Fire mennesker meldes dræbt efter et sammenstød i Kosovo.

Sammenstødet skete søndag, da tungt bevæbnede etniske serbiske mænd havde indtaget landsbyen Banjska, en overvejende serbisk del af Kosovo.

Det endte i et drabeligt opgør, hvor en politimand og tre andre mænd mistede livet.

Det oplyser politiet i det lille balkanland, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Politiet siger, at de bevæbnede mænd først opstillede tunge køretøjer på en bro, der fører til landsbyen. De skød herefter mod det etnisk kosovoske politi, der nærmede sig dem, inden de fortrak til klosteret i nærheden.

Situationen har forværret det allerede anstrengte forhold mellem Serbien og Kosovo. Skyderierne kom også i kølvandet på, at Kosovos regering efter valget i maj 2023 begyndte at indsætte etniske albanske borgmestre i fire kommuner med overvejende serbiske indbyggere.

Ord mod ord

Kosovos premierminister, Albin Kurti, og indenrigsminister Xhelal Svecla giver de "serbiskstøttede kriminelle" skylden for de voldelige begivenheder.

- De er professionelle med baggrund i militær og politi, udtaler Kurti, som har fordømt angrebet som en terrorhandling.

Kurti har i forbindelse med angrebet udtalt, at de serbiske myndigheder har spillet en rolle i angrebet.

- Organiseret kriminalitet med politisk, økonomisk og logistisk støtte fra embedsmænd i den serbiske hovedstad, Beograd, belaster vort land meget hårdt, siger han i en pressemeddelelse.

I Kosovo har langt størstedelen af befolkningen albansk baggrund. Men omvendt ser det ud for indbyggerne i det nordlige Kosovo. Her er langt størstedelen serbere eller har serbisk baggrund.

Dorthe Bach Nyemann, studielektor med fokus på Kosovo hos Forsvarsakademiet fortæller, at det, Kurti beskylder Serbien for, er kontinuerlig indblanding i interne anliggende i Kosovo, særligt i de nordlige provinser, hvor hovedparten af beboerne er fra Serbien.

- Det er der også god grund til. Der har været masser af eksempler på, at Serbien vedvarende blander sig i det, der sker i de nordlige provinser, og Serbien har selv meldt ud, at de vil gøre alt for at beskytte deres egne borgere, uddyber hun.

Ifølge Dorthe Bach Nyemann er der nu meget stærke modanklager fra begge parteres side. Serbiens præsident, Aleksandar Vucic, har svaret tilbage på anklagerne fra Kosovo og mener, at det er Kosovo, der bærer ansvaret for de døde.

- Eskalationen tager virkelig til. Den serbiske præsident har udtalt, at Kurti er den, der hele tiden provokerer ved ikke at passe på de borgere, der bor i hans eget territorium, fortæller Nyemann.

Letantændelig konflikt

Er spændingerne så alvorlige, at man skal frygte yderligere angreb? Ifølge Nyemann er svaret, ja:

- Jeg vil frygte en yderligere eskalation, det vil jeg sige.

- Det bliver meget svært for de internationale forhandlere at hjælpe det her på plads. Der er ingenting, der ser ud til, at det kan lande, som det gjorde for et år siden, da der var en høj grad af stabilitet i området.

Hun mener, at det handler om, om hvorvidt EU vil få en mere fremtrædene rolle.

- Hvis Kosovos eget politi går foran, ville det måske være nødvendigt, men også et skridt tilbage fra de ting, der var opnået, da det egentlig var Kosovo, der skulle tage over, og dette scenarie er mindst i Kurtits interesse.

I årevis har der været et meget anstrengt forhold mellem landene Kosovo og Serbien, og de seneste måneders begivenheder har kun forværret spændingerne i det nordlige Kosovo.

Dette skaber frygt for, at konflikten fra 90'erne kan bryde ud i lys lue igen.

Efter mange år med krig og konflikt erklærede Kosovo sig som en selvstændig nation i 2008 efter at have været en serbisk provins. Mange lande - heriblandt Danmark - har anerkendt Kosovos selvstændighed. Men det har Serbien ikke.

NATO skal ændre strategi

Dorthe Bach Nyemann fortæller, at der udover indsættelsen af de kosovoske borgmestre har været flere situationer, som har intimideret Serbien.

Hun uddyber, at der i de nordiske enklaver har været en situation over længere tid, hvor det er svært er at få mad og medicin.

- Tonen er blevet skærpet på en måde, sådan så serbere har været ude at sige, at det, der er gang i, er en form for etnisk udrensning. Den her intimidering fra Kosovo skal føre til, at de serbere, der er tilbage, skal rejse væk.

Dorthe Bach Nyemann fremhæver dog, at selvom der sker en masse ting, der presser den serbiske befolkning i bund, så har der på den anden side også været stærk indblanding fra Serbien.

Hun pointerer, at hovedproblemet er den aftale, der blev lavet i 2013, som EU var med til at facilitere, om at serberne skulle have et højere grad af selvstyre op nord på, hvilket ikke er blevet til noget.

- Den serbiske præsident prøver hele tiden på at bruge denne situation til at få sagt til det internationale samfund, at de skal få etableret deres selvstændighed sådan, så Kosovos politi ikke befinder sig i deres områder. På den måde kunne det blive mere fredeligt.

Selvom EU er indover situationen, så spiller USA også en stærk rolle. Nyemann forventer derfor, at de eskalerende spændinger i Kosovo bliver bragt op i FN’s sikkerhedsråd i dag.

NATO skal tage stilling til, om de skal ændre strategi og have en mere aktiv rolle i Kosovo eller fortsat have den rolle, hvor de holder sig i baggrunden, og lade de lokale selv løse stridighederne.

- Jeg kunne godt forstille mig, at man ville overveje at ændre det setup, der er i forhold til at håndtere sikkerheden nordpå, fortæller Dorthe Bach Nyemann.