Korrespondent: Nye kampe i etiopisk oprørsprovins vil blive 'en blodig affære'

Etiopiens hær har angiveligt iværksat en ny offensiv mod oprørerne i Tigray-provinsen - formentlig med store menneskelige omkostninger til følge.

En kampvogn efterladt i en vejside efter kampe mellem regeringsstyrker og oprørsbevægelsen i Tigray-provinsen i juli måned. (Foto: Stringer . © Ritzau Scanpix)

Med artilleri, kampvogne, kampfly og droner har den etiopiske regering angrebet Tigray-provinsen i går mandag.

Det oplyser Tigrayfolkets Befrielsesfront (TPLF), der styrer regionen.

Den etiopiske regering vil ikke udtale sig om angrebet, og derfor skal man tage de få oplysninger, der kommer ud, med et meget stort gran salt, det fortæller DR's Afrika-korrespondent, Søren Bendixen.

Der er dog ingen tvivl om, at der foregår et eller andet i området, siger han.

- Oprørerne siger, at de holder stand, regeringen vil hverken be- eller afkræfte, at det her rent faktisk er i gang. Men det har været under opbygning i flere uger, så der er ingen tvivl om, at der foregår temmelig stor aktivitet.

Tigray er én af 10 regioner i Etiopien. (© DR Nyheder)

Udsigt til en langvarig og blodig konflikt

Den etiopiske regering med Abiy Ahmed i spidsen har siden november 2020 været i åben konflikt med oprørerne fra Tigray, som de anser for at være terrorister.

Tigrays ledere mener omvendt, at regeringen forsøger at centralisere magten og ødelægge Etiopiens føderale system, og at de bliver undertrykt og forfulgt.

Den etiopiske regeringshær trak sig tilbage fra området i juni i det de kaldte "en ensidig våbenhvile", men ifølge Søren Bendixen har det længe været planen, at den etiopiske hær skulle vende tilbage til Tigray.

- De må have en klar tro på, at det kan lykkedes med militære midler at få knækket oprørerne, og så må de så tilsyneladende også være relativt kolde overfor de menneskelige omkostninger, der følger med, for de er altså temmelig tydelige.

Konflikten er nemlig allerede gået hårdt udover civilbefolkningen i den nordlige Tigray-provins, som blandt andet lider under den store fødevaremangel i området.

Ifølge FN er 400.000 mennesker nu ramt af hungersnød, mens yderligere 1,8 millioner mennesker er på kanten til hungersnød.

En eskalering af konflikten kan forværre situationen yderligere, fortæller Søren Bendixen.

- Den seneste offensiv kommer på et tidspunkt, hvor det, befolkningen har brug for, er nødhjælp og mad. Mange har ikke fået forsyninger i månedsvis, og nu får de i stedet en ny omgang blodige sammenstød.

Ingen udsigt til en afslutning

Etiopien har tidligere været under skarp international kritik for sin håndtering af situationen i Tigray, blandt andet fordi regeringen flere gange har afvist, at der var tale om hungersnød og har blokeret adgangen for nødhjælpsorganisationer.

Selvom Etiopien får massiv kritik fra omverdenen for ikke at gå i forhandling med oprørerne, så er der ikke udsigt til, at konflikten stopper lige foreløbigt eller ender uden blodsudgydelser, hvis man spørger Søren Bendixen.

- Etiopiens regering har på ingen måde har udvist nogen interesse i at forhandle, så oprørsbevægelsen har ikke mange midler ud over at forsvare sig med alt, hvad de måtte have tilbage. Så jeg frygter, at det her kan blive en meget blodig affære, siger Afrika-korrespondenten.

Etiopiens premierminister, Abiy Ahmed, holder en tale i Etiopiens hovedstad, Adis Ababa, efter at være blevet indsat til en ny femårig periode den 4. oktober 2021. (Foto: AMANUEL SILESHI © Ritzau Scanpix)

Omverdenen skal blande sig udenom

På trods af kritik fra det internationale samfund, har Etiopiens nuværende regering tradition for ikke at lytte til andre end sig selv, fortæller Søren Bendixen.

- Så sent som i sidste uge, valgte man at udvise syv højtstående FN-folk fra landet, fordi de var lidt for åbenmundede i deres krav om at få adgang til de her mange mennesker, der har brug for hjælp. Det er et meget klart signal til omverdenen om, at det her skal I simpelthen ikke blande jer i, siger han.

Tidligere blev præsident Abiy Ahmed ellers hyldet af det internationale samfund.

I 2019 vandt han blandt andet Nobels fredspris for at forhandle fred med nabolandet Eritrea, men den pris havde han dog næppe fået i dag.

- Det kan man kun have fortrudt ganske bittert, siger Søren Bendixen og fortsætter:

- Det, der står tilbage, er altså en mand, der bliver beskyldt for decideret at udsulte dele af hans egen befolkning, simpelthen at bruge sult som et våben i den her konflikt og ikke lade nødhjælp komme frem til dem, der har brug for det.

I videoen herunder kan du se et portræt af den etiopiske premierminister, Abiy Ahmed, der vandt Nobels fredspris i 2019, men nu fører krig i sit eget land. Videoen er fra januar.

Facebook
Twitter