Kommissær advarer mod rigid dansk EU-linje: Kan skade klimaambitioner

Forud for vigtige budgetforhandlinger har EU's budgetkommissær besøgt den danske statsminister.

EU's budgetkommissær, Johannes Hahn, har de seneste dage været i Danmark for at tale med statsminister Mette Frederiksen. (Foto: François Lenoir © Scanpix)

Danmark er ligesom de andre EU-lande nødt til at rykke sig, for ellers bliver der ikke noget EU-budget for de næste syv år.

Sådan lyder advarslen fra EU's budgetkommissær, Johannes Hahn, der i går og i dag er i Danmark for at få den danske regering og Europaudvalget i tale forud for de vigtige forhandlinger om budget.

- Alle dem, der ser virkeligheden i øjnene, er begyndt at rykke på sig, sagde han med slet skjult kritik af den hårde danske linje, som i fredags blev endnu hårdere.

Her fik regeringen forhandlet et mandat på plads med Europaudvalget, som betyder, at regeringen vil true med at nedlægge veto, hvis det danske bidrag til budgettet enten overstiger en procent af bruttonationalindkomsten (BNI), eller hvis Danmark ikke får sin rabat på en milliard kroner i budgettet.

Johannes Hahn forstår den danske modstand mod at sende flere penge til Bruxelles og EU, siger han. (Foto: Bart Maat © Scanpix)

Danske politikere har en opgave

Den linje mødte ikke klapsalver hos budgetkommissæren, som efter mødet med statsministeren forklarede pressen vigtigheden af at forstå, at ingen lande får alle sine prioriteter opfyldt, og at de hårde positioner gør det sværere at nå i mål med et budget.

Og det kan i sidste ende få konsekvenser for de fælles klimaambitioner, mener Johannes Hahn.

- Jo længere tid der går med at forhandle, jo senere falder budgettet og alle delaftaler på plads, og jo kortere tid bliver der til at indfri de målsætninger, alle lande er blevet enige om for de kommende syv år, siger Johannes Hahn.

Han betoner, at han forstår de danske argumenter og uviljen mod at sende flere penge til Bruxelles, men samtidig minder han om, at politikerne også har en opgave i at forklare det vanskelige budget til borgerne, og hvilke fordele der er for både borgere og virksomheder.

- Og set med danske øjne er det jo en rigtig god forretning, for man skal huske på, at for hver krone Danmark sender til EU, kommer de syv gange igen i form af fordele af det indre marked, lyder det fra budgetkommissæren, som samtidig understreger, at de danske green tech-virksomheder står til at nyde store fordele af de øgede klimaambitioner, som ligger i det kommende syv-årsbudget.

Slagsmål venter

Adspurgt om, hvor realistisk, han mener, det er, at budgettet samlet set ikke vil overstige det danske krav på en procent, gentog han, at alle kommer til at give sig – også de lande, der hiver i modsat retning.

Den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), nøjedes med at konstatere på Twitter, at hun i dag har haft videokonference med de øvrige budgetrestriktive lande Østrig, Sverige og Holland, og at de stadig står sammen om max en procent af BNI til EU-budgettet.

Til sammenligning har Kommissionen foreslået 1,11 procent. På bordet ligger nu et finsk kompromis på 1,06 procent af BNI, som af mange ses som det mest realistiske bud på en løsning. I så fald skal Mette Frederiksen tilbage til Europaudvalget og rådføre sig, om hun skal nedlægge veto, fordi budgettet lander på mere end en procent af BNI, eller gå efter en ny dansk linje.

I disse dage er der skruet op for det intensive diplomati på kryds og tværs af Europa forud for det store budgetslagsmål, som går i luften ved et topmøde 20. februar.

Allerede på torsdag drager Mette Frederiksen til Bruxelles for at mødes med ministerrådspræsidenten Charles Michel, der i disse dage mødes med alle lande, da han har fået til opgave at finde et kompromis mellem de stridende parter.