Korrespondent: Den spanske regering vil banke Catalonien på plads med jura

Den spanske regeringschef har indført et beredskab, som skal sætte en klods i hjulet på Cataloniens ønske om afstemning om løsrivelse den 1. oktober i år.

Et catalonsk flag vajer i vinden under en støttedemonstration til fordel for Cataloniens uafhængighed i San Sebastian, Spanien, i lørdags. (Foto: GARI GARAIALDE © Scanpix)

Trods sommerlukning og ferie er Spaniens regeringsmedlemmer og dommerne i den spanske forfatningsdomstol "på tilkald" - alle skal kunne møde op i Madrid med 48 timers varsel.

Det skyldes en regulær nervekrig mellem den spanske centralregering og selvstændighedstilhængerne i Catalonien.

Catalonien kræver nemlig - igen - catalansk uafhængighed, og Cataloniens regering ventes meget snart at vedtage et lovgrundlag for afstemning om løsrivelse, som catalonierne vil udskrive 1. oktober i år.

Men fra regeringskontorerne i Madrid er man klar til at bruge alle midler for at stoppe en afstemning, fortæller DR's Europa-korrespondent, Anna Gaarslev.

- Centralregeringen i Madrid er klar i udkørslen – de venter kun på, at den catalanske regering formaliserer det, de siger, de vil gøre: Holde en folkeafstemning den 1. oktober.

Går rettens vej

Centralregeringen betragter folkeafstemningen som ulovlig og går – som i tidligere tilfælde, domstolenes vej for at stoppe de catalanske separatister.

- Lige så snart det catalanske parlament har vedtaget lovgrundlaget for den afstemning, så vil regeringen i Madrid skynde sig at kontakte den spanske forfatningsdomstol og sige, kig på det her og se at få det erklæret ulovligt så hurtigt som muligt, siger Anna Gaarslev.

Adskillige højtstående politikere og embedsmænd, som står for den praktiske organisering af folkeafstemningen, er også allerede sigtet for magtmisbrug, lydighedsnægtelse og misbrug af offentlige midler.

- Man kan sige, at Madrid forsøger at banke catalanerne på plads med jura. Men det ændrer ikke ved den grundlæggende utilfredshed, som mange cataloniere har ved at være en del af Spanien.

- Og det ændrer især heller ikke ved, at den regering, der sidder i Catalonien, er valgt på ét eneste valgløfte. De mennesker, der regerer Catalonien, har én mærkesag, og det er at få uafhængighed, og de er gået til valg på, at den afstemning skal finde sted.

Catalonien afholdt også i 2014 en folkeafstemning om uafhængighed - dog var den symbolsk, da domstolen forinden havde erklæret afstemningen ulovlig.

41 procent af catalonierne gik dengang til stemmeurnerne, og 81 procent af dem stemte ja til uafhængighed. Cataloniens daværende præsident, Artur Mas, blev efterfølgende dømt for lydighedsnægtelse og for at modsætte sig rettens vilje.

Krisen har pustet til gløderne

Det catalanske ønske om uafhængighed er intet nyt - faktisk har konflikten om Cataloniens status bølget op og ned i cirka 300 år.

Ønsket er dog blevet forstærket i de senere år - særligt på grund af den økonomiske krise.

Catalonien er nemlig – sammenlignet med resten af Spanien - meget velhavende. Det betyder også, at mange af regionens økonomiske midler simpelthen forsvinder ud i resten af landet.

- Det kan gå godt i en situation, hvor økonomien går godt, men efter Spanien blev hårdt ramt af den økonomiske krise, er flere og flere cataloniere blevet meget utilfredse med, at de skal levere til noget, de egentlig ikke har lyst til at være en del af, fortæller hun.

Cataloniens økonomiske pondus

  • Regionen står for cirka 19 procent af Spaniens samlede BNP og er dermed landets største bidragsyder.

  • I 2016 besøgte cirka 18 millioner turister regionen.

  • 16 procent af Spaniens samlede befolkning bor i Catalonien.

  • Kilder: OECD og Institut d'Estadística de Catalunya

Selvom der er en forventning om, at lovgrundlaget for en folkeafstemning vil blive erklæret ulovligt, så har 787 ud af 948 kommuner i Catalonien meddelt, at de vil lægge lokaler til afstemninger - uanset hvad domstolene siger.

- Men det drejer sig om kommuner, der repræsenterer under halvdelen af befolkningen og vidner om, at uafhængighedsbevægelsen er stærk ude på landet, men mindre stærk i byerne, siger Anna Gaarslev.

Nej til uafhængighed, ja til folkeafstemning

Når det kommer til selve spørgsmålet om uafhængighed, så er catalonerne delt cirka på midten med et mindre flertal til nej-siden. Men catalonierne vil faktisk gerne spørges, fortæller Anna Gaarslev.

- Der er et ret massivt flertal, som insisterer på retten til at blive spurgt, altså til at få en legitim afstemning. Og det tæller vel at mærke også mennesker, der vil stemme nej til uafhængighed.

Det var ventet, at en folkeafstemning skulle behandles i præsidiet i Cataloniens selvstyreparlament i morgen. Punktet fremgår ikke den offentliggjorte dagsorden, men det udelukker ikke, at sagen behandles.

Behandles den ikke i morgen, er der yderligere to planlagte møder i præsidiet, inden selvstyreparlamentet samles den 6. og 7. september.