Klima-told er en mulighed i USA

Når USA på et tidspunkt får lagt låg over sin egen CO2-udledning, skal landet måske overveje en særlig told på varer fra lande, som afviser forpligtende klimamål, siger USA's energiminister.

USA's nye energiminister taler nu om hvad man overvejer, når landet har fået lagt loft over sit udslip af drivhusgasser.

Når USA på et tidspunkt får lagt låg over sin egen CO2-udledning, skal landet måske overveje at pålægge en særlig told på varer fra lande, som afviser forpligtende klimamål siger den amerikanske energiminister, Steven Chu.

Formålet med tolden vil være at imødegå den konkurrencefordel, som "friløbere" opnår i den fælles indsats for at bremse den globale opvarmning.

En af mange muligheder

- Hvis land x ikke ønsker at gøre dette, så synes jeg, at vi måske bør se på toldsatser, som kan opveje denne udgift, sagde Chu under en høring i Repræsentanternes Hus' udvalg for teknik og videnskab.

Steven Chu understreger, at tolden kun er en af mange idéer, som præsident Barack Obamas regering sysler med.

Kina og Indien er folkerige lande med betydelig samhandel med USA, som umiddelbart er modvillige over for at binde sig på bestemte mål for udslippet af CO2.

Facebook
Twitter