Knap var flyet landet i Taiwan, før en storpolitisk konflikt var i lys lue - her er forklaringen

Konflikten om ø-staten handler om årtiers politisk balancegang - og der er tre parter på linen.

Nancy Pelosi, til venstre, sammen med Taiwans præsident, Tsai Ing-wen, under besøget. (Foto: handout © Ritzau Scanpix)

Et stop på en tur i Asien sendte chokbølger gennem store dele af verden.

Det skete, da formanden for Repræsentanternes Hus i USA, Nancy Pelosi, besøgte Taiwans hovedstad, Taipei. Et besøg, der beskrives som det mest prominente fra amerikansk side i 25 år.

Nancy Pelosi er nemlig den tredjehøjest rangerende i USA’s regeringshierarki - kun overgået af præsident Joe Biden og vicepræsident Kamala Harris.

Og udover at være den ypperste repræsentant for kongressen i USA er Pelosi en af de mest skarpe Kina-kritikere – og har været det i åriter.

Netop kongressen i USA har været den mest udfarende og støttende kraft, hvad angår USA’s opbakning til Taiwan igennem årene. Det forklarer forsker i Kinas udenrigspolitik ved Danmarks Institut for Internationale Studier, Andreas Bøje Forsby.

- Pelosis besøg i Taiwan en del af en bekymrende udvikling set fra Kinas perspektiv, fordi USA med besøget fortsætter med at udhule den såkaldte ét-Kina-politik. Ét-Kina-politikken dækker over, at der kun findes ét Kina, som rummer Fastlands-Kina, Hongkong, Macau og Taiwan, siger han.

Nancy Pelosi ankom uanmeldt til Taiwan tirsdag på trods af en række advarsler fra Kina, der sagde, at de ville se Pelosis besøg som en stor provokation.

Den amerikanske regering har også understreget, at Pelosi er rejst på eget initiativ, og at der ikke er nogen ændring i USA's politik.

Undervejs i besøget takkede Pelosi Taiwans præsident, Tsai Ing-wen, for hendes lederskab og opfordrede til mere tværparlamentarisk samarbejde mellem de to lande.

- Vi roser Taiwan for at være et af de mest frie samfund i verden, sagde Pelosi i sin tale til ø-statens parlament.

  • Inden Pelosis fly landede lyste hovedstadens højeste skyskraber op med hendes navn og titel. (Foto: RITCHIE B. TONGO © Ritzau Scanpix)
  • Omkring det hotel hun skulle bo på var der demonstrationer, både for og imod hendes besøg. (Foto: ANN WANG © Ritzau Scanpix)
  • I dag var der også pro-kinesiske demonstranter, der langt fra var tilfredse med det amerikanske besøg. (Foto: Peter PARKS © Ritzau Scanpix)
  • Udover at rive det amerikanske flag i stykker trampede de på et billede af Pelosi. (Foto: Peter PARKS © Ritzau Scanpix)
1 / 4

Taiwan spiller 'selvstændighedskortet'

Besøget fra Pelosi er ikke det eneste, der giver kinesiske panderynker. Oveni det forsøger Taiwans præsident i stigende grad at spille 'selvstændighedskortet'.

Derfor reagerer Kina voldsomt på den amerikanske toppolitikers Taiwan-besøg.

- Jeg tror ikke, at kineserne er parate til at foretage så drastiske ting som et væbnet angreb. Det er ikke bare sporene fra krigen i Ukraine, der skræmmer, hvor en militær stormagt har haft problemer med at underlægge sig en nabostat. Når det gælder Taiwan-problematikken, er der også lige et farvand, der skal krydses, og det gør en invasion langt mere sårbar, siger Andreas Bøje Forsby.

Kineserne er derfor meget forsigtige med at foretage sig noget, der risikerer at isolere dem i samme udstrækning, som Rusland er blevet af det internationale samfund ovenpå invasionen af Ukraine.

Andreas Bøje Forsby understreger dog, at kineserne har brug for at demonstrere, at de tager Pelosis besøg i Taiwan meget seriøst, og at de vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at forhindre situationen i at glide yderligere i retning af et selvstændigt Taiwan.

Det gjorde Kina også - hurtigt.

Taiwans forsvarsministerium oplyste tirsdag aften - kort tid efter, at Pelosi var steget ud af sit fly -, at 21 kinesiske militærfly tirsdag var fløjet ind i Taiwans luftforsvarszone. Og Kina oplyste, at man vil lave militærøvelser omkring Taiwan fra den 4. til 7. august.

Desuden sker der en del i forhold til eksempelvis samhandlen mellem de to parter. Kina stopper importen af citrusfrugter og to forskellige slags fisk fra Taiwan, og de stopper med at eksportere sand til ø-staten.

Aviser, der viser hvor de kinesiske militærøvelser omkring Taiwan skal foregå de kommende dage. (Foto: TINGSHU WANG © Ritzau Scanpix)

Vurderede, at det var risikoen værd

Taiwan er rent juridisk ikke et land, og hverken USA eller Danmark anerkender Taiwan som stat. Så da Pelosis planer første gang kom en tur i rygtebørsen, undrede flere sig: Hvorfor skulle hun besøge Taiwan? Kinesisk vrede og afstandtagen fra præsidenten og den amerikanske regering var jo overalt.

Men Pelosi har vurderet, at besøget var risikoen værd. Det siger DR's internationale korrespondent, Steffen Gram.

- Fordi Pelosi som så mange andre amerikanere ser Kinas præsident, Xi Jinping, som en aggressiv kinesisk leder, som også støtter russerne, og som man så handle i Hongkong, da man knuste demokratiet i Hongkong.

- Og så henholder hun sig til det, der hedder 'Taiwan Relations Act', som er et lovkompleks, den amerikanske kongres har vedtaget for mange, mange år siden. Heri forbeholder USA sig retten til at forsvare Taiwan, siger Steffen Gram.

Han forklarer, at hvis Taiwan bliver genforenet med Kina på Xi Jinpings præmisser, som det er nu, frygter amerikanerne, at den fysiske forbindelse, USA i dag har til Asien, forsvinder.

- Der er allerede en politisk kamp om ø-grupperne ude i Stillehavet, som kineserne forsøger i politisk omfang at overtage kontrollen med. Det gør også australierne dybt bekymrede. Så der er en gigantisk magtkamp i gang i øjeblikket, hvor de sydøstasiatiske nationer ser på, hvordan USA håndterer det her, og om de kan stole på USA i fremtiden, siger Steffen Gram.

Så hvad sker der så nu?

- Det kommer til at hænge meget sammen med, hvordan Xi Jinping og hans indenrigspolitiske situation udvikler sig. Han har jo lovet det kinesiske folk, at Taiwan vil blive genforenet med Kina, helst inden 2049. Det må vi jo så se, om det kommer til at ske.