Konflikter i tidligere sovjet-stater blusser op: 'Det kommer på et dumt tidspunkt for Putin'

Mens Rusland er optaget i Ukraine, fører to konflikter i regionen til nye sammenstød.

En af konflikterne udspænder sig lige nu på grænsen mellem Armenien og Aserbajdsjan. Her ses den russiske general Anatolij Sidorov inspicere grænsen.

To konflikter i tidligere sovjet-stater er i denne uge blusset op og har sået tvivl om Ruslands sikkerhedsgarantier i landets eget nabolag.

Sådan lyder vurderingen fra seniorforsker Flemming Splidsboel fra Dansk Institut for Internationale Studier.

- Det kommer på et meget dumt tidspunkt for Putin, siger Splidsboel.

I denne uge kom det til de voldsomste kampe mellem Armenien og Aserbajdsjan, siden de to lande udkæmpede en blodig seks ugers-krig for knap to år siden.

Over 200 meldes dræbt i løbet af ugen.

Samtidigt er dødstallet i dag opjusteret til 81 dræbte efter sammenstød på grænsen mellem Kirgisistan og Tadsjikistan.

Præsident Putin måtte derfor i dag tale i telefon med to landes præsidenter, da Rusland er venner med både Kirgisistan og Tadsjikistan.

- Vladimir Putin opfordrede begge sider til at undgå yderligere eskalering, hedder det i en udtalelse fra Kreml.

Problem for militæralliance

Begge konflikter udstiller sprækker i Den Kollektive Sikkerhedspagt (ODKB) - en militæralliance mellem Rusland og landene i Østeuropa, Kaukasus og Centralasien, hvor både Armenien, Kirgisistan og Tadsjikistan er medlemmer.

- På en måde er det en slags mini-Nato, forklarer Flemming Splidsboel.

- Og man har også som i Nato en musketér-ed om at hjælpe hinanden - alle for alle - ved angreb. Og i denne omgang har armenierne sagt: "Vi bliver angrebet. Vi vil gerne have militær hjælp", men hjælpen er ikke kommet, siger han.

Indtil videre må Armenien nøjes med en mindre overvågningsmission, en såkaldt fact finding-mission, fortæller han.

- Så på den måde er det problematisk for den militære alliance og for Rusland. Og samtidig har du også to andre medlemmer af alliancen, der nu bekriger hinanden, siger han.

- Det er en dum situation for russerne, som har baser i begge lande, for det udstiller hele hulheden af til dels militæralliancen men også Ruslands politik i regionen, siger Flemming Splidsboel.

Familie og pårørende sørger over en armensk soldat, der blev dræbt i denne uges sammenstød på grænsen med nabolandet Aserbajdsjan. (Foto: Karen Minasyan © Ritzau Scanpix)

Konflikt stikker dybt

Han vurderer, at især Aserbajdsjan kan have set sit snit, nu hvor Armeniens vigtigste allierede, Rusland, er optaget af krigen i Ukraine.

- Jeg kan sagtens forestille mig, at aserbajdsjanerne har tænkt, nu hvor russerne er helt optagede, og det internationale samfund har fokus på Ukraine, så tager vi lige noget territorium, siger Flemming Splidsboel.

De to lande har i årtier kæmpet om enklaven Nagorno-Karabakh. Det er en konflikt, der ifølge Flemming Splidsboel "stikker dybt i begge landes dna", mens konflikten mellem Kirgisistan og Tadsjikistan ikke går så langt tilbage.

- Det blusser op en gang imellem, men det er typisk meget lokalt, og det handler om adgangen til vand og græsningsarealer, fortæller han.

- Men det udvikler sig mere og mere for hver gang, og det bliver også mere nationalt betonet, hvor man siger: "Nu vil vi ikke finde os i det mere", siger han.

De to lande blev fredag enige om en midlertidig våbenhvile, skriver nyhedsbureauet Reuters.

'Det russiske flags magt er dalet'

Flere analytikere ser dog de friske sammenstød i regionen som udtryk for, at Rusland på grund af krigen i Ukraine er ved at miste indflydelse.

- Det russiske flags magt er dalet betragteligt, og sikkerhedsbalancen blandt de tidligere sovjetrepublikker lader til at være ødelagt, siger Laurence Broers, der forsker i regionen for tænketanken Chatham House til det britiske medie The Guardian.

Søndag besøgte Nancy Pelosi, formand for Repræsentanternes Hus i USA, Armenien og beskyldte nabolandet Aserbajdsjan for at stå angrebet.

- Vi fordømmer på det kraftigste disse angreb, sagde Pelosi, der i august afstedkom en diplomatisk krise med Kina, da hun besøgte Taiwan.

Formanden for det armenske parlament, Alen Simonjan, tog i dag imod Nancy Pelosi, som er formand for Repræsentanternes Hus i USA. Hun udtrykte støtte til Armenien i konflikten med nabolandet, Aserbajdsjan, som hun anklager for at stå bag den seneste uges angreb. (Foto: handout © Ritzau Scanpix)

Pelosi sagde, at USA klar til at støtte Armenien i det, som hun beskriver som en kamp mellem demokrati og autokrati.

Autokrati er en styreform, hvor magten er samlet på enkelte personer. I Aserbajdsjan har den samme familie siddet på magten siden 1993.

Pelosi stak også under sit besøg til Rusland og den manglende militære hjælp til Armenien.

- Det er interessant, at de (Armenien, red.) blev skuffede, og at de fik fact finders og ikke beskyttelse ud af forholdet, sagde hun ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Aserbajdsjan afviser dog selv beskyldningerne om at have angrebet Armenien med droner og luftskyts. Landet kalder Pelosis anklager for "ubegrundede og unfair".

- Pelosi er kendt som en pro-armensk politiker, hedder det i en udtalelse fra landets udenrigsministerium.