Korrespondent: Nye sanktioner mod Hviderusland er en sjælden og 'kontant' reaktion fra EU

I Hviderusland bider europæiske sanktioner dog ikke umiddelbart på landets ledelse.

- Vi lukker vores luftrum for fly fra Belarus (Hviderusland, red.) og opfordrer europæiske flyselskaber til ikke at flyve over landet. Flere økonomiske sanktioner vil blive præsenteret snart.

Sådan lød det i nat fra formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, efter at EU's 27 stats- og regeringschefer for lukkede døre havde diskuteret, hvordan de skulle sige fra over for Hviderusland, som søndag tvang et Ryanair-fly på vej fra Grækenland til Litauen til jorden og anholdte den hviderussiske oppositionspolitiker, der befandt sig ombord på flyet.

Situationen med Ryanair-flyet var på toppen af dagsordenen på mødet, og efter blot to timer var stats- og regeringscheferne klar med både overflyvnings- og indflyvningsforbud og en enighed om blandt andet nye, målrettede økonomiske sanktioner.

- Fra søndag til mødet tirsdag er retorikken vokset fra, at man tog afstand, til at det her skal få konsekvenser. Og man gik fra at kalde det en kidnapning til en kapring til statsterrorisme. Det er noget af en optrapning, siger DR's EU-korrespondent, Ole Ryborg.

- Det er ikke normalt, at man ser EU reagere så hurtigt og så håndfast. Så det er en meget kontant reaktion fra EU's side.

Listen ligger klar

De nye økonomiske sanktioner bliver lagt oveni bunken af sanktioner, som EU allerede har i stand mod den hviderussiske præsident og hans regime.

De tæller blandt andet indrejseforbud og indefrysning af økonomiske midler mod 88 hviderussiske statsborgere, heriblandt præsidenten selv, og syv virksomheder.

Sanktionerne blev indført sidste år, efter de hviderussiske myndigheder slog hårdt ned på de mange demonstrationer, der i august blev udløst af Lukasjenkos omstridte jordskredssejr ved det hviderussiske præsidentvalg.

I EU har man ifølge Ole Ryborg allerede en liste klar med navne på personer og virksomheder, der skal sanktioneres. Den liste vil formentlig vokse sig længere, når de europæiske efterretningstjenester i de kommende dage får afdækket, hvem der har haft en finger med i spillet.

- Alt det her markerer, at man fra EU’s side ikke vil lade det stå urørt hen, og at der er en konsekvens for dem, der er tættest på regimet, siger Ole Ryborg.

De nye sanktioner skal lige som dem fra sidste år ramme Lukasjenko og dem, han omgiver sig med, på især pengepungen. Samtidig skal de støtte oppositionen og ikke gøre civilbefolkningens liv værre, end det er i forvejen.

Det var bloggeren og oppositionspolitikeren Roman Protasevich, der var ombord på flyet og blev anholdt umiddelbart efter landing. Kort efter anholdelsen frigav myndighederne en video, hvor Protasevich indrømmer sin skyld i at have provokeret til massedemonstrationer. Aktivistens far og kolleger mener dog, at tilståelsen er givet under tvang (Arkivfoto). (Foto: STRINGER © Scanpix)

Med blikket vendt mod Rusland

Når det kommer til flyveforbuddet, er det svært at vurdere, hvor store økonomiske og praktiske konsekvenser det vil få, før man har set, hvilke kreative alternativer Hviderusland finder på.

Det siger Flemming Splidsboel, som er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

- Der sker ofte det, at man finder en udvej. Hvis man for eksempel bor i Minsk og gerne vil flyve til EU, kan det være, man kører over grænsen og flyver derfra, eller at russiske fly, der gerne må flyve i EU, kommer til Minsk og samler passagerer op, siger han og fortsætter:

- Man vil ofte se eksempler på stor kreativitet, når det kommer til at omgå sanktioner.

Hvad angår resten af de europæiske sanktioner, har den slags indtil videre ikke gjort et særligt stort indtryk på den hviderussiske leder.

Det skyldes det blandt andet, at Lukasjenko efter sidste sommers uroligheder endegyldigt valgte at vende blikket mod Rusland frem for EU, siger Flemming Splidsboel.

- I mange år talte man om, at han ikke kunne vælge side, blandt andet fordi han var bange for Rusland. Men sådan er det ikke længere. Han har valgt side. Der er kun en vej nu, og den går til Moskva. Der er intet andet for ham. Det handler om at bevare magten nu.

Præsident Alexander Lukasjenko under en tale i Minsk i september 2020. (Foto: TUT.BY © Scanpix)

Et kæmpe nederlag for EU

Ifølge Flemming Splidsboel betyder det også, at EU efter mange års forsøg på at trænge igennem til den hviderussiske præsident må se i øjnene, at det ikke er lykkedes.

- EU er nødt til at konstatere i 2021, hvor Lukasjenko har været præsident i 27 år, at det her ikke har virket.

Med det risikerer Hviderusland ifølge Flemming Splidsboel at få en fornyet status som paria-stat - altså udstødt eller uønsket i Europa.

Det skyldes ifølge seniorforskeren flere ting, ikke mindst Hvideruslands fortsatte brug af dødsstraf som det eneste land i Europa - i visse tilfælde udført ved nakkeskud.

Hvideruslands brutale henrettelser og den omfattende vold og undertrykkelse, der fandt sted mod demonstranter og oppositionspolitikere under sidste års protester, har givet Lukasjenko den lidet flatterende titel som ”Europas sidste diktator”.

- Det vidner om, at vi godt ved, at det er et diktatur, der undertrykker sine egne borgere og aktivt bruger tortur imod dem, men at EU ikke har kunnet nå ind. Når EU siger: 'Hvis I ikke gør sådan og sådan, så vil vi ikke hjælpe jer økonomisk', så ringer Putin bare og siger, at det vil Rusland gerne. Så det er et komplekst spørgsmål for EU, siger han og fortsætter:

- I EU må man konstatere, at det, man har gjort i 20 år, ikke har virket, og det er et kæmpe nederlag. Hvis ikke EU på baggrund af det her kan træde i karakter og sige, at 'det vil vi ikke acceptere', så komme det aldrig til at ske, siger han.

"Vi ser dig"

Hviderusland er et land, som det er svært for EU at ramme med sanktioner, fortæller også EU-korrespondent Ole Ryborg.

- Noget af det, der gør Hviderusland ekstra besværligt, er, at det er land, som EU ikke har store økonomiske interesser i, som man kan skrue på. Det ligger ikke lige op og ned af Europa, og vi har for eksempel ikke meget turisme til Hviderusland. Det er godt nok et naboland, men det er også et land, der orienterer sig mod Rusland, siger han.

Alligevel håber man i EU, at de målrettede sanktioner vil sende et klart og tydeligt signal til de magtfulde personer i Hviderusland, der har lagt deres æg i Lukasjenkos kurv.

- EU vil gerne gøre de her enkeltpersoner opmærksomme på, at 'Vi ser dig'. Hvis du for eksempel er fængselsinspektør eller højt placeret i en efterretningstjeneste, i forsvarsministeriet eller justitsministeriet, er det et signal til dig om, at man har talt om netop dig og udpeget dig, som en af de ansvarlige, siger Ole Ryborg og fortsætter:

- Det sender et signal om, at du er på radaren hos efterretningstjenesterne i 27 lande - og det kan godt være, at du ikke selv havde tænkt dig at tage til Berlin, men måske har du et barn, som du håbede kunne uddanne sig i Berlin. Så selvom de ikke vil indrømme det i Hviderusland, kan det godt være, at sanktionerne alligevel gør et indtryk, siger han.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk