Klimaaftale har sat kul på grønne investeringer

Den danske eksport af grøn energiteknologi vil kun stige i fremtiden, vurderer DI.

Rundt om i verden bliver der i disse år investeret milliarder af kroner i grøn energi. Her er vi den indiske landsby Raisan. (Foto: AMIT DAVE © Scanpix)

Det er to år siden, at verdens lande blev enige om klimaaftalen i Paris, og ét år siden, at den formelt set trådte i kraft og blev juridisk bindende for landene.

Selvom den amerikanske præsident, Donald Trump, vil trække USA ud af aftalen, er der stadigvæk opbakning fra resten af verdenssamfundet til den.

Jeg tror bestemt, at investeringerne i grøn energiteknologi vil stige fremover.

Katherine Richardson, leder af Sustainability Science Center på KU

Og den opbakning kan mærkes på investeringslysten i grøn energi, fortæller professor Katherine Richardson, der er leder af Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet.

- Klimaaftalen har skabt ro om investeringsmarkedet. Der er ikke længere politisk usikkerhed om kursen i forhold til at bekæmpe de menneskeskabte klimaforandringer, siger hun.

Sidste år blev der på verdensplan investeret 1.550 milliarder kroner i ny vedvarende energiteknologi som solceller og vindmøller, viser tal fra FN’s miljøprogram, UNEP. Det var mere end en fordobling sammenlignet med 2006, hvor det tilsvarende tal lå på 724 milliarder kroner.

Det var samtidig femte år i træk, at der på verdensplan blev investeret flere penge i grøn energi frem for det sorte og klimaskadelige alternativ, heriblandt olie og kul.

- Jeg tror bestemt, at investeringerne i grøn energiteknologi vil stige fremover, siger hun.

En god forretning

Det overordnede mål med klimaaftalen er, at middeltemperaturen globalt set maksimalt må stige med to grader celsius i slutningen af dette århundrede sammenlignet med tiden før industrialiseringen i midten af 1800-tallet.

Der er ingen tvivl om, at der bliver investeret mere i grøn energiteknologi end tidligere.

Troels Ranis, branchechef for DI Energi

Det kræver blandt andet, at verdens lande skrotter fossile og klimaskadelige brændsler, og i stedet begynder at installere klimavenlige alternativer som sol- og vindenergi.

Og den udvikling er allerede godt i gang.

Aldrig er der blevet installeret så mange nye vindmøller, solceller og andre grønne energiformer som sidste år. Og Det Internationale Energiagentur forventer, at 60 procent af væksten i verdens elkapacitet i de kommende år vil komme fra vedvarende energi.

Det skyldes kort og godt, at vedvarende energi er blevet en god forretning, forklarer Troels Ranis, som er branchechef for Dansk Industris energiafdeling, DI Energi.

- Der er ingen tvivl om, at der bliver investeret mere i grøn energiteknologi end tidligere. Om det direkte skyldes klimaaftalen, er endnu for tidligt at sige. Men vi har ikke hørt andet, end at man fortsat vil investere mere grønt, siger han.

Shim_klima

Bæredygtig omstilling skal betale sig

En af årsagerne er, at de teknologiske omkostninger er faldet, hvilket har gjort det langt billigere end tidligere at installere eksempelvis solceller og vindmøller.

- Prisen på sol, vind og andre grønne energiteknologier falder voldsomt i pris, så de er blevet et reelt alternativ til olie og kul. Der er penge at spare, og derfor tror jeg, at den grønne energi vil vinde meget mere - og meget hurtigere - frem end tidligere, siger Troels Ranis.

Prisen på sol, vind og andre grønne energiteknologier falder voldsomt i pris, så de er blevet et reelt alternativ til olie og kul.

Troels Ranis, branchechef for DI Energi

Derudover er det langt fra sikkert, at man som investor kan tjene sine penge hjem igen, hvis man placerer dem i eksempelvis et nyt kulkraftværk.

De investeringer skal ofte tjenes hjem over en længere årrække, og med den grønne kursdrejning, som verdens lande har taget i de seneste år, er presset på de fossile energiformer steget.

- En bæredygtig omstilling gennemføres bedst, hvis der er penge i det. Og det tror vi, der er, siger Troels Ranis.

Brug for robust marked

Da verdens lande blev enige om klimaaftalen i Paris, blev de samtidig enige om at reducere deres egne udledninger af drivhusgasser.

Hvis landene skal leve op til de klimamål, som de selv har sat, skal der frem mod år 2030 investeres mere end 92.000 milliarder kroner i grønne løsninger.

Og Dansk Industri satser på, at danske virksomheder skal have en stor bid af den kage.

I 2016 lå den samlede eksport af energiteknologi og -services på 83,8 milliarder kroner, hvor af den grønne teknologi udgjorde 43 milliarder kroner.

Men interesseorganisationen forventer, at den samlede eksport af dansk energiteknologi vil stige til 140 milliarder kroner, og at den grønne teknologi vil blive ved med at trække læsset.

Markedet skal gøres mere robust og velfungerende, end det er i dag.

Troels Ranis, branchechef for DI Energi

Men selvom de grønne investeringer er stigende, er der langt fra nok, hvis togradersmålet skal nås. Med landenes nuværende mål vil temperaturen stige med mere end tre grader celsius i slutningen af dette århundrede.

Spørger man Troels Ranis, er det i særdeleshed markedskræfterne, som skal trække klimaudviklingen i den rigtige retning. Og det kræver, at vi får et marked, som ikke er afhængig af offentlig støtte, siger Troels Ranis.

- Markedet skal gøres mere robust og velfungerende, end det er i dag, og det kræver, at vi slipper af med offentlig støtte til grønne teknologier og i stedet får skabt et fuldstændigt konkurrencedygtigt alternativ til fossil energi, siger han.

Theilgaard klima rettet