FN's migrationspagt

Kontroversiel FN-migrationspagt truer belgisk regering på livet

Den ikke-bindende aftale har mødt heftig modstand i flere lande, heriblandt Danmark.

Den belgiske premierminister, Charles Michel, har fået parlamentets opbakning til at gå med i FN's migranterklæring. Til gengæld kan det koste hans regering livet. (Foto: Stephanie Lecocq © Scanpix)

Belgiens premierminister, Charles Michel, kan alligevel rejse til Marokko i næste uge og bakke op om FN's migrationspagt, som har sat sindene i kog i både Belgien og andre europæiske lande.

Den internationale aftale om at skabe ordnede forhold for verdens migranter er ikke bindende, men ligesom Dansk Folkeparti herhjemme frygter de flamske nationalister i partiet N-VA, at den alligevel vil føre til øget indvandring fra Afrika.

Derfor meldte partiet først på ugen, at migrationspagten er uacceptabel, og at det ikke kan godkende den. N-VA er landets største parti og sidder på tre tunge ministerposter i Michels regering.

Den interne uenighed i regeringen fik premierministeren til at spille højt spil og i stedet vende sig til det belgiske parlament, hvor udenrigsudvalget i går blåstemplede Belgiens tilslutning til FN-migrantpagten.

N-VA bakker fortsat ikke op, og derfor fastslår Charles Michel nu ifølge det franske nyhedsbureau AFP, at han vil tiltræde pagten på vegne af de belgiske parlamentarikere og ikke den belgiske regering.

- Parlamentet er hjertet af vores lands demokrati. Dets budskab er meget vigtigt, siger han ifølge AFP.

FN-pagt er kontroversiel

Belgien er ikke det eneste land, hvor pagten, som omtaler migration som økonomisk og kulturelt berigende, har ført til heftig politisk debat.

Herhjemme har regeringen måttet sikre sig støtte til den fra Socialdemokratiet, fordi det sædvanlige støtteparti, Dansk Folkeparti, er afvisende.

Også i Tyskland, Italien, Estland og Holland er bølgerne gået højt.

Og først Ungarn, og siden Østrig, Bulgarien, Tjekkiet, Polen, Slovakiet og Schweiz har decideret afvist at gå med i den. Længere væk har også USA, Israel og Australien afvist at støtte pagten.

Nu er spørgsmålet, hvad der sker i Belgien, efter at landets regeringschef har kørt sin regeringspartner i N-VA over.

Blandt årsagerne til Charles Michels håndfasthed er sandsynligvis, at Belgien i juni vandt en plads i FN's sikkerhedsråd de næste to år og gerne vil vise sig som en medspiller på den globale scene.

Men imens N-VA-formand Bart De Wever har fastslået, at partiet ikke kan fortsætte i regering, hvis Belgien tilslutter sig FN-pagten, har partifællen Jan Jambon, som er landets vicepremierminister, ikke villet give samme ultimatum.

Han har hidtil bare fastslået, at N-VA fortsat er del af regeringen, når pressen har spurgt.

- Så der er ret stor splittelse. Vi mangler stadig at finde ud af hvad N-VA gør, hvis Charles Michels tager til Marrakech og vedtager pagten. Det har det ikke meldt ud endnu, siger DR's EU-korrespondent Ole Ryborg, som bor i Bruxelles og følger belgisk politik nøje.

Ingen forventer et nyvalg

Den belgiske hårdknude skal ses i lyset af, at N-VA er et relativt nyt parti, som sidder i regering for første gang. På det seneste tyder det dog på, at det er ved at miste vælgeropbakning til det mere højreorienterede Vlaams Belang.

I maj næste år skal Belgien efter planen til valg, og da N-VA overraskende gik imod migrationspagten tidligere på ugen, kunne det tolkes som et forsøg på at vinde indvandringsskeptiske vælgere tilbage.

Men den slags politiske manøvrer risikerer i sig selv at støde belgiske vælgere fra sig. De stemte netop på N-VA, fordi det var et ubeskrevet blad, som ikke har deltaget i års politiske skærmydsler, lyder det fra Ole Ryborg.

Uenighed om hvad der bør veje tungest i N-VA's valgkampstaktik er sandsynligvis forklaringen på splittelsen mellem vicepremierminister Jan Jambon og hans formand Bart De Wever.

- N-VA er nu landet i en situation, hvor partiet er splittet. Nogle siger, at det skal ud af regeringen, imens andre siger, at man skal blive, fordi partiet vil tabe næste valg, hvis det står med ansvaret for, at Belgien havner i regeringskaos, siger Ole Ryborg.

Den belgiske regering holder møde klokken 14 i dag. Ole Ryborg vurderer dog ikke, at situationen vil resultere i et valg før tid.

- Så spørgsmålet er, om regeringen træder tilbage og dermed bliver bedt af kongen om at blive et forretningsministerium frem til valget, eller om det bliver en mindretalsregering. Men ingen forventer et valg før tid, siger EU-korrespondenten.

Facebook
Twitter