Korrespondent: Kurderne ser våbenhvile som et krav om overgivelse

Der hersker "total forvirring" om, hvem der har sagt ja til USA og Tyrkiets aftale, siger Michael S. Lund.

Kurdiske soldater og veteraner fra blandt andet YPG-militsen under en demonstration mod Tyrkiets militæroffensiv i den syriske by Qamishli forleden. (Foto: Delil Souleiman © Scanpix)

Der er en lang række ubekendte i den aftale mellem Tyrkiet og USA, der indebærer, at tyrkerne indstiller kampene i Syrien i de næste fem døgn.

Sådan lyder det fra DR's korrespondent i Mellemøsten, Michael S. Lund, der her til aften har forsøgt at få det bekræftet fra kurdiske kilder, om der er indgået en reel våbenhvile.

- Jeg får totalt forskellige meldinger. Nogle siger 'vi har ikke givet grønt lys til den her aftale, og vi har ikke tænkt os at trække os tilbage'. Andre siger 'vi vil gerne have våbenhvile, men vi vil ikke overgive os.'

Aftalen indebærer ifølge USA 120 timers våbenhvile. I løbet af den tid får de kurdiske styrker i det nordøstlige Syrien tid og plads til at trække sig ud af en 30 kilometer bred zone hele vejen langs grænsen til Tyrkiet.

Aftalen om en våbenhvile "redder millioner af liv", lød det fra USA's præsident, Donald Trump, her til aften. (Foto: JONATHAN ERNST © Scanpix)

Det var etableringen af denne sikkerhedszone, som var formålet med Tyrkiets militære offensiv, der er rettet mod den kurdiske YPG-milits, som kontrollerer dele af det nordøstlige Syrien.

Tvivlsomt om kurderne vil trække sig

Michael Lund fortæller, at de kurdiske styrker snarere ser den såkaldte våbenhvile som et krav om overgivelse.

- Fordi aftalen, sådan som vi får den fremlagt fra USA og Tyrkiet, handler om, at de kurdiske styrker skal trække sig tilbage hele vejen langs den tyrkiske grænse. Og det er noget, de indtil videre har nægtet.

Den tyrkiske regering i Ankara anser YPG for at være en terrororganisation, men militsen har været USA's og Vestens allierede kampen mod Islamisk Stat.

En amerikansk soldat ser til, mens den syriske oprørshær SDF ødelægger en af YPG-militsens skanser i det område, som Tyrkiet vil fjerne kurderne fra. (Foto: Staff Sgt. Andrew Goedl © Scanpix)

Og derfor krævede tyrkernes militæroperation, at USA først trak soldater væk fra området.

I øjeblikket hersker der ifølge Michael S. Lund total forvirring om, hvem der har sagt ja til at være med i aftalen om en våbenhvile.

- Det er ikke kun kurderne, der kontroller det område, som tyrkerne vil lave til en sikkerhedszone. Det er også Syrien og Rusland, og der mangler vi også at høre, om de er med på den her aftale, siger han.

En potentiel kæmpesejr for Erdogan

Michael S. Lund har selv modtaget det amerikanske dokument om en våbenhvile. Og skulle aftalen vise sig at holde, så er det en kæmpe sejr for den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, siger korrespondenten.

- Hvis de kurdiskdominerede styrker trækker sig tilbage langs grænsen, så har han opnået det, han har kæmpet for i flere år uden at skulle bombe mere og sende flere soldater over grænsen.

- Men det er mange ting, der stadigvæk er totalt uklare i den her aftale. Og vi ved ikke, om de styrker, der er på landjorden i det nordøstlige Syrien, er med på en aftale eller ej.

Den tyrkiske præsident (tv.), Recep Tayyip Erdogan, mødtes i dag med USA's vicepræsident, Mike Pence, i Ankara. (Foto: HUSEYIN ALDEMIR © Scanpix)

Meldingen om en aftale mellem USA og Tyrkiet kom her til aften efter en uge med blodige konflikter i grænseområdet mellem Tyrkiet og Syrien.

På Twitter skrev USA's præsident, Donald Trump, tidligere i aftes, at der var 'gode nyheder fra Tyrkiet'.

- Dette er en beslutning, der vil redde mange liv. På vegne af USA vil jeg gerne takke Tyrkiet og alle de andre, der har været med til at få det her til at ske, sagde han efterfølgende på et pressemøde i USA.