Kongressens politi undskylder efter angreb: Vi svigtede

Sikkerhedsfolkene var klar over risikoen for vold, men var alligevel ikke forberedt, siger politichef.

Fem mennesker mistede livet ved angrebet på Kongressen den 6. januar. (Foto: Stephanie Keith © Scanpix)

- Den 6. januar, da Kongressens politi stod over for et terrorangreb begået af tusinder af oprørere, der var fast besluttet på at stoppe godkendelsen af valgmandsstemmer, formåede afdelingen ikke at leve op til sine egne høje standarder såvel som jeres.

Sådan lød det i går fra den fungerende chef for Kongressens politi, Yogananda Pittman, da hun briefede det udvalg i Repræsentanternes Hus, der styrer sikkerhedsfolkenes budget.

Her undskyldte hun for, at det lykkedes utallige Trump-tilhængere at bryde ind i den amerikanske regeringsbygning.

- Selv om det lykkedes afdelingen at beskytte medlemmer af Kongressen, og demokratiet i sidste ende sejrede, så var oprørernes handlinger og vores manglende evne til at at sikre Capitol-bygningen med til at opildne oprørerne og forfærde millioner af amerikanere, lyder det i udtalelsen, som New York Times har fået adgang til.

Her slår Pittmann, der ikke var chef for Kongressens politi, da angrebet på Kongressen fandt sted, fast, at man var ganske klar over en massiv trussel, men alligevel ikke var godt nok forberedt.

  • Politiopbuddet den 6. januar har fået hård kritik. (Foto: JOSEPH PREZIOSO © Scanpix)
  • Herunder faktum, at en stor del af betjentene ikke var blevet sikret med det rette udstyr til optøjer. (Foto: Shannon Stapleton © Scanpix)
  • Det var kaotiske scener, der udspillede sig foran Kongressen. (Foto: JOSEPH PREZIOSO © Scanpix)
  • Tusinder af Trump-tilhængere overrumplede Kongressen. (Foto: Shannon Stapleton © Scanpix)
  • Den særlige Swat-styrke blev efterfølgende sendt ind i Kongressen for at få ryddet bygningen. (Foto: OLIVIER DOULIERY © Scanpix)
1 / 5

Gjorde ikke nok

Siden billederne af evakuerede politikere, voldelige demonstranter og slåskampe og dødsfald på de bonede gulve i Kongressen har amerikanerne forsøgt at få svar på, hvordan det kunne lade sig gøre.

Det skulle Yogananda Pittmanns beretning for kongresudvalget i går hjælpe med.

- Lad mig slå det fast: Afdelingen skulle have været mere forberedt på dette angreb, lyder det i udtalelsen fra Pittmann, der fortæller, at Kongressens politi inden angrebet var klar over, at de stod over for en helt anden kaliber af protester end normalt.

- Vi vidste, at militsgrupper og organisationer fra den ekstreme højrefløj ville deltage. Vi vidste også, at nogle af disse deltagere havde intentioner om at medbringe skydevåben og andre våben. Vi vidste, at der var et stort potentiale for vold, og at Kongressen var målet, skriver politichefen, der oplyser, at 1.200 af Kongressens betjente var kaldt ind for at håndtere truslen.

Angrebet på Kongressen kostede fem personer livet - herunder en af Kongressens betjente.

Blandt andet disse optagelser fra CBS viser, at betjentene ikke kunne holde folkemængden tilbage ved onsdagens optøjer:

Politichef: Forgænger fik nej til forstærkninger

Mens den fungerende politichef oplister flere praktiske forhold - så som flere bombetrusler, og manglende adgang til nye forsyninger til at håndtere de voldelige demonstranter - så peger hun også på noget, som flere kritikere længe har forsøgt at forstå: De manglende forstærkninger fra Nationalgarden.

For trods flere advarsler om mulig vold, så var kun et begrænset antal soldater fra Nationalgarden på plads i hovedstaden, hvoraf mange af dem ikke var bevæbnede.

Samtidig har det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, tidligere meldt ud, at embedsmænd fra Washington D.C. og de føderale politimyndigheder kun havde anmodet om moderat støtte fra nationalgarden, fordi man ikke forventede omfattende vold.

Derfor blev bidraget fra Pentagon begrænset til 300 ubevæbnede soldater, som primært havde til opgave at hjælpe med undergrundsstationer og trafikale kontrolposter.

Her lyder forklaringen fra Pittmann, at hendes forgænger, Steven Sund, to dage før urolighederne havde fået et nej til at erklære undtagelsestilstand og hente assistance fra Nationalgarden. Her peger hun fingre af kongrespolitiets bestyrelse, som består af tre relativt ukendte medlemmer, påpeger New York Times.

Da Kongressen blev angrebet, ventede bestyrelsen ifølge Pittmann en time med at godkende Sunds anmodning om assistance fra Nationalgarden.

Steven Sund fratrådte sin stilling den 16. januar som følge af urolighederne på opfordring af demokraten Nancy Pelosi, der er formand for Repræsentanternes Hus. Ifølge New York Times har to af de tre medlemmer af kongrespolitiets bestyrelse også trådt tilbage.

Kan indgå i rigsretssagen mod Trump

Selv om angrebet på Kongressen fandt sted for tre uger siden, er opklaringsarbejdet efter det rystende angreb på hjertet i det amerikanske demokrati er langt fra overstået.

Washington Post berettede i går, at chefen for Nationalgarden i Washington ifølge eget udsagn fik begrænset sine handlemuligheder af Pentagon forud for urolighederne.

Samtidig er der stadig usikkerhed om, hvem der egentlig traf beslutningen om at sætte Nationalgarden ind.

Gårsdagens lukkede høring i Kongressen er derfor langt fra den sidste.

- Vi taler om et af de største sikkerhedssvigt i USA's historie på et tidspunkt, hvor atmosfæren i det her land var mere end giftig, siger Lillian Gjerulf Kretz, DR's USA-korrespondent.

- Derfor er det afgørende at få klarlagt i detaljer, hvem der fra myndighedernes side var involveret i beslutninger omkring sikkerheden op til og under angrebet på Kongressen i Washington.

- Det står klart, at alarmklokkerne burde have ringet, når vi efterfølgende har set, hvilke efterretninger blandt andet FBI lå inde med. Vi kender ikke det fulde billede endnu, og undersøgelserne, der er i gang, kan derfor formentlig også komme til at indgå i rigsretssagen mod tidligere præsident Trump, når den begynder 9. februar, fortæller hun.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter