I et lille års tid har Tyrkiet, Nato og Sverige nærmest været tre sammenhængende ord.

Mens Sverige har forsøgt at overbevise Tyrkiet om at godkende det skandinaviske land i forsvarsalliancen, har Tyrkiet til gengæld forsøgt at bruge det som en indgang til den Europæiske Union.

Tilbage i juli måned kom Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, nemlig med en opsigtsvækkende kommentar under et pressemøde.

- Først må EU bane vejen for Tyrkiet, og derefter kan vi bane vejen for Sverige i Nato, ligesom vi gjorde med Finland, lød det fra Erdogan.

Men det kan der altså ikke være tale om. Det slår EU nu fast i en ny rapport.

- Medmindre den tyrkiske regering markant ændrer kurs, kan Tyrkiets EU-tiltrædelsesproces ikke genoptages under de nuværende omstændigheder, lyder det fra medlemmer af Europa-Parlamentet i rapporten.

Rapporten slår samtidig fast, at der ikke er tale om en sammenhæng mellem Sveriges Nato-medlemskab og et Tyrkisk EU-medlemskab.

Tilbage i Nato-landet Tyrkiet bliver der ikke taget godt imod den nye og kontante udmelding. Her mener man nemlig, at rapporten er fuld af uretfærdige beskyldninger og fordomme baseret på desinformation.

Et historisk lavpunkt

Det er en af de helt store historier i tyrkiske medier lige nu. Nemlig at landet igen får en afvisning af EU-medlemskab.

I rapporten lyder det, at Tyrkiets overensstemmelse med EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er faldet til et historisk lavpunkt på syv procent. Det er det laveste blandt alle kandidatlandene.

Rapporten blev vedtaget onsdag med 434 stemmer for, 18 stemmer imod og 153 stemmer hverken for eller imod.

- Vi har for nylig set en fornyet interesse fra den tyrkiske regering for at genoplive EU-tiltrædelsesprocessen. Dette vil ikke ske på grund af geopolitiske forhandlinger, men kun når de tyrkiske myndigheder viser ægte interesse i at stoppe den vedvarende tilbagegang inden for grundlæggende friheder og retsstatsprincippet i landet, siger Nacho Sánchez Amor, medlem af Europa-Parlamentet.

Den kontante melding har fået det tyrkiske udenrigsministerium til at reagere. Her bliver EU’s nye melding kaldt for “irrationel” og mener, at der er tale om “uretfærdige beskyldninger og fordomme baseret på desinformation fra anti-tyrkiske kredse”, skriver Tyrkiets nationale offentlige medie TRT Haber.

- Det er en afspejling af Europa-Parlamentets sædvanlige overfladiske og visionsløse tilgang til både forholdet til vores land og EU’s fremtid, lyder det fra udenrigsministeriet.

Tyrkiet søgte om EU-medlemskab tilbage i 1987 og blev i 1999 anerkendt som kandidatland. Der blev dog ikke indledt optagelsesforhandlinger, da det ikke blev vurderet, at Tyrkiet lever op til Københavnskriterierne. Det er især bestemmelserne om, at et ansøgerland skal have stabile og uafhængige institutioner, der sikrer menneskerettigheder, demokrati og en retsstat, som man i EU hæfter sig ved i forhold til Tyrkiet.

- Vores land har potentiale til at gøre EU til en global magt i lyset af alle aktuelle udfordringer, navnlig sikkerhed, energi, klimaændringer, migration, handel og økonomiske vanskeligheder, lyder det fra Tyrkiets udenrigsministerium som reaktion på EU’s afvisning.

Sverige og Nato spiller ingen rolle

I den nye melding fra EU er der også en opfordring, som næppe er ny for Tyrkiet. Nato-landet bliver nemlig opfordret til at ratificere Sveriges Nato-medlemskab uden yderligere forsinkelser.

Her understreges det desuden, at Sveriges Nato-tiltrædelsesproces på ingen måde kan kobles sammen med Tyrkiets EU-tiltrædelsesproces.

Det er nu over et år siden, at Sverige ansøgte om at blive medlem af forsvarsalliancen. Og mens de øvrige medlemslande hurtigt ratificerede Sveriges medlemskab, tøvede både Tyrkiet og Ungarn.

I Tyrkiet har man blandt andet været utilfreds med, at Sverige huser kurdere fra arbejderpartiet PKK, som er på både Tyrkiet og EU’s terrorliste. Siden da har Sverige indført en ny lovgivning, der skal gøre det sværere at støtte eller finansiere terrorgrupper – her nævner man også specifikt PKK.

Efter timelange forhandlinger og møder kunne Erdogan i midt juli meddele, at Tyrkiet endelig var klar til at godkende Sverige som Nato-land. Det kan dog først ske til oktober, når det tyrkiske parlament er samlet igen, har præsidenten gjort klart.

Onsdag fik den tyrkiske udenrigsminister, Hakan Fidan, besøg af sin britiske modpart. Under et fælles pressemøde sagde Fidan, at Tyrkiet er “loyale over for de aftaler, der er indgået”.

Han sagde desuden, at der er udarbejdet en køreplan for de forpligtelser, Tyrkiet har gjort sig i forbindelse med Sveriges medlemskab af forsvarsalliancen.

De meldinger kom kort tid inden der blev reageret på den nye EU-rapport.

Forhandlingerne mellem EU og Tyrkiet har de facto været i stå siden 2018. Men i den nye rapport opfordrer man både Tyrkiet og EU’s medlemsstater til at “bryde den nuværende fastlåste situation, og bevæge sig mod et tættere partnerskab”.

I svaret fra Tyrkiet lyder det, at man i den kommende periode vil arbejde for at nå fælles mål om toldunionen og dialogen om visumfri adgang for tyrkiske statsborgere til EU.

Det tyrkiske udenrigsministerium skriver desuden, at de nu håber, at det nye parlament, der bliver dannet efter Europa-Parlamentsvalget i 2024, vil “handle ud fra et upartisk, rationelt og konstruktivt perspektiv”.