olieefterforskning på land.

Det er blandt på Diskoøen i Nordgrønland, at Selvstyret overvejer at udbyde de onshore-licenser, som blev fremlagt for to kinesiske oliemastodonter. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

To store kinesiske olieselskaber har luftet interesse i at byde på olieefterforskningslicenser i Grønland.

Sådan lyder det fra det grønlandske Selvstyre, efter at den grønlandske naalakkersuisoq - minister - for blandt andet energi, Aqqalu Jerimiassen, har mødtes med repræsentanter for statsejede China National Petroleum Corp, Kinas største olieselskab med over en million ansatte.

Han har også haft møder med Kinas tredjestørste olieselskab, China National Offshore Oil Corp, som ligeledes er statsejet. Det har uden held gennemført olieefterforskning i Island.

De kinesiske selskaber har efterfølgende bedt om opfølgende møder for at høre nærmere, blandt andet om konkrete licenser, som Grønland planlægger at udbyde i 2021, bekræfter Jerimiassens departementschef Jørn Skov Nielsen.

Det er første gang de kinesiske selskaber interesserer sig åbent for Grønland.

- Vi har holdt møde med de to selskaber, og fortalt dem om grønlandske udbudsrunder og oliepotentiale. Det er også rigtigt, at vi holdt opfølgende tekniske møder mellem vores geologer og deres teknikere. Det, synes vi, er positivt. Hvorvidt de vælger at søge i den ene eller anden udbudsrunde må tiden vise, siger Jørn Skov Nielsen.

Olieefterforskning har slået fejl

Grønland har i årevis haft en strategi om at udvide sin råstofsektor, blandt andet for at sikre indtægter, som med tiden kan overflødiggøre bloktilskuddet og sikre større selvstændighed fra Danmark.

Behovet er særligt stort i lyset af, at Grønland i fremtiden kan forvente et milliardgab mellem indtægter og udgifter til velfærd, som bliver større, fordi antallet af ældre stiger.

Blandt de store håb er, at det lykkes at få igangsat et olieeventyr, som virkelig kan skæppe i kassen. De amerikanske geologiske undersøgelser vurderer, at den grønlandske undergrund rummer så meget som 50 milliarder tønder olie og gas.

Til sammenligning hentede Danmark mellem 1972, hvor olieudvindingen blev indledt, og 2015, 3,8 milliarder tønder olie og gas op af Nordsøen. Produktionen berigede statskassen med 415 milliarder kroner.

Hidtidige forsøg på at finde den grønlandske olie er dog slået fejl. Det eneste selskab, som i nyere tid aktivt har efterforsket, er skotske Cairn Energy, som trods milliardinvesteringer i flere prøveboringer, måtte drage skuffet hjem.

Da oliepriserne faldt fra over 100 dollars tønden i 2008, til 40-50 dollars i 2016, afleverede alle andre selskaber, som havde erhvervet sig ret til at efterforske i Grønland, deres licens tilbage.

Vil finde olie på land

Oliepriserne har været i stigning i over et år, og nærmer sig nu de 70 dollars. Men det er ifølge eksperterstadig for lidt til at offshore-olieudvinding i Arktis kan betale sig.

Den er notorisk dyr på grund af det ekstreme klima, hvor isbjerge på kollisionskurs med olieplatforme skal bugseres væk, og al aktivitet skal indstilles i god tid før vinteren, da oprydning efter et større oliespild umuliggøres af havis.

Samtidig har miljøorganisationer som Greenpeace haft held til at påvirke mange olieselskaber til at holde sig væk, ud fra frygten om hvad en oliekatastrofe kan betyde for det sårbare arktiske miljø.

Nu planlægger Grønland i stedet en satsning på at finde olie på land på Nuussuaq halvøen over Diskobugten samt Diskoøen.

Ifølge departementschef Jørn Skov Nielsen vil Grønland sandsynligvis udbyde flere onshore-licenser i 2021. Det er blandt andet disse licenser, som China National Petroleum Corp og China National Offshore Oil Corp er interesserede i.

- Det er langt enklere og billigere at efterforske, udbygge og drifte onshore. Det betyder også, at det hurtigere kan give afkast, siger Jørn Skov Nielsen.

USA nervøs ved kinesisk indflydelse

At så store statslige kinesiske aktører rækker hånden frem mod Grønland, som forventer snart at åbne en repræsentation i Beijing, kan resultere i rynkede pander i statsministeriet.

Her er man, i kølvandet på amerikansk bekymring over at en stor kinesisk ingeniørkoncern var prækvalificeret til et udbud på et milliardbyggeprojekt af flere lufthavne, trådt til med løfter om dansk støtte til byggeriet.

Også USA har, uden dog nærmere at specificere hvordan, tilbudt at bidrage til lufthavnsbyggerier.

- Den måde, kineserne bruger økonomiske investeringer som en åbning for militær tilstedeværelse, er vi meget opmærksomme på, sagde den amerikanske juniorforsvarsminister, Katie Wheelbarger, tidligere på måneden til Politiken.

FE holder øje med Kina i Grønland

Tidligere valgte Danmark at stoppe et udbud af en nedlagt dansk militærbase i Grønland, da det viste sig, at et kinesisk selskab ville byde på den.

Andre kinesiske initiativer i Grønland er ikke blevet afvist nær så kontant.

Blandt andet er kinesiske ingeniørkoncerner med på sidelinjen i forbindelse med planerne om at udvinde sjældne jordarter og uran i Sydgrønland og udviklingen af en stor zinkmine i Nordgrønland.

Det er også blevet offentliggjort, at Kina ønsker at etablere en forskningsstation i Grønland, ligesom et kinesisk universitet har indgået en aftale om at etablere en satellitmodtagerstation i samarbejde med Naturinstituttet i Grønland.

Kina er i stigende grad interesseret i Arktis, og offentliggjorde i januar en strategi for hvordan det ville øge sin indflydelse og sit engagement i regionen.

Ifølge den danske udenrigsefterretningstjeneste, FE, er det sandsynligt, at det kinesiske styre vil prioritere "kommerciel tilstedeværelse og engagement i Grønland, selv om dette ikke måtte være kommercielt rentabelt på kort sigt".

- Som en følge af tætte forbindelser mellem kinesiske virksomheder og det politiske system i Kina er der særlige risici forbundet med omfattende kinesiske investeringer i Grønland. Det skyldes den indvirkning, som større investeringer fra Kina vil have på et samfund af Grønlands størrelse, skriver tjenesten i sin seneste risikovurdering.

Facebook
Twitter