Korrespondent om Etiopien: Ny regeringschef kaldes "Afrikas svar på Obama"

Ny premierminister rækker hånden frem til Eritrea. Hjemme har han frigivet fanger og holdt møder med oppositionen.

Etiopiens nye premierminister Abiy Ahmed har frigivet fanger, mødt oppositionspolitikere, og senest, lovet at komme Eritrea i møde over grænsestridigheder. (Foto: © Tiksa Negeri, Scanpix)

Det er en væsentlig udvikling, at Etiopien nu endelig vil overholde en internationalt forhandlet fredsaftale og levere besatte områder tilbage til Eritrea.

Sådan lyder det fra DR's Afrika-korrespondent Søren Bendixen, efter at Etiopiens nyindsatte premierminister, Abiy Ahmed, i går lovede at føje sig efter den internationale domstol i Haags grænsedragning fra 2002.

Dermed går Etiopien ind på kravet fra Eritrea, som har nægtet at tale med naboen, med mindre det trak sine tropper ud af blandt andet byen Badme.

Byen var det oprindelige stridspunkt, som i 1998 udløste krigen mellem Eritrea og Etiopien, som kostede 80.000 menneskeliv.

- Det er en situation, som har været fastlåst i 15 år, hvor Etiopien altså ikke har villet anerkende den aftale, som var indgået. Der har ikke været kampe, men et meget fjendtligt miljø mellem de to lande, siger Søren Bendixen.

Eritrea er lukket land

Indtil videre har Eritrea ikke reageret på den udstrakte hånd fra Etiopien.

Men der er grund til at håbe på, at den etiopiske udmelding vil medføre, at det mineralrige land ud til Det Røde Hav igen vil gå i dialog med omverdenen.

Diktaturstaten, som er to en halv gang større end Danmark, men med en befolkning på samme størrelse, er notorisk lukket. Ifølge FN begår styret omfattende og systematiske brud på menneskerettighederne.

- Det her kunne være opblødningen, som kunne gøre, at Eritrea åbner lidt op, siger Søren Bendixen.

- De har været den her lillebror, som indlysende har haft grund til at være bange for omverdenen, også fordi at omverdenen ikke har presset Etiopien til at overholde aftalen, siger han.

"Afrikas svar på Obama"

I første omgang skal man dog ikke forvente, at Etiopien og Eritrea forbrødres fra den ene dag til den anden, selv om de to lande har meget til fælles, deriblandt befolkning og kultur.

- Først og fremmest skal vi se, om Etiopien rent faktisk flytter de soldater ud af området. Der begynder det, og så må vi se i de kommende år, siger Søren Bendixen.

Noget kunne dog tyde på, at Etiopien mener den nye udvikling alvorligt. Den nyindsatte premierminister Abiy Ahmed lader til at være en moderne reformpolitiker.

- Etiopien har været et af de lande, som har været styret med ganske hård hånd på sin helt egen måde, meget anderledes end i resten af Afrika. Men der har også været store spændinger, og i perioder militær undtagelsestilstand, siger Afrika-korrespondenten.

- I februar kastede den daværende premierminister håndklædet i ringen. Det tog to måneder at finde en ny, der turde sætte sig for bordenden. Men det har man nu fundet. Der er ligefrem nogle, der har kaldt Abiy Ahmed "Afrikas svar på Obama", siger han.

Mødes med oppositionen

Den 42-årige Abiy Ahmed, som blev indsat i april, har blandt andet vakt opsigt ved at holde møder med oppositionspolitikere styret tidligere har bekriget.

Etiopien har også frigivet hundredvis af politiske fanger, siden han kom til. Og i går ophævede parlamentet undtagelsestilstanden, som blev genindført i februar.

- Man har også set ham invitere udlandet ind og være med til at skabe økonomisk vækst, siger Søren Bendixen med henvisning til, at private virksomheder fremover får lov at investere i telekommunikation, luftfart og energi, som hidtil har været statsmonopoler.

Trods den hæsblæsende start, er der meget tilbage på den nyindsatte premierministers ønskeliste. Og en løsning i forholdet til Eritrea kan give ham ro til at komme i mål med andre udfordringer.

- Det er et land med 100 millioner indbyggere og der er stadig mange fattige mennesker, som ikke kan brødføde sig selv. To do-listen vil være lang i mange, mange år, men man har altså også planer for, hvad man gerne vil opnå, siger Søren Bendixen.