Kommissærkandidat giver garanti: Den danske model er ikke truet

En EU-mindsteløn vil ikke ødelægge den danske model, siger Nicolas Schmit under høring.

Nicolas Schmit garanterer for den danske model, hvis han bliver EU's næste beskæftigelseskom- missær. (Foto: Aris Oikonomou © Scanpix)

Bare rolig, Danmark! Den danske model er på ingen måde truet af en EU-mindsteløn.

Det garanterede Nicolas Schmit, som står til at blive EU's næste beskæftigelseskommissær, da han i dag var i høring Europa-Parlamentet.

- Jeg vil gerne sige klart og tydeligt, at jeg på ingen måde ønsker at sætte spørgsmålstegn ved et system, der er bygget på overenskomstforhandlinger, og som har sikret gode lønninger i de lande, hvor det er indført, understregede den luxembourgske socialdemokrat.

- Jeg ser ingen farer for det system, som vi i den grad skal bevare.

Bred dansk bekymring

Fra dansk side har der ellers været stor bekymring for Europa-Kommissionens løfte om at indføre en mindsteløn i EU.

I Danmark er det arbejdsmarkedets parter, der aftaler løn- og arbejdsvilkår, mens politikerne normalt blander sig udenom. Derfor har tanken om en politisk bestemt mindsteløn skabt stor bekymring.

- Det er ingen hemmelighed, at vi er meget store modstandere af det i regeringen, og derfor er det noget, vi er meget bekymret for, lød det tidligere på dagen fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Men ifølge Nicolas Schmit handler det om at give de medlemslande, der ikke har samme tradition for overenskomstforhandlinger, som Danmark og de andre nordiske lande har, nogle instrumenter til at sikre minimumsløn for borgerne.

- Det er den ramme, vi skal skabe, sagde han uden at gå nærmere i detaljer med den.

Og da Enhedslistens europaparlamentariker, Nikolaj Villumsen, efterfølgende efterspurgte ”en undtagelse for de medlemslande, der besidder et højt organiseringsniveau, og hvor langt størstedelen af arbejdsstyrken er omfattet af kollektive overenskomster”, fik han den.

- Hvis du vil kalde det en undtagelse, så kald det det. Vi skal bevare det, der fungerer godt, og det er en garanti, jeg kan give dig, lød det fra Nicolas Schmit.

Der var flere danske parlamentarikere, der i dag stillede spørgsmål til Nicolas Schmit. (Foto: OLIVIER HOSLET © Scanpix)

SF: Det skal følges op

Den garanti møder ikke overraskende glæde hos Nikolaj Villumsen, der er koordinator i beskæftigelsesudvalget for venstrefløjsgruppen GUE/NGL.

- Det vil være en katastrofe for danske lønmodtagere, hvis vi bliver en del af en lovbestemt mindsteløn, der river tæppet væk under den danske arbejdsmarkedsmodel. Derfor er det positivt, at han nu giver os en garanti for en undtagelse, og det vil vi holde ham op på, siger Nikolaj Villumsen.

Meldingen møder også glæde hos Kira Marie Peter-Hansen, der er europarlamentariker for SF og koordinator for gruppen De Grønne i beskæftigelsesudvalget.

- Jeg var faktisk meget positivt overrasket, for han var meget kontant i sine udmeldinger om en undtagelse. Men jeg tror også, at han var lidt træt af de danskere, der blev ved med at spørge ind til minimumslønninger og den danske model, siger hun.

Hun vil nu sikre, at denne undtagelse også finder vej til det konkrete minimumsløns-lovforslag, som skal ligge klar senest 100 dage efter, at den nye kommission er trådt til.

- Man kan sagtens sige de fine ord til en høring for at sikre, at man bliver stemt igennem. Men det er et problem, hvis det ikke bliver fulgt skriftligt op, siger hun.

Dansk Metal og 3F: Gode toner

Den socialdemokratiske europaparlamentariker Marianne Vind, der også er medlem af beskæftigelsesudvalget, er med egne ord ”lykkelig” for Nicolas Schmits garanti.

- Det giver ikke mening at ødelægge en model, der virker, for at hjælpe nogle andre. Det er ikke god solidaritet. Men vi skal heller ikke stå i vejen for, at mindsteløn kunne hjælpe nogle andre, siger hun.

Hos Dansk Metal, der har været stærkt bekymret for forslaget, vækker Nicolas Schmits melding også glæde.

- Det er gode toner fra Nicolas Schmit, som forhåbentlig betyder, at Danmark på ingen måde bliver trukket ind i noget, der bare minder om en europæisk mindsteløn, skriver Johan Moesgaard, der er EU-chef i den danske fagforening.

En lignende melding kommer fra Peter Kaae Holm, der er europapolitisk ansvarlige i 3F.

- Vi ved, at det kan lade sig gøre at løfte de europæiske lønmodtagere og samtidig sikre den danske model. Det har vi både set med det nye udstationeringsdirektiv, arbejdsvilkårsdirektivet og den nye arbejdsmarkedsmyndighed, siger han og fortsætter:

- Det vil vi naturligvis også kæmpe for sker med forslaget om den europæiske mindsteløn.

Før den nye Europa-Kommission kan træde til, skal den først godkendes af Europa-Parlamentet. Hvis det sker, går arbejdet efter planen i gang den 1. november i år.