Det amerikanske præsidentvalg 2020

Korrespondent: Demokraterne vil have en kandidat, der kan ramme Trump under bæltestedet

10 demokratiske præsidentkandidater var i duel i nat foran flere millioner tv-seere

Demokratiske præsidentkandidater var i nat dansk tid i duel. Flere millioner så med. Blandt kandidaterne er blandt andre Peter Buttigieg, Joe Biden, Bernie Sanders og Kamala Harris som ses her. (Foto: Mike Segar © Scanpix)

Hvem skal udfordre Donald Trump til præsidentvalget i USA næste år?

Det er demokraterne ved at finde ud af – og i nat var 10 præsidentkandidater i ilden foran millioner af tv-seere.

Det var den anden af to tv-debatter, hvor i alt 20 kvalificerede kandidater har været på scenen, så hele USA for første gang kunne måle og veje dem op imod hinanden.

Udskillelsesløbet er altså i fuld gang, og partiets vælgere har ét ønske, der overskygger det hele, siger Steffen Kretz, DR’s korrespondent i USA.

- De demokratiske vælgere vil finde en kandidat, der kan slå Donald Trump og sørge for, at demokraterne får hævn for nederlaget i 2016. De vil finde en, der kan ramme Trump under bæltestedet, når han latterliggøre modstandere og simpelthen taler usandt, når det virkelig gælder.

Kandidatfeltet er en blandet landhandel bestående af både mænd, kvinder, senatorer og borgmestre, gamle kendinge og unge håb.

Og udskillelsesløbet er startet i god tid. Først i starten af 2020 begynder de amerikanske primærvalg, og i juli vil kandidaten med flest delegerede officielt blive partiets præsidentkandidat, der skal kæmpe mod republikanerne.

Det haltede for favoritten

Det var under nattens debat, at favoritterne og de mest erfarne kræfter tørnede sammen.

Tidligere vicepræsident Joe Biden og Bernie Sanders, der også prøvede lykken som kandidat mod Hillary Clinton i 2016, var debattens to store og mest erfarne kanoner. De er favoritter i de fleste meningsmålinger, men med på scenen var der også flere andre kandidater, der har fanget amerikanernes interesse.

Det gælder blandt andre senator Kamala Harris. Og hun klarede det fremragende, mens især Joe Biden skuffede, siger Steffen Kretz.

- Kamala Harris og Bernie Sanders fik de største bifald. Harris er senator fra Californien og sort kvinde, og hun formåede både at tale med hjertet og med hjernen. Jeg vil sige, at hun fik et nationalt gennembrud i den her debat.

Tidligere vicepræsident Joe Biden fik taget en selfie med tilskuerne til nattens debat. (Foto: Mike Segar © Scanpix)

- Det haltede for Joe Biden, der ellers fører i meningsmålingerne. Han har været i politik i et halvt århundrede – og det store spørgsmål er, om han er skarp nok. Den tvivl lurer, og han fik ikke rigtig manet den til jorden. Han sælger sig selv som kandidaten, der kan slå Trump, men det virkede han ikke, som om han er klar til.

Der finder endnu en tv-debat sted i september. Her skal kandidaterne for at være med have modtaget 130.000 individuelle donationer og være registreret med mindst to procentpoint i fire stater eller i de på forhånd godkendte nationale målinger.

Det skriver blandt andre Vox.

Alder kom til at fylde meget

Joe Biden og Bernie Sanders er to aldrende herrer på henholdsvis 76 og 77 år.

Mens de slår på deres erfaring, som en fordel, mener flere af feltets yngre kandidater, at der er brug for et generationsskifte.

- Joe Biden havde ret, da han sagde, at det var tid til at give faklen videre til en ny generation af amerikanere for 32 år siden. Og han har stadig ret i dag. Hvis vi skal løse problemerne med automatisering - giv faklen videre. Hvis vi skal løse problemerne med klimakaosset - giv faklen videre, sådan lød det fra den 38-årige kandidat Eric Swalwell, der også deltog i debatten i nat.

Spørgsmålet er, om det er de unge eller de erfarne, der skal føre partiet ind i fremtiden, siger Steffen Kretz.

- De yngre kandidater slår på, at det jo er dem, der skal leve med alle de problemer, som man nu skal finde en løsning på. Derfor mener de, at der skal gives plads til dem, fordi de vil insistere på at finde løsninger.

Emner som uddannelse, immigration og økonomi blev debatteret. Men også Donald Trump blev nævnt et par gange.

En optælling fra CNN viser, at Joe Biden var den, der talte mest om præsidenten under debatten. Syv gange nævte han Trumps navn. Biden var også den, der fik mest taletid. Han fik over 13 minutter, mens kandidaten Andrew Yang fik under tre minutter.

15 millioner amerikanere fulgte med i første debat mellem kandidaterne.

Her er de 21 kandidater, der håber på at blive Demokraternes præsidentkandidat:

  • Tulsi Gabbard. Blev valgt ind i Repræsentanternes Hus i 2012 for Hawaii. Har gjort tjeneste i Irak og været imod USA's militære interventioner. Til mærkesager hører en reform af kriminallovgivningen, klimaindsats og sundhedsreform. (Foto: Scott Audette)
  • Andrew Yang. Entrepenør og privat investor. Har taget rollen som outsider på sig og kaldt sin chance for at vinde 200-1. Går blandt andet ind for borgerløn, der grundlæggende sikrer 1.000 dollar til alle borgere over 18 år. (Foto: Joshua LOTT © AFP or licensors)
  • John Delaney. Tidligere medlem af Repræsentanternes Hus. Fortaler for en bred sundhedsreform, der skal sikre sundhedsforsikring til alle. (Foto: Joshua LOTT © AFP or licensors)
  • Amy Klobuchar. Minnesota-senatoren sælger sig selv på at kunne arbejde på tværs af det politiske skel. Er kendt for at ville slå hårdt ned på store it-giganter og beskytte brugernes datasikkerhed. (Foto: ERIC MILLER)
  • Elizabeth Warren. Senatoren fra Massachusetts er blandt andet kendt for sine opgør med Donald Trump. Har slået sig op som progressiv, vil beskatte de rigeste amerikaneres millionformuer og har kritiseret Trumps Nafta-forhandlinger. (Foto: Cj Gunther)
  • Pete Buttigieg. Borgmester i South Bend i delstaten Indiana. Med sine 37 år er han feltets yngste og lægger sig på linje med de progressive demokrater i forhold til højere indkomstskatter for de rigeste, stærkere tiltag for miljøet som "The Green New Deal" og bredere sundhedsforsikring. (Foto: DEREK HENKLE © AFP or licensors)
  • Bernie Sanders. 77-årige Sanders er senator fra delstaten Vermont og kalder sig selv demokratisk socialist. Han tabte i 2016 til Hillary Clinton, men mener at mange af hans ideer fra dengang har vundet støtte og vil derfor bygge videre på samme fundament: Sundhedsforsikring til alle, gratis offentlige uddannelser og en minimumsløn på omkring 100 kroner i timen. (Foto: SPENCER PLATT © Scanpix)
  • Joe Biden. Den tidligere vicepræsident har ført alle foreløbige meningsmålinger - også inden hans kandidatur blev officielt. Den 76-årige Biden er dog også mødt med kritik for at være repræsentant for det "gamle parti" i en tid, hvor der efterlyses nye kræfter, og gamle sager om upassende adfærd over for kvinder og hans rolle i Clarence Thomas-høringerne tilbage i begyndelsen af 90'erne har fyldt i den første del af hans kampagne. (Foto: Ethan Miller © Scanpix)
  • Michael Bennet. I begyndelsen af maj meddelte senatoren fra Colorado, at han som den 21. i rækken nu er klar til at udfordre Trump i 2020. Bennet ses som en moderat kandidat, kendt for at søge kompromiser og støtte til lovforslag på tværs af partierne i sit arbejde i Senatet, hvor han blandt andet har kæmpet for bedre immigration- og uddannelseslovgivning. (Foto: ALEX WONG © Scanpix)
  • Tom Steyer. Milliardæren fra Californien og klimaforkæmper har de sidste to år brugt millioner af dollars på en kampagne, hvis formål er at indlede en rigsretssag mod Donald Trump. Ikke overraskende er miljø højt på dagsordenen for kandidaten, der læner sig mod den progressive fløj i partiet og går til valg på højere minimumsløn, et bedre sundhedssystem og gratis offentlig uddannelse. (Foto: JONATHAN BACHMAN © Scanpix)
  • Michael Bloomberg. Milliardæren og den tidligere borgmester i New York City har meldt sig sent på banen i kampen om kandidaturet. Han er en af de mere moderate kandidater og har gjort især klimaforandringer og en strengere våbenlovgivning til sine mærkesager. (Foto: DREW ANGERER © Scanpix)
  • Deval Patrick. Den tidligere Massachusetts-guvernør og ven af tidligere præsident Obama meldte sig sent ind i kampen. Han hører til blandt de mere moderate kandidater, og hans topposter i multinationale selskaber som Coca-Cola og Texaco har ført til kritik fra partiets mere venstreorienterede kandidater. Hans fokus er rettet mod økonomisk vækst og innovation, han er imod den universelle offentlige sundhedsplan, men ønsker dog udvidelse af de nuværende sundhedsforsikringer. (Foto: Carlo Allegri © Scanpix)
1 / 12