Kopierede Unabomberens manifest

Dele af Anders Behring Breiviks manifest er en direkte kopi af den amerikanske terrorist "Unabomberens" manifest.

Anders Behring Breivik, som han ser ud i det manifest, han lagde på nettet inden terrorangrebet. (© Scanpix)

I Anders Behring Breiviks manifest, forklarer han blandt andet den ideologiske baggrund for bombeangrebet og massedrabene på Utøya.

Det han imidlertid ikke siger noget om, er at store dele af hans manifest er direkte kopieret fra Unabomberen, Ted Kaczynskis manifest, "Unabomber's manifesto". Det skriver VG Nett.

Det er document.no, det islamkritiske netsted, hvor Behring Breivik skal have været en ivrig debattør, som afslører plagieringen.

Bytter begrebet ud, der passer ind i hans egen ideologi

Anders Behring Breivik har imidlertid byttet begreber ud, så det skal passe bedre ind i hans egen ideologi.

For eksempel ombytter han ordet "Leftism" (venstreorientering) med ordene "Multiculturalism" og "Cultural Marxism" (Multikulturalisme og kulturell marxisme).

Eksempel på kopieringen

I Unabomberens manifest står der følgende:

- One of the most widespread manifestations of the craziness of our world is leftism, so a discussion of the psychology of leftism can serve as an introduction to the discussion of the problems of modern society in general.

Tilsammenligning kan man læse næsten samme tekst i Anders Behring Breiviks manifest:

One of the most widespread manifestations of the craziness of our world is multiculturalism, so a discussion of the psychology of multiculturalists can serve as an introduction to the discussion of the problems of Western Europe in general.

Kopiering er interessant

Ifølge voldsforsker Ragnhild Bjørnebekk ved Politihøjskolen i Norge, er oplysningerne meget interessante.

- Una-bomberen var meget intelligent, og som også var en person der var meget vanskelig at opdage. Han skabte rædsel og har fået en berømmelse som er helt unik, siger hun til VG Nett.

Facebook
Twitter