Korrespondent: EU og Storbritannien er som dag og nat

Der er forskellige opfattelser af, hvor nemt - eller svært - det vil blive for EU og Storbritannien at forhandle en skilsmisse på plads.

Det så hjerteligt ud, da Storbritanniens premierminister, Theresa May, og formand for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, mødtes i Downing Street i London den 26. april. (Foto: HANNAH MCKAY © Scanpix)

Var der stor ballade, eller var det konstruktive samtaler, der fandt sted mellem den britiske regeringsleder, Theresa May, og

EU
-kommissionens formand, Jean Claude Juncker, da de spiste middag sammen forleden og talte om Brexit?

Det er der

tilsyneladende
temmelig stor uenighed om. Den tyske avis Frankfurter Allgemeine skriver om ballade - men det
afviser
premierminister
May.

- Jeg mener, der er tale om Bruxelles-sladder, siger hun ifølge The Guardian.

Men der er i hvert fald rigeligt, som de to parter er uenige om, fortæller DR’s

korrespondent
i Storbritannien, Kim Bildsøe Lassen.

- De er uenige om både nogle konkrete ting, altså hvor meget skal Storbritannien betale i skilsmissepenge, og hvilken

tilknytning
Storbritannien skal have til
EU
bagefter, men de er faktisk også uenige om, hvordan de her forhandlinger overhovedet skal finde sted.

Først regning, så goder

Et af stridspunkterne bliver formentligt i hvilken rækkefølge, forhandlingerne skal foregå.

EU
-Kommissionen er for eksempel nået frem til, at Storbritannien skal betale 60 millliarder euro til blandt andet
EU
-pensioner, forskningsprogrammer, ulandsbistand og andre punkter på
EU
-budgettet. Og den regning skal betales, inden man tager fat på adgang til
EU
's indre marked og andre lignende goder, som briterne ønsker, lyder det fra
EU
's brexit-forhandler, Michel Barnier.

Det er Storbritannien dog ikke helt enig i, fortæller Kim Bildsøe Lassen.

- Skal man først tale skilsmisseforhandlinger - det vil

EU
have - eller skal man tale om det hele samtidig, som briterne ønsker? Så det er både indhold, men det er faktisk også proces, siger han.

Som nat og dag

I slutningen af marts aktiverede den britiske

premierminister
EU
-traktatens Artikel 50, som officielt satte gang i den proces, der skal føre frem til Storbritanniens udmeldelse af
EU
. Det skete, efter briterne sidste sommer stemte for at forlade den europæiske union.

Det blev også startskuddet til den to år lange og yderst komplekse forhandlingsproces, hvor

EU
og Storbritannien skal blive enige om, præcis hvordan de vikler unionen og landet fra hinanden.

De forskellige rapporter fra henholdsvis unavngivne kilder i

EU
og den britiske
premierminister
om mødet i
London
er symptomatisk for de to forskellige opfattelser af virkeligheden omkring netop denne proces, som eksisterer i Bruxelles og i
London
, mener Kim Bildsøe Lassen.

- Det er tydeligt, når man er her, og når man er i Bruxelles, at det nærmest er to forskellige verdener. Briterne har en forventning om, at det bliver en aftale, som bliver god for alle, og hvor alle har et problem.

- Men

EU
ser i højere grad det her som Storbritanniens problem. Så sandheden ligger nok et sted midt i mellem, men det er ikke usædvanligt, at det næsten er nat og dag, når man taler om
EU
og Storbritannien.

Styr på situationen

At May har behov for at afvise rygterne om uenigheden som ”Bruxelles-sladder” hænger nøje sammen med timingen af forhandlingerne med

EU
og det forestående britiske
parlamentsvalg
, fortæller Kim Bildsøe Lassen.

- Lige nu er det meget vigtigt for hende - på grund af det valg, der finder sted i Storbritannien den 8. juni - at fremstå som om, hun har fuldstændigt styr på situationen, at hun ved, hvad der foregår, og at hun har en klar forhandlingsplan.

- Det her vil skabe en usikkerhed, og

oppositionspolitikerne
har allerede sagt, at det her beviser, at May ikke ved, hvad det er hun laver. Så derfor har hun en klar interesse i at fremstå som om, hun har fuldstændig styr på forhandlingerne og det, der skal ske fremover.

Briterne skal til

parlamentsvalg
den 8. juni, og det er planen, at landet skal have afsluttet forhandlingerne om et
EU
-exit på plads senest i foråret 2019.