Korrespondent: Derfor har Tyskland et særligt problem med antisemitisme

"Aldrig mere", lyder budskabet fra den tyske indenrigsminister efter angrebet i Halle.

Antisemitisme er igen på dagsordenen i Tyskland efter gårsdagens angreb i Halle. Gerningsmanden ville begå en massakre i byens synagoge, siger den tyske statsanklager. (Foto: CLEMENS BILAN © Scanpix)

- Vi må desværre erkende sandheden, som er, at truslen fra antisemitisme, højreekstremisme og højreorienteret terror er meget høj.

Sådan lød det i dag, da blandt andre den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer, holdt pressemøde i den tyske by Halle.

Byen dannede i går ramme for et skræmmende angreb, hvor en bevæbnet gerningsmand forsøgte at tvinge sig adgang til en synagoge. Det lykkedes ikke, men det forhindrede ham ikke i at dræbe to personer.

Politiet har efterfølgende anholdt en formodet gerningsmand, som ifølge landets justitsminister, Christine Lambrecht, stod bag et "højreekstremistisk terrorangreb".

Indenrigsminister Horst Seehofer (i midten) understregede i dag vigtigheden af, at beskytte Tysklands jøder. (Foto: FILIP SINGER © Scanpix)

På dagens pressemøde tog man stærkt afstand til truslen fra antisemitisme i Tyskland.

- Aldrig mere, lød det fra indenrigsminister Seehofer.

Med Tysklands historie in mente har man et helt særligt historisk ansvar i forhold til at forsvare sine jødiske borgere, lød budskabet.

Men netop Tyskland har en helt særlig udfordring, hvad angår jødehad, fortæller DR's Tyskland-korrespondent, Michael Reiter.

Og det har flere ansigter.

Kommer fra flere sider

Tyskland har oplevet stigende antisemitisme i de senere år.

I 2017 blev der foretaget 1.504 antisemitiske lovovertrædelser, hvilket var det højeste antal i fem år.

Ligeledes viste et stort studie fra Berlins Tekniske Universitet sidste år, at der siden 2007 er sket en tredobling af antallet af jødefjendtlige kommentarer på de store internetportaler.

Antisemitismen kommer primært fra to sider, fortæller Michael Reiter.

- Den kommer blandt andet fra folk, der er kommet til Tyskland fra Mellemøsten under flygtningekrisen, som har et anti-israelsk og et antisemitisk verdensbillede, siger han.

- Det fører til, at man i stigende grad oplever, at den slags mennesker begår overfald på jøder i Tyskland, som for eksempel bærer kalot i det offentlige rum, siger han.

I april sidste år blev der arrangeret en demonstration i Berlin, efter et antisemitisk angreb mod en ung mand iklædt kalot. (Foto: FABRIZIO BENSCH © Scanpix)

På den anden side ser man også stigende antisemitisme på den ydre tyske højrefløj, siger Michael Reiter.

Han peger på, at dele af den ekstreme højrefløj mener, at den globale flygtningekrise er et resultat af en sammensværgelse, som blandt andre magtfulde jøder skulle stå bag.

Herunder den jødiske milliardær George Soros, som er blevet et hadebillede for flere højreekstremister rundt omkring i verden.

Men også på venstrefløjen er der eksempler på antisemitisme. Heller ikke det gængse samfund går fri.

- Også i midten af det tyske samfund finder man en latent og nogle gange udtalt antisemitisme i det daglige, siger Michael Reiter.

Stigende antisemitisme

Efter gårsdagens angreb har formanden for Centralrådet for Jøder i Tyskland, Josef Schuster, ageret talerør for mange af de jødiske bekymringer.

Han siger blandt andet, at frygten i det jødiske samfund i Tyskland er stigende.

Så sent som i fredags blev en mand med syrisk baggrund anholdt, da han forsøgte at tvinge sig adgang til en synagoge i Berlin bevæbnet med en kniv.

Og Schuster er ikke alene om at pege på bekymringerne.

- Vi har set stigende antisemitisme i flere år. Vi ser det på tværs af samfundet. Vi ser det på højrefløjen, på venstrefløjen, i islamisme og i det gængse samfund, siger Remko Leemhuis, direktør for den amerikanske jødiske komite i Berlin.

- Lige nu føles det som om, at det kommer alle steder fra, siger han ifølge Wall Street Journal.

Udfordringen med antisemitisme er noget, der ses på med alvor i Tyskland, og ansvaret over for landets 200.000 jøder er en central del af den tyske selvforståelse, siger Michael Reiter.

- Der er også derfor, man er chokeret over, at man har været lige ved at blive ramt af en antisemitisk massakre.

Derfor kan gårsdagens angreb blive skelsættende i forhold til den tyske indsats over for højreekstremisme, siger han.

Tusinder af højreekstremister

Imens debatterer tyskerne, hvor stort et problem antisemitismen og højreekstremismen i virkeligheden er i landet. Og debatten koger, fortæller Michael Reiter.

Tyskland har nemlig i de senere år oplevet et stigende antal højreekstremistiske overfald og drab.

Myndighederne har ikke ignoreret problemet, men meget kan tyde på, at de har undervurderet problemet, siger korrespondenten, der peger på den tyske nynazistiske terrorgruppe NSU som et eksempel.

Beate Zschäpe var medlem af NSU og blev dømt for at have deltaget i planlægningen og udførelsen af racistisk motiverede drab på ni personer med indvandrerbaggrund samt en kvindelig politibetjent. (Foto: Michaela Rehle © Scanpix)

Gruppen begik i årene 2000 til 2011 blandt andet ni racistiske mord og gennemførte to bombeattentater. Først i 2011 blev gruppen kendt i Tyskland, da den sendte bekendelser til blandt andre flere tyske medier, hvor gruppen pralede af sine forbrydelser.

- De er blevet en slags stjerner i miljøet, som flere har ladet sig inspirere af, siger korrespondenten.

Det tyske højreekstremistiske miljø er ikke en lille størrelse. På dagens pressemøde blev der peget på, at der findes omkring 12.000 voldsparate højreekstremister i Tyskland. Nu er det op til myndighederne at få analyseret netværkene, lyder det fra den tyske indenrigsminister.

Også den tyske kansler, Angela Merkel, lægger op til en hård kurs, beretter Reuters. Hun siger, at alle tilgængelige midler skal tages i brug for at bekæmpe antisemitisme og ekstremister fra den yderste højrefløj.