Det kan godt være, at krigen kun varede omkring en uge. Og at den ligger 11 år tilbage i tiden.
Men i store dele af Georgiens befolkning er såret fra krigen mod Rusland i 2008 langt fra helet, og det er en del af forklaringen på, hvorfor tusindvis af demonstranter i går forsøgte at trænge ind i landets parlament.
Det førte til voldsomme sammenstød med politiet, der anvendte tåregas og skød med gummikugler mod demonstranterne.
Omkring 240 personer blev såret ved demonstrationerne, og over 100 er blevet bragt til behandling på hospitaler rundt om i hovedstaden Tbilisi.
Årsagen til de voldsomme protester var, at den russiske parlamentariker, Sergej Gavrilov, besøgte Georgien for at deltage i et politisk møde på tværs af landegrænser for kristne ortodokse politikere.
Det fik oppositionspolitikere i det georgiske parlament til at opfordre til demonstration mod beslutningen om at lade ham tale fra formandsstolen i parlamentet.
- Det er en fornemmelse af, at fjenden er blevet inviteret ind i det allerhelligste, nemlig parlamentet, siger DR's Ruslands- og Ukrainekorrespondent, Matilde Kimer og henviser til, at nogle af demonstranterne har forklaret, at de derfor mener, at alle så bør have adgang for at komme ind og sprede deres budskab.
- Siden krigen har der ligget en latent vrede og utilfredshed i store dele af den georgiske befolkning, for man har måttet acceptere, at en femtedel af landets territorium de fakto er under russisk kontrol, siger hun.
Tidligere i dag meddelte Tblisis borgmester, Kakha Kaladze, at parlamentsformand Irakli Kobakhidze har trukket sig og dermed opfyldt et af demonstranternes ønsker.
Allerede ved efterårets præsidentvalg var der ifølge korrespondenten debat blandt landets oppositionskræfter om muligheden for at iværksætte demonstrationer.
Et lille land med enorm selvfølelse
I november vandt Salomé Zurabisjvili med støtte fra regeringspartiet Georgiens Drøm, som den første kvinde præsidentposten med knap 60 procent af stemmerne.
- Der ligger og har længe ligget et behov for at få lukket luft ud, og det her blev så anledningen, siger Matilde Kimer, der ikke anser det for sandsynligt, at vreden og frustrationerne går væk lige foreløbig.
- Så længe den territorielle status i Sydossetien og Abkhasien forbliver den samme, og den ikke er - og ikke vil blive - internationalt accepteret, så tror jeg ikke, at store dele af den georgiske befolkning kan slutte mentalt fred med det, siger hun og tilføjer:
- Det er nok et lille land, men selvfølelsen er enorm, og der er også en følelse af, at den vestlige verden lidt har svigtet i forhold til at nå en løsning, for der er intet reelt fremskridt, siger Matilde Kimer.
Demonstranterne har udover parlamentsformandens afgang også krævet, at landets indenrigsminister går af, og at der bliver udskrevet valg.
Derfor har oppositionen også opfordret til nye demonstrationer i dag.
Oppositionen i Georgien beskylder det regerende parti, Georgiens Drøm, for ikke at være tilstrækkelig hård over for Rusland, mens Georgiens præsident kalder Rusland for "en fjende og en besættelsesmagt".
Hun antyder, at det er Moskva, som står bag voldelige uroligheder i den georgiske hovedstad, mens Moskva placerer ansvaret hos radikale politiske kræfter i Georgien.