Det er langt fra kun i Indien, at voldtægter er en del af hverdagen.

For hver tredje kvinde i verden vil opleve fysisk eller seksuel vold i løbet af sit liv.

Og i store dele af Sydøstasien, Afrika syd for Sahara og Latinamerika, kan kvinder hver dag slå øjnene op til en hverdag, hvor de er fare for netop det. Det viser tal fra WHO.

Og forklaringen skal først og fremmest findes i hverdagens vold. Det forklarer lektor i antropologi og formand for Sex og Samfund, Bjarke Oxlund.

Sker i samfund, der er ramt af vold

- Det forekommer mest i samfund, der er voldelige. Som for eksempel lande, der bader i borgerkrig, eller samfund, der er plaget af megen social uro, siger han til DR Nyheder.

I de lande anses vold for en normal adfærd i hverdagen, forklarer antropologen, der har rejst for FN flere steder i Afrika og arbejdet med rapportering af den seksuelle vold.

- Der er stadig en hel del samfund, der ikke har gjort op med volden. Og omfanget kan ses som et praj om, hvor ustabilt det samfund er, mener han.

Bjarke Oxlund understreger, at det ikke er mere end 50-100 år siden, at børn blev straffet med vold i skolen, og lærlinge fik et par på kassen, hvis de lavede en fejl.

Og at det kun forarger os, fordi vi i mange vestlige lande har gjort op med volden som en legitim del af hverdagen.

Hver anden mand har voldtaget to eller flere

Specielt i udviklingslande er den seksuelle vold et stort problem.

En undersøgelse fra 2009 lavet af Sydafrikas Medicinske Forskningsråd viser, at flere end hver fjerde sydafrikanske mand - 27,6 procent - siger, han har voldtaget en kvinde.

Knap halvdelen af dem havde voldtaget mere end en kvinde eller pige.

Og en rapport fra det østlige Congo fra 2012 er endnu mere rystende. Her sagde mere end hver tredje mand – 34 procent – at han havde tvunget en kvinde til sex.

Svage kvinder er 'frit lejde'

Men udover at vold gennemsyrer hverdagen, er mænds desperate greb efter magt og kvinders lave status store faktorer i forklaringen.

- Det er en magt, der kommer til udtryk gennem en afmagt, siger Bjarke Oxlund.

Det ses for eksempel blandt sorte mænd i Sydafrika som en arv efter apartheid, hvor de blev kaldt "boys" og følte deres mandighed blev knust.

Men grebet efter magt ses også i andre samfund, der har levet med undertrykkelse fra en kolonimagt - og nu fra magtfulde og voldelige statsoverhoveder.

- Der er kvinders lave status også med til at forklare, hvorfor en mand kan tage, hvad han vil. Og slippe af sted med det, siger Bjarke Oxlund til DR Nyheder.

Prøvede at anmelde - blev voldtaget af betjente

For den seksuelle vold er i høj grad et parameter for den manglende retssikkerhed i de lande, hvor det sker allermest, pointerer antropologen.

Og for den sociale skævhed.

- Det er jo aldrig høvdingens datter, der bliver udsat for det her. Det er kvinder, som hverken har en stemme eller rettigheder, og hvor der derfor er en art frit lejde, siger Bjarke Oxlund.

Mange sager følges aldrig op af en egentlig retssag. Og kvinder kan ikke altid forvente at blive mødt med empati og alvor af deres omverden - selv ikke ordensmagten.

- Det er jo de hjerteskærende sager fra Sydafrika, hvor unge piger prøver at anmelde et seksuelt overgreb og betjentene mener, der var hendes egen skyld - eller voldtager hende, siger Oxlund.

Rettelse: Det er tidligere fremgået af denne artikel, at hver tredje kvinde udsættes for voldtægt. Der er imidlertid tale om, at hver tredje kvinde ifølge WHO udsættes for fysisk eller seksuel vold.