Tema Protester i Venezuela

I dag er der kaldt til 24 timers generalstrejke i Venezuela.

Oppositionen prøver at lægge pres på landets præsident Nicolas Maduro, så han aflyser valget til en ny nationalforsamling.

Generalstrejken er en yderligere optrapning af de mange og voldelige demonstrationer, der har været i Venezuela siden starten af april, hvor demonstranterne har krævet Maduros afgang og nyt valg til præsidentposten. Det fortæller Kristian Almblad, DR's Sydamerika-korrespondent.

- Det er et forsøg på at tage nye midler i brug for at lægge pres på regeringen og Maduro og måske mest af alt at råbe omverdenen op og sige: Prøv at se, hvad der sker her i Venezuela nu.

- Vi kommer også til at se demonstrationer i dag sammen med strejken, og det kan godt komme til at blive rigtigt voldsomt. For der er en stemning blandt Maduros modstandere af, at det her er ved at være sidste udkald, inden han fuldstændig lukker magten om sig selv.

Demonstranter i gang med at bygge barrikader i Caracas, Venezuela, i går. (Foto: Carlos Garcia Rawlins © Scanpix)

Forsøg på at tippe magtbalancen

Selvom oppositionen selv har kaldt til nyvalg, vil de have præsidenten til at aflyse det valg til generalforsamlingen, som skal finde sted om små to uger. Magtbalancen i landet kan nemlig blive tippet til præsidentens fordel, hvis valget finder sted på de vilkår, Maduro har opstillet.

Det her nye råd, som man skal vælge til, vil få magt til at køre det gamle parlament ud på et sidespor.

kristian almblad

- Vi har Maduro siddende i præsidentpaladset med en masse magt. Så har vi Højesteret, som også har en masse magt, og som Maduro kontrollerer fuldstændigt. Så har vi hæren og politiet - dem har han også fuldstændig opbakning fra. Han mangler kun ét sted, og det er parlamentet, for der har han flertallet imod sig. Der har oppositionen flertallet.

- Så i oppositionen ser man den her manøvre, som Maduro har fundet på med at oprette det, han kalder et nationalt råd, der skal omskrive forfatningen, som et forsøg på at svække det parlament, hvor hans modstandere står stærkt. Det her nye råd vil få magt til at køre det gamle parlament ud på et sidespor.

Spegede vilkår

At det er Venezuelas befolkning, der i princippet skal vælge medlemmerne af den nye folkekongres er ikke nogen garanti for at den reelt kommer til at repræsentere folket, fortæller Kristian Almblad.

- Der er nogle rigtigt mærkelige vilkår i det her valg. Der skal vælges 545 nye medlemmer, og der er på forhånd reserveret en femtedel af dem – de skal slet ikke på valg, de skal fyldes op af det, som Maduro kalder ”folkets repræsentanter” - det er folk, han selv vil udpege, som helt klart støtter ham.

Den venezuelanske præsident, Nicolas Maduro, under et regeringsmøde i Barquisimeto, Venezuela, i tirsdags. (Foto: MIRAFLORES PRESS HANDOUT © Scanpix)

Samtidig bliver stemmerne fra fattige landdistrikter, hvor Maduro står stærkt, også tilgodeset i forhold til stemmerne i byerne, hvor flere er kritiske overfor præsidenten.

- Det skal ligne et demokratisk valg, men der er nogle vilkår, der gør, at det ser meget mistænkeligt ud, fortæller Kristian Almblad.

Det skal ligne et demokratisk valg, men der er nogle vilkår, der gør, at det ser meget mistænkeligt ud.

kristian almblad

Det symbolske valg

Oppositionen har i søndags gennemført en symbolsk folkeafstemning, hvor hele 98 procent stemte nej tak til Maduros nye folkeforsamling.

Det var et ventet resultat, og Maduro havde på forhånd bedt sine støtter om at afholde sig fra at stemme.

- Men det, som burde gøre indtryk, og som har fået folk over hele verden til at spærre øjnene op, det var, at selvom det her valg bare var symbolsk, så var der altså mere end syv millioner venezuelanere (landet har 29 millioner indbyggere, -red.), der gik ned og stemte. De trodsede styret, fortæller Kristian Almblad.

- Så det siger noget om, at selvom der er opbakning til Maduro visse steder i landet, så er der altså også en kæmpe folkelig opbakning til det her oprør mod Maduro.

En lastbil i brand efter protester i Caracas i forgårs. (Foto: JUAN BARRETO © Scanpix)

Ingen rysten på hånden

Trods denne opbakning og de seneste mange måneders voldsomme protester, så forventes dagens generalstrejke ikke at gøre særligt stort indtryk på præsidenten, vurderer Kristian Almblad.

- Han har ikke vist nogen som helst rysten på hånden de sidste fire måneder, hvor vi jo har set voldelige demonstrationer hver eneste dag. Så det er et forsøg fra oppositionen, men jeg tror ikke, Maduro giver sig. Det er ikke det, der ligger i kortene.

- I virkeligheden er generalstrejken nok mest en test af politiet og hæren, for nu skal de ud og fjerne blokader af almindelige mennesker i dag. Og det er det, som man hele tiden holder øje med: Er der sprækker i politiet eller hæren? Er der fraktioner, der ikke støtter op om Maduro?