Knivattentat og politikerlede: I dag vælger brasilianerne "den mindst farlige" præsident

Efter en hård valgkamp skal Brasilien vælge mellem "Brasiliens Trump" eller en tidligere borgmester.

I dag vil mange brasilianere træffe et usædvanligt valg i stemmeboksen.

For mange vil stemme på en kandidat, de som sådan ikke støtter eller ser op til. De vil i højere grad stemme på en kandidat, som de tror kan eliminere og stække den modsatte politiske fløj.

Simpelthen fordi de anser den mest populære kandidat på modsatte politiske fløj for være en farlig mand for Brasiliens fremtid.

Det lyder måske forvirrende – ja, næsten skørt - og ikke særlig godt for det brasilianske demokrati, men det er sådan tingene tegner sig for det brasilianske præsidentvalg anno 2018.

Hvem er kandidaterne?

Det ligner et opgør mellem Jair Bolsonaro - en ultra højreorienteret kaptajn af reserven - og Fernando Haddad - en ret så venstreorienteret professor og tidligere borgmester i Sao Paulo.

Fernando Haddad (th.) Belo Horizonte (Foto: PAULO FONSECA © Scanpix)

Og selvom de hver især naturligvis har folk, der decideret tror på deres politiske projekt, så er sandheden, at mange af de brasilianere, der stemmer på Jair Bolsonaro i dag, gør det i slags had eller afstandtagen til venstrefløjen og Fernando Haddads arbejderparti, PT.

På den anden side vil mange af dem, der stemmer på Fernando Haddad gøre det af frygt for, hvad en mand som Jair Bolsonaro kan kaste Brasilien ud i.

Præsidentkandidat Jair Bolsonaro ved et vælgermøde i Porto Alegre i august. (Foto: REUTERS © Scanpix)

Manden siger ting, der får selv USA præsident, Donald Trump til at ligne et blidt lam.

Er der ingen midterkandidater?

Hvad er der sket med centrum i brasiliansk politik? Er der ikke her et seriøst bud på en ny præsident?

Nej, ikke hvis man skal tro meningsmålingerne. Midterkandidaterne har brugt valgkampen på at bekrige hinanden og tilbage står, at de to vindere i dagens valg formentlig bliver de politiske modpoler Haddad og Bolsonaro.

Men ingen af d'herrer ser ud til at kunne få over 50 procent af stemmerne - et krav, hvis man vil kalde sig præsident ifølge den brasilianske valglov.

Dermed skal vi med stor sandsynlighed ud i en anden valgrunde den 28. oktober. Det ligner tre uger fyldt med had og benhård valgkamp i Brasilien.

Hvordan er det kommet så vidt?

Man skal bare skrue lidt tilbage hen over den præsidentperiode, vi er på vej ud af – altså de sidste fire – for at se, at tingene slet ikke er, som de bør være i Brasilien.

Ikke mindst i magtens centrum i hovedstaden Brasilia.

Først og fremmest har perioden været præget af det, der formentlig er verdens største korruptionsskandale: Sagen, hvor politikere fra stort set alle partier i parlamentet har brugt det statsejede olieselskab, Petrobras, til at føre milliarder af kroner ned i egen lomme.

Det har i sig selv givet en gigantisk politikerlede i Brasilien.

Folk tror simpelthen nærmest ikke på, at der sidder en eneste ærlig politiker tilbage i Brasilien. Sideløbende med den opsigtsvækkende sag har andre gigantiske dramaer udspillet sig i brasiliansk politik.

En demonstration mod Brasiliens tidligere præsident, Dilma Rousseff, ses her i Brasilia i 2016. Arkiv. (Foto: Ueslei Marcelino © Scanpix)

Hvad er der sket i de fire mærkværdige år i brasiliansk politik?

Lad os tage det i meget grove træk for ikke helt at miste overblikket helt:

I efterdønningerne af fodbold-VM i Brasilien i 2014 genvandt landets første kvindelige præsident, Dilma Rousseff med nød og næppe retten til at dirigere Brasilien yderligere 4 år. To år senere var hun fjernet.

Ved en dramatisk rigsretssag vedtog det brasilianske parlament, at Dilma Rousseff ikke havde fulgt reglerne for den økonomiske styring af Brasilien og havde pyntet på de offentlige finanser.

Nogen kaldte det et maskeret statskup. Andre kaldte det en sejr for det brasilianske demokrati.

Ind fra højre kom Dilmas vice-præsident, Michel Temer.

En grå eminence, som stod for en helt anden politisk linje end Dilma.

Michel Temer var og er højrefløjens mand, og nu skulle han få styr på den brasilianske økonomi og ikke mindst gøde jorden for centrum-højre blokken frem mod dagens præsidentvalg. Men sådan gik det ikke.

Michel Temer står tilbage som den mest upopulære præsident nogensinde.

Den tidligere vicepræsident og præsident efter Dilma Rousseff, Michel Temer. (Foto: EVARISTO SA © Scanpix)

Han har ikke for alvor fået gennemført politiske reformer af stor betydning og har en hel stribe korruptionsanklager hængende over hovedet.

Sideløbende har vi set den tidligere præsident Lula da Silva forsøge at køre sig selv i stilling som manden, der kan redde Brasilien.

I meningsmålingerne var han i lang tid den mest populære kandidat, men med den lille detalje, at han altså nu sidder i fængsel. Dømt for korruption.

Han er en af de mange politiske kæmper, der er rykket i fængsel de seneste år i den omtalte Petrobras skandale.

Lula kalder det selv en politisk dom på en uskyldig mand, men faktum er, at han ikke er på valg. I stedet har han givet stafetten til manden, der skulle have været hans vice-præsident: Fernando Haddad.

Drabsforsøget på Bolsonaro

Så er vi igen fremme ved den netop overståede valgkamp, hvor Brasilien oven i det øvrige politiske drama for første gang oplevede et drabsforsøg på en præsidentkandidat.

Den kontroversielle Jair Bolsonaro blev stukket med en kniv i maven under et valgarrangement - overlevede med nød og næppe - og er i dag manden, der ser ud til at få flest stemmer i første runde af præsidentvalget.

Det svære valg

Dermed er vi tilbage ved brasilianernes næsten umulige valg i stemmeboksen i dag.

Haddad eller Bolsonaro? Bolsonaro eller Haddad? Hvem er den ”mindst farlige mand” for Brasiliens fremtid?

Selvom millioner af brasilianere stadig tror på Lula og tror på Arbejderpartiets fortælling om, at både Lula og Dilma har været udsat for et politisk karaktermord, så er der endnu flere der tvivler.

Og rigtig mange af tvivlerne frygter ligefrem, hvad der kan ske – hvis Arbejderpartiet igen får magten. Især blandt landets fattigste længes man tilbage til tiden med Lula, hvor man oplevede social fremgang.

Imens ser store dele af middelklassen Lula da Silva som hovedarkitekten både i Petrobras skandalen og som manden, der lod de brasilianske finanser løbe løbsk i opgangstider.

Det betaler landet prisen for nu – vi er stadig midt i en alvorlig økonomisk krise. Det hele handler om, hvilken fortælling man tror på.

Den brasilianske "Donald Trump"

Det samme gælder Jair Bolsonaro.

De, der frygter ham mest kalder ham fascist eller nazist. Han har verbalt jordet stort set alle minoriteter i Brasilien – og bliver af brasilianske ny-feminister kaldt dybt mandschauvinistisk.

Han har venner i de mest ekstreme miljøer på den brasilianske højrefløj, og hans vicepræsident er en general af den gamle skole.

Mange brasilianere frygter, at Bolsonaro vil være manden, der leder vejen tilbage til et militærregime inden for ganske kort tid. På den anden side ser hans støtter ham som et frisk pust.

Jair Bolsonaros kandidat som vicepræsident, Hamilton Mourão, ses her ved et vælgermøde i Manaus. (Foto: Bruno Kelly © Scanpix)

Der lidt som amerikanske Donald Trump kan komme ind fra højre og blæse den politiske elite omkuld og ikke mindst sørge for, at Arbejderpartiet og Lula bliver holdt fra magten.

Igen handler det om, hvilken version man tror på.

Bliver det professoren eller folkeforføreren?

De seneste meningsmålinger spår omkring 35 procent af stemmerne til Jair Bolsonaro og cirka 21 procent til Fernando Haddad.

Resten af feltet er omkring eller under 10 procent. Derfor bliver de næste tre uger med stor sandsynlighed en ideologisk boksekamp mellem den intellektuelle Fernando Haddad og folkeforføreren Jair Bolsonaro.

Hvis altså ikke en af de to pludselig overrasker og rydder hele bordet allerede i dag. Uanset hvad går 210 millioner brasilianere spændende og alvorlige tider i møde.

Facebook
Twitter