Det amerikanske præsidentvalg 2020

Korrespondent: Demokraterne vil have en kandidat, der kan ramme Trump under bæltestedet

10 demokratiske præsidentkandidater var i duel i nat foran flere millioner tv-seere

Demokratiske præsidentkandidater var i nat dansk tid i duel. Flere millioner så med. Blandt kandidaterne er blandt andre Peter Buttigieg, Joe Biden, Bernie Sanders og Kamala Harris som ses her. (Foto: Mike Segar © Scanpix)

Hvem skal udfordre Donald Trump til præsidentvalget i USA næste år?

Det er demokraterne ved at finde ud af – og i nat var 10 præsidentkandidater i ilden foran millioner af tv-seere.

Det var den anden af to tv-debatter, hvor i alt 20 kvalificerede kandidater har været på scenen, så hele USA for første gang kunne måle og veje dem op imod hinanden.

Udskillelsesløbet er altså i fuld gang, og partiets vælgere har ét ønske, der overskygger det hele, siger Steffen Kretz, DR’s korrespondent i USA.

- De demokratiske vælgere vil finde en kandidat, der kan slå Donald Trump og sørge for, at demokraterne får hævn for nederlaget i 2016. De vil finde en, der kan ramme Trump under bæltestedet, når han latterliggøre modstandere og simpelthen taler usandt, når det virkelig gælder.

Kandidatfeltet er en blandet landhandel bestående af både mænd, kvinder, senatorer og borgmestre, gamle kendinge og unge håb.

Og udskillelsesløbet er startet i god tid. Først i starten af 2020 begynder de amerikanske primærvalg, og i juli vil kandidaten med flest delegerede officielt blive partiets præsidentkandidat, der skal kæmpe mod republikanerne.

Det haltede for favoritten

Det var under nattens debat, at favoritterne og de mest erfarne kræfter tørnede sammen.

Tidligere vicepræsident Joe Biden og Bernie Sanders, der også prøvede lykken som kandidat mod Hillary Clinton i 2016, var debattens to store og mest erfarne kanoner. De er favoritter i de fleste meningsmålinger, men med på scenen var der også flere andre kandidater, der har fanget amerikanernes interesse.

Det gælder blandt andre senator Kamala Harris. Og hun klarede det fremragende, mens især Joe Biden skuffede, siger Steffen Kretz.

- Kamala Harris og Bernie Sanders fik de største bifald. Harris er senator fra Californien og sort kvinde, og hun formåede både at tale med hjertet og med hjernen. Jeg vil sige, at hun fik et nationalt gennembrud i den her debat.

Tidligere vicepræsident Joe Biden fik taget en selfie med tilskuerne til nattens debat. (Foto: Mike Segar © Scanpix)

- Det haltede for Joe Biden, der ellers fører i meningsmålingerne. Han har været i politik i et halvt århundrede – og det store spørgsmål er, om han er skarp nok. Den tvivl lurer, og han fik ikke rigtig manet den til jorden. Han sælger sig selv som kandidaten, der kan slå Trump, men det virkede han ikke, som om han er klar til.

Der finder endnu en tv-debat sted i september. Her skal kandidaterne for at være med have modtaget 130.000 individuelle donationer og være registreret med mindst to procentpoint i fire stater eller i de på forhånd godkendte nationale målinger.

Det skriver blandt andre Vox.

Alder kom til at fylde meget

Joe Biden og Bernie Sanders er to aldrende herrer på henholdsvis 76 og 77 år.

Mens de slår på deres erfaring, som en fordel, mener flere af feltets yngre kandidater, at der er brug for et generationsskifte.

- Joe Biden havde ret, da han sagde, at det var tid til at give faklen videre til en ny generation af amerikanere for 32 år siden. Og han har stadig ret i dag. Hvis vi skal løse problemerne med automatisering - giv faklen videre. Hvis vi skal løse problemerne med klimakaosset - giv faklen videre, sådan lød det fra den 38-årige kandidat Eric Swalwell, der også deltog i debatten i nat.

Spørgsmålet er, om det er de unge eller de erfarne, der skal føre partiet ind i fremtiden, siger Steffen Kretz.

- De yngre kandidater slår på, at det jo er dem, der skal leve med alle de problemer, som man nu skal finde en løsning på. Derfor mener de, at der skal gives plads til dem, fordi de vil insistere på at finde løsninger.

Emner som uddannelse, immigration og økonomi blev debatteret. Men også Donald Trump blev nævnt et par gange.

En optælling fra CNN viser, at Joe Biden var den, der talte mest om præsidenten under debatten. Syv gange nævte han Trumps navn. Biden var også den, der fik mest taletid. Han fik over 13 minutter, mens kandidaten Andrew Yang fik under tre minutter.

15 millioner amerikanere fulgte med i første debat mellem kandidaterne.

Her er de 24 kandidater, der håber på at blive Demokraternes præsidentkandidat:

  • Tulsi Gabbard. Blev valgt ind i Repræsentanternes Hus i 2012 for Hawaii. Har gjort tjeneste i Irak og været imod USA's militære interventioner. Til mærkesager hører en reform af kriminallovgivningen, klimaindsats og sundhedsreform. (Foto: Scott Audette)
  • Kirsten Gillibrand. Senator fra New York. Er kendt for sin kamp mod upassende seksuel adfærd, aktiv i MeToo-bevægelsen, har kritiseret både præsidenten og kollega i Senatet Al Franken, som hun opfordrede til at gå af efter en række anklager om upassende opførsel. (Foto: SCOTT MORGAN)
  • Andrew Yang. Entrepenør og privat investor. Har taget rollen som outsider på sig og kaldt sin chance for at vinde 200-1. Går blandt andet ind for borgerløn, der grundlæggende sikrer 1.000 dollar til alle borgere over 18 år. (Foto: Joshua LOTT © AFP or licensors)
  • John Delaney. Tidligere medlem af Repræsentanternes Hus. Fortaler for en bred sundhedsreform, der skal sikre sundhedsforsikring til alle. (Foto: Joshua LOTT © AFP or licensors)
  • Cory Booker. Senator for New Jersey og tidligere borgmester i Newark. Har talt for frit skolevalg - også alternativer til det offentlige skolesystem og kæmper mod opfattelsen af, at han er for tæt forbundet til Wall Street. (Foto: Scott Olson © 2019 Getty Images)
  • Kamala Harris. Senator fra Californien. Den tidligere anklager tiltrak sig opmærksomhed for sine spørgsmål til justitsminister Jeff Sessions i en høring om hans forbindelser til og møder med repræsentanter for Rusland. Forkæmper for immigranters rettigheder og legalisering af cannabis. (Foto: ELIJAH NOUVELAGE)
  • Amy Klobuchar. Minnesota-senatoren sælger sig selv på at kunne arbejde på tværs af det politiske skel. Er kendt for at ville slå hårdt ned på store it-giganter og beskytte brugernes datasikkerhed. (Foto: ERIC MILLER)
  • Elizabeth Warren. Senatoren fra Massachusetts er blandt andet kendt for sine opgør med Donald Trump. Har slået sig op som progressiv, vil beskatte de rigeste amerikaneres millionformuer og har kritiseret Trumps Nafta-forhandlinger. (Foto: Cj Gunther)
  • Julian Castro. Tidligere minister i Barack Obamas administration og den første kandidat med latinamerikansk baggrund. Vil gerne styrke forholdet mellem USA og en række latinamerikanske lande og har lidt utraditionelt lagt ud med at besøge Puerto Rico. (Foto: Brian snyder)
  • Pete Buttigieg. Borgmester i South Bend i delstaten Indiana. Med sine 37 år er han feltets yngste og lægger sig på linje med de progressive demokrater i forhold til højere indkomstskatter for de rigeste, stærkere tiltag for miljøet som "The Green New Deal" og bredere sundhedsforsikring. (Foto: DEREK HENKLE © AFP or licensors)
  • Bernie Sanders. 77-årige Sanders er senator fra delstaten Vermont og kalder sig selv demokratisk socialist. Han tabte i 2016 til Hillary Clinton, men mener at mange af hans ideer fra dengang har vundet støtte og vil derfor bygge videre på samme fundament: Sundhedsforsikring til alle, gratis offentlige uddannelser og en minimumsløn på omkring 100 kroner i timen. (Foto: SPENCER PLATT © Scanpix)
  • Jay Inslee. Guvernøren for delstaten Washington har taget kampen op for at blive Demokraternes kandidat med en prioritet om at bekæmpe klimaforandringer. Derudover vil han hæve minimumslønnen, legalisere cannabis, forsvare netneutralitet og arbejde for strengere våbenkontrol. (Foto: Karen Ducey © Scanpix)
  • John Hickenlooper. Den politisk midtsøgende, tidligere brewpub-ejer har været guvernør i Colorado, hvor både masseskyderiet på Colombine-skolen og i Aurora fandt sted, og han er tilhænger af strengere våbenkontrol. Derudover er han kendt som en "pro-business"-mand, der støtter frihandelsaftaler som blandt andet Nafta. Ser gerne en udvidet sundhedsforsikring til alle - men har afvist at eliminere private forsikringsfirmaer, som Sanders og Kamala Harris har foreslået. (Foto: Yuri Gripas © Scanpix)
  • Beto O'Rourke. Ved hjælp af en græsrodskampagne fik han i efteråret mobiliseret så stor støtte, at han var forbløffende tæt på at slå en republikansk kandidat i kampen om en senatsplads i det stærkt republikanske Texas. Siden har mange ventet på, at den 46-årige populære texaner meldte sig ind i primærvalget. I sin tid i Kongressen faldt hans stemmer mere konservativt end flere af sine partikolleger, og han har udmærket sig som stærk modstander af Trumps grænsemur mod Mexico, støtter DREAM-programmet og er for en omfattende immigrationsreform. Derudover har han talt for en kriminalretsreform, udvidelse af sundhedsforsikringer og nægtet at tage imod penge fra de såkaldte PACs (Political Action Commitee), organisationer, der arbejder for og samler penge ind til fordel for en særlig politisk dagsorden. (Foto: Mike Segar © Scanpix)
  • Wayne Messam. Borgmester i byen Miramar i delstaten Florida hører til blandt de ukendte kandidater i feltet. Som søn af immigranter fra Jamaica har han lagt vægt på at skabe mulighederne for at udleve "den amerikanske drøm". Han støttede Hillary Clinton i 2016 og hører til blandt de progressive kandidater med fokus på våbenlovgivning, immigration og miljøpolitik, hvor han blandt andet har underskrevet et krav om, at præsidenten igen melder USA ind i Paris-aftalen fra 2015. (Foto: Joe Raedle © Scanpix)
  • Tim Ryan. Medlem af Kongressen. Ryan er fra den midtvestlige delstat Ohio, som Trump sikkert vandt tilbage i 2016. Han har blandt andet slået sig op på at ville kæmpe for job i produktionsvirksomheder og bilindustrien. Den 45-årige demokrat er også kendt som en af dem, der forsøgte at stå i vejen for, at Nancy Pelosi blev valgt som formand for Repræsentanternes Hus, da Demokraterne overtog efter midtvejsvalget. Ligesom flere andre kandidater har han også sundhedspolitik samt uddannelse som nogle af sine mærkesager. (Foto: JONATHAN BACHMAN © Scanpix)
  • Seth Moulton. Medlem af Repræsentanternes Hus for den demokratiske stat Massachusetts siden 2015. Den tidligere marinesoldat og Irak-veteran har fremhævet forsvar og udenrigspolitik blandt sine mærkesager og er fortaler for en nedskæring i finansiering af våbenprogrammer for i stedet at satse på vidensudvikling og cyberteknologi. Derudover er Moulton også kendt som en af dem, der aktivt forsøgte at blokere for, at Nancy Pelosi blev valgt som formand for partiet. (Foto: Lucy Nicholson © Scanpix)
  • Joe Biden. Den tidligere vicepræsident har ført alle foreløbige meningsmålinger - også inden hans kandidatur blev officielt. Den 76-årige Biden er dog også mødt med kritik for at være repræsentant for det "gamle parti" i en tid, hvor der efterlyses nye kræfter, og gamle sager om upassende adfærd over for kvinder og hans rolle i Clarence Thomas-høringerne tilbage i begyndelsen af 90'erne har fyldt i den første del af hans kampagne. (Foto: Ethan Miller © Scanpix)
  • Michael Bennet. I begyndelsen af maj meddelte senatoren fra Colorado, at han som den 21. i rækken nu er klar til at udfordre Trump i 2020. Bennet ses som en moderat kandidat, kendt for at søge kompromiser og støtte til lovforslag på tværs af partierne i sit arbejde i Senatet, hvor han blandt andet har kæmpet for bedre immigration- og uddannelseslovgivning. (Foto: ALEX WONG © Scanpix)
  • Steve Bullock. Guvernøren fra staten Montana, som Trump vandt i 2016, har fremhævet sin evne til gennemføre demokratisk politik i samarbejde med republikanere i den konservative bjergstat. Han er fortaler for strengere kontrol med politiske kampagnemidler og har gennemført en en lov, der tvinger de såkaldte "dark money"-grupper til at afsløre deres donorer. Derudover er han lykkedes med at få udvidet statslige sundhedsforsikringer i den republikansk-ledede stat. (Foto: ALEXANDER DRAGO © Scanpix)
  • Bill de Blasio. New York Citys borgmester meldte sig på banen i samme uge som Bullock og slog sig straks op på sit mangeårige kendskab til Donald Trump. "Jeg er New Yorker, jeg har længe vidst, at Trump er en bølle," sagde de Blasio. På dagsordenen er blandt andet sundhedsforsikring til lavindkomst-familier og immigranter, en forbedret uddannelsespolitik og en reform at kriminallovgivningen. (Foto: JEENAH MOON © Scanpix)
  • Marianne Williamson. Aktivist, forfatter og kendt som talkshow-værten Oprah Winfreys “sprituelle” vejleder. Forsøgte i 2014 at stille op til Kongressen - uden succes. (Foto: scott olson © Scanpix)
  • Joe Sestak. Tidligere kongresmedlem for Pennsylvania. En for de fleste nok mere ukendt kandidat, der hævder, at Donald Trump ikke er et problem, men et symptom på et uretfærdigt system. Blandt mærkesagerne hører skattelettelser for middelklassen, men højere skatter for virksomheder og vil kæmpe mod klimaforandringer. (Foto: WILLIAM THOMAS CAIN © Scanpix)
  • Tom Steyer. Milliardæren fra Californien og klimaforkæmper har de sidste to år brugt millioner af dollars på en kampagne, hvis formål er at indlede en rigsretssag mod Donald Trump. Ikke overraskende er miljø højt på dagsordenen for kandidaten, der læner sig mod den progressive fløj i partiet og går til valg på højere minimumsløn, et bedre sundhedssystem og gratis offentlig uddannelse. (Foto: JONATHAN BACHMAN © Scanpix)
  • Mike Gravel. Aka agent Kaos, som magasinet Rolling Stone har dømt ham, for den 89-årige tidligere Alaska-senators kandidatur bliver ikke helt taget seriøst. Det var da heller ikke indtil et par teenagere angiveligt ringede til ham og opfordrede ham til at stille op, det overhovedet var på tale. Han holder ingen events eller såkaldte indsamlingsfester, men lader sine folk styre kampagnen via Twitter, hvor han kommenterer de andre kandidater i mere eller mindre flatterende vendninger. (Foto: Brian snyder © Scanpix)
1 / 25
Facebook
Twitter