Korrespondent om gerningsmand bag angreb i Kongsberg: 'Han har en lang historie med psykiske problemer'

Myndighederne er i gang med en større retspsykiatrisk undersøgelse af gerningsmanden, der i dag var i grundlovsforhør.

I centrum af Kongsberg er der flere steder blevet tændt lys og lagt blomster og bamser for at mindes ofrene. (Foto: TERJE PEDERSEN © Ritzau Scanpix)

I den ellers så idylliske Kongsberg 80 kilometers kørsel fra Oslo mistede fire kvinder og en mand livet onsdag aften, da en 37-årig mand bevæbnet med bue og pil og flere andre endnu ukendte våben angreb tilfældige mennesker flere steder i byen.

Selvom der fortsat er mange spørgsmål, som endnu ikke er besvaret, især i forhold til både politiets og efterretningstjenestens håndtering af hændelsen, så er der efterhånden ved at danne sig et klarere billede af gerningsmand og hændelsesforløb.

Det fortæller Anna Gaarslev, der er DR's Europa-korrespondent, fra Kongsberg.

Gerningsmanden nåede at dræbe fem mennesker, inden politiet pågreb ham mere end halv time efter første anmeldelse. (Foto: Grafik Morten Fogde Christensen © DR)
Gerningsmanden nåede at dræbe fem mennesker, inden politiet pågreb ham mere end halv time efter første anmeldelse. (Foto: Grafik Morten Fogde Christensen © DR)

Det står nu klart, at den første politipatrulje, der fik kontakt til gerningsmanden i et supermarked, bar våben.

- Men det lykkedes altså ikke at anholde ham derinde, da han skød efter dem med bue og pil. Mens de ventede på skjolde, så lykkedes det ham at slippe væk - sandsynligvis af en bagudgang. Det vil helt sikkert blive undersøgt nærmere i den kommende tid, siger Anna Gaarslev.

Overflyttet til sundhedsmyndighederne

Ifølge politiet selv blev alle fem ofre sandsynligvis dræbt, efter politiet havde første kontakt med gerningsmanden.

Der har også været uklarhed om, hvad han har brugt som våben ud over bue og pil. Ifølge flere vidner brugte han en kniv eller lignende, men det er ikke bekræftet af politiet.

Klokken ni begyndte grundlovsforhøret i sagen, hvor politiet ifølge Aftenposten kræver fire ugers varetægtsfængsling. Inden grundlovsforhøret havde gerningsmanden givet samtykke til væretægtsfængsling, og han har tidligere erkendt, at han har slået de fem personer ihjel.

Politiet oplyste tidligere i morges, at man har valgt at overflytte gerningsmanden til sundhedsvæsnet.

Det betyder, at han ved en eventuel væretægtsfængsling skal sidde på en psykiatrisk afdeling i stedet for et fængsel.

Der er blevet lagt blomster foran supermarkedet, hvor politiet første gang fik kontakt til gerningsmanden. (Foto: TERJE BENDIKSBY © Ritzau Scanpix)

Usikkerhed om motiv

Vi ved efterhånden også en hel del om den 37-årige mand. Han er født og opvokset i Norge. Hans far er norsk, mens hans mor er dansk, og han har valgt at holde fast i sit danske statsborgerskab. Intet tyder dog på, at han har nogen særlig tilknytning til Danmark.

I går kom det frem, at han er konverteret til islam, og politiet fortalte på et pressemøde, at man havde modtaget flere meldinger om, at der var bekymringer i forhold til radikalisering.

Den norske efterretningstjeneste PST kunne i går heller ikke afvise, at der var tale om terror.

- Der er ingen tvivl om, at som handlingen fremstår, kan det være en terrorhandling, men det er vigtigt, at efterforskingen pågår, så vi kan få afklaret den sigtedes motiv, sagde PST-chefen, Hans Sverre Sjøvold.

Ifølge flere norske medier siger gerningsmanden blandt andet i en video lagt på Youtube, at han er budbringer, at han kommer med en advarsel og "vær vidne til, at jeg er muslim".

Ifølge Oussama Tlili, der er leder af moskeen i Kongsberg, er han kommet i moskeen omkring tre gange for fire-fem år siden, men det virkede ikke til, at han havde hverken den store viden til eller interesse for islam.

I stedet ville han fortælle om en slags åbenbaring, han havde haft, som han ville have hjælp til at forstå. Selvom han ikke var truende, overvejede Oussama Tlili at gå til politiet, hvilket han dog endte med ikke at gøre, siger han til NRK.

- Han virkede til at trænge til hjælp, og jeg tænkte på hans helbred.

Psykisk syg eller terrorist

Flere af gerningsmandens venner, tidligere skolekammerater og bekendte fortæller til norske medier, at han var en glad og flink ung mand, der dog blev mere og mere syg og isoleret.

En aktindsigt, DR har fået aktindsigt i retsbøger fra Norge, viser også, at han tidligere er dømt for flere forskellige forhold.

I 2012 blev han blandt andet dømt for groft tyveri, og sidste år fik han et tilhold mod sine forældre, som han ifølge dommen havde optrådt truende overfor. Han efterlod blandt andet en revolver på sofaen, da han forlod deres hjem.

Da gerningsmanden er blevet overflyttet til en psykiatrisk afdeling, kan der være tale om en psykisk syg mand frem for en terrorist, siger Anna Gaarslev.

- Vi ved, han har en lang historie med psykiske problemer, men om det har haft afgørende indflydelse på den handling, han begik onsdag, det må en kommende undersøgelse vise.

Dramatisk overdragelse af magten

Alt imens politiet i går efterforskede angrebet, fik Norge også en ny statsminister. Erna Solberg gav klokken 12 officielt statsministerposten videre til Jonas Gahr Støre.

Normalt finder der nogle festligheder sted, inden den nye regering bliver præsenteret, men det var aflyst, og Jonas Gahr Støres første officielle telefonsamtale som statsminister var et opkald til Kongsbergs borgmester, Kari Anne Sand, hvor han kondolerede.

Jonas Gahr Støres talte i går i telefon med Kongsbergs borgmester, Kari Anne Sand. (Foto: JAVAD PARSA © Ritzau Scanpix)

Ifølge Anna Gaarslev vil både politikere og politiet i den kommende tid skulle svare på, hvorfor Norge endnu engang er blevet ramt af et dødeligt angreb.

Efter Anders Breiviks terrorangreb i 2011 gennemførte Norge en politireform, der betød en meget styrkelse af det nationale beredskab. Men hvor godt er beredskabet egentlig lokalt, lyder et af spørgsmålene i Norge ifølge Anna Gaarslev.

- Da helikopterne cirklede om Kongsberg onsdag aften var gerningsmanden for længst pågrebet. Så det fine udstyr var ikke meget bevendt i den her situation.

- En undersøgelse skal ikke hænge enkelte betjente ud, men finde frem til, hvordan man kan gøre det bedre i fremtiden.

FacebookTwitter