Venstre er umiddelbart positiv over for flere dele af aftalen:

- Vi er grundlæggende positive. Men hvis jeg skal fremhæve noget, vi ikke er så glade for, så er det, at vi har stået så hårdt på den danske rabat. Det har kostet os på budgettet til beskyttelsen af EU's ydre grænser. Og der må man jo gøre op, om man synes, det er prisen værd, siger Karen Ellemann, der er fungerende politisk ordfører for Venstre, men tilføjer dog:

- Det er til fordel for Danmark at være aktiv medspiller i vores europæiske fællesskab.

Før Mette Frederiksen rejste til Bruxelles skulle hun have et såkaldt forhandlingsmandat, som traditionelt set har været bredt i Folketinget - og hvor Venstre i de sidste mange år har bakket op trods skiftende regeringer - men denne gang var det slut.

Venstre ville ikke være med, da de krævede, at regeringen fortalte, hvor pengene til ekstraregningen skulle komme fra - og det ville regeringen ikke. Og det spørgsmål har stadig stort fokus hos Venstre:

- Pengene skal ikke tages ved at begynde at udskrive skatte- eller afgiftsregninger til danskerne og danske virksomheder. For vi er alvorligt bekymrede for, hvad regeringen finder på, for de har et – i vores øjne – rædselskatalog af alle mulige initiativer, der vil blive meget dyre, siger Karen Ellemann (V).

Man skal lede længe efter et positivt ord om aftalen fra Dansk Folkeparti. På de sociale medier har flere af partiets politikere harceleret over udfaldet.

Partiets EU-ordfører, Morten Messerschmidt, er yderst kritisk:

- Jeg har svært ved at forestille mig, at et flertal af danskerne skulle være glade for at skulle betale 4,5 milliarder mere til EU. Vi kunne have fået mere end 7.000 sygeplejersker for de penge – hvert år. Så jeg synes, det er en dårlig aftale, siger Morten Messerschmidt.

Dansk Folkeparti har heller ikke støttet op om mandatet inden forhandlingerne - og i dag ønsker Morten Messerschmidt, at statsministeren udskriver en folkeafstemning om aftalen:

- Jeg synes, Mette Frederiksen burde spørge danskerne, om de er med på det her. Altså, det er jo noget, der virkelig rykker i retning af mere EU. Man får et EU med fælles gældsforpligtelser. Vi får et EU, der selv kan opkræve penge fra virksomheder og så videre, siger han og tilføjer:

- Jeg mener i virkeligheden, der i hvert fald er 4,5 milliarder gode grunde til, hvorfor man skal holde en folkeafstemning. Det er helt vildt mange penge. Og det er jo hvert eneste år.

Radikale Venstre har været et af de partier, der har været allermest positive over for en aftale, og som har bakket regeringen op med forhandlingsmandatet. Og det er også en glad Jens Rohde, der vågnede op til nyheden:

- Jeg synes på alle måder, at det for Europa er en smuk dag. Statsministeren har gjort et ret godt arbejde. Det er smukt politisk håndværk, når EU-landene alle får noget, de kan se sig selv i, siger Jens Rohde, der er EU-ordfører hos Radikale Venstre.

- Der er tale om en investering. To tredjedele af Danmarks økonomi er baseret på eksport. Vi er dybt afhængige af, at der er nogen til at aftage vores varer uden for landets grænser. Og derfor går økonomisk investering, solidaritet og Danmarks økonomi hånd i hånd i denne her sag.

Især den grønne del har været vigtig for partiet:

- Vi er glade for det, i forhold til at vi startede på 25 procent. Så det har fået en større vægt under forhandlingen. Det synes jeg er flot. Jeg er ikke i tvivl om, at den danske regering også her har spillet en rolle. Så det kan vi kun være tilfredse med, siger Jens Rohde.

SF har de seneste måneder været meget positiv over for en aftale og har på flere punkter ønsket, at regeringen gik meget længere, end de selv ønskede, på spørgsmålet om, hvor mange penge man skulle hjælpe med. Derfor er de også glade i dag:

- Vi er meget positive. Det er jo historisk, at vi har formået at lande en aftale på så kort tid. Og i forhold til klimadelen er vi ret tilfredse med, at man har været så ambitiøse, siger EU-ordfører Halime Oguz og tilføjer:

- Vi har fået 30 procent klimarelateret, og det er mere end forventet. Det er meget positivt.

Partiet har dog også haft nogle ønsker, som ikke er med:

- Vi havde gerne set, at der havde været mere fokus på biodiversitet i aftalen. Det kommer vi selvfølgelig til hele tiden at kræve og kæmpe for. Men overordnet set er det en rigtig fin aftale på det grønne område.

Hos Enhedslisten er man langt fra begejstret for aftalen.

- Vi er rigtig skuffede over, der er så lidt fokus på klimaet. Vi skal huske på, at denne her aftale går frem til 2027. Det vil sige, at det er nu, vi skal gøre noget i forhold til at få ændret retningen på den klimakatastrofe, vi har kurs mod, siger Søren Søndergaard, EU-ordfører for Enhedslisten, og tilføjer:

- Vi ved ikke, hvor det ender. Det kan blive godt, men vi kan også risikere, at vi om syv år overhovedet ikke har nærmet os den klimareduktion, vi skal have, hvis vi vil leve op til Paris-aftalen.

Partiet er generelt kritisk over for regeringens EU-kurs og var heller ikke med til at støtte op om forhandlingsmandatet:

- Vi havde håbet på en omlægning af budgettet. Væk fra traditionel landbrugsstøtte og tvivlsomme strukturfondsprojekter og over til klima og hjælp til de fattigste. I stedet er der kommet en ordentlig ekstra regning, hvor Danmark skal bidrage med 4,5 milliarder, siger Søren Søndergaard.

Konservative var det eneste parti fra blå blok, der bakkede op om regeringens forhandlingsmandat - og sikrede flertal bag det. Det er også en tilfreds ordfører, der hertil morgen så aftalen:

- EU-regningen er heldigvis blevet mindre, end de første udspil. Så det er positivt. Men EU står overfor et hav af udfordringer, der skal bruges penge på. Klima, beskyttelse af ydre grænser og økonomisk genopretning – både af enkelte landes økonomier og vores fælles indre marked, siger Katarina Ammitzbøll, der er EU-ordfører for Konservative.

- Det er godt, at lige omkring halvdelen af den støtte, der gives fra genopretningsfonden, gives som støtte, og resten som lån. Det ville være bekymrende, hvis vi skulle finansiere direkte ind i negative offentlige budgetter i lande rundt omkring i Europa, uden særligt stærke modkrav. Hvis der er et lån, har man også et større incitament til at få sin økonomi på fode igen.

Også det grønne glæder partiet:

- Vi har hele tiden ment, at klimaet var vigtigt. Og nu er det blevet øget til 30 procent af budgettet. Det er vigtigt. Det er også noget, der kan komme os selv til gode, fordi vi kan eksportere vores grønne løsninger. Så vi ser også, der er nogle økonomiske muligheder og job og beskæftigelse.

Nye Borgerlige har tidligere bakket op om regeringens EU-politik og var i starten af året med til at give den mandat, men efter at genopretningspakken blev præsenteret, valgte partiet at trække støtten.

Partiet var imod, at man skal sende penge til andre lande. Det er heller ikke en begejstret ordfører, der skriver om aftalen på de sociale medier:

- Nej. Bare nej! Danmarks bidrag til EU stiger med 23 procent. 4,5 milliarder kroner om året ekstra. Læg så genopretningsfonden oveni. Den landede på 5.600 milliarder kroner. Den direkte støtte blev på 2.900 milliarder kroner. Den direkte støtte, altså gaven direkte fra de danske skatteydere til italienerne, spanierne, polakkerne med mere, kommer til at koste Danmark 50 milliarder kroner i afdrag. Dertil kommer renterne på lånet, skriver Peter Seier Christensen på Facebook og tilføjer:

- Jeg gad vide, om danskerne synes, at det er en god ide.

Liberal Alliance står også uden for den såkaldte mandat-kreds og har med andre ord ikke bakket op om regeringens ønsker til de nu overståede forhandlinger.

De har især været kritiske over for, at man vil give tilskud - og dermed penge direkte til andre lande - uden at de skal betales tilbage.

Politisk ordfører Ole Birk Olesen er da heller ikke tilfreds med aftalen. Det giver han udtryk for på Twitter:

På trods af at Alternativet bakker op om regeringen, så var de ikke med i forhandlingsmandatet op til de her forhandlinger. Alligevel er forkvinde Josephine Fock glad for udfaldet - selvom partiet godt ville have set et tydeligere grønt aftryk:

- Tillykke med en historisk fælles aftale i EU. En solidarisk aftale, som har fokus på både miljø og retsstatsprincipper. Vi kunne godt have ønsket et endnu større fokus på miljøet, men vigtigt med en solid aftale, som understøtter de hårdest ramte lande, skriver Josephine Fock på Facebook.