Korrespondent: Riksdagsafstemning starter nedtælling til svensk nyvalg

Riksdagens formand vil presse de svenske partier at forhandle om regeringsmagten.

Det borgerlige parti Moderaternes leder Ulf Kristersson skal på valg i Riksdagen. (Foto: 10050 Pontus Lundahl/TT © Scanpix)

Selv om det er næsten to måneder siden svenskerne var til valg, er der endnu ikke kommet en regering ud af det. Det er en situation uden fortilfælde i nyere tid.

Derfor har den såkaldte talman, den svenske parlamentsformand, Andreas Norlén, i dag besluttet at lade Riksdagen stemme om, hvorvidt Moderaternas leder, Ulf Kristersson, skal være ny statsminister.

Det skal ske i næste uge.

Selv siger Andreas Norlén at det først og fremmest er for at få sat gang i processen, som er besværliggjort af, at ingen kan finde et flertal uden Sverigedemokraterne.

Men ingen vil være de første til at række ud til det højreorienterede parti, som fik 17,6 procent af stemmerne ved valget.

- Det her er et klokkeklart tegn på, at der ingenting sker i forhandlingerne. Der er ingen partier, som har været klar til at tage konsekvensen af deres beslutning om ikke at ville samarbejde med Sverigedemokraterne, siger DR's Europa-korrespondent Anna Gaarslev.

Første af fire runder

I alt kan talmanden fire gange sende en statsministerkandidat til afstemning. Herefter skal der udskrives nyvalg.

Dermed er dagens beslutning først og fremmest et forsøg på at presse på, så de svenske partier kommer i gang med at indgå de nødvendige kompromiser og bløde op på deres positioner, så der kan komme en regering ud af dødvandet.

- Nu tager han et ret logisk skridt, og siger: Vi kan ikke fortsætte sådan her. Nu går vi i gang med afstemningerne, siger Anna Gaarslev.

Det kan da heller ikke udelukkes, at der rent faktisk kan komme en borgerlig regering ud af tiltaget, selv om Ulf Kristersson som såkaldt undersøger ikke kunne danne flertal.

Ligesom når det gælder den svenske finanslov, som skal fremlægges senere på måneden, kan der nemlig opstå et flertal mellem Moderaterne, Kristendemokraterne og Sverigedemokraterne, hvis de øvrige alliancepartier ikke stemmer imod.

- På samme måde vil et regeringsoplæg med samme grundlag ikke have et flertal imod sig. Og så kan han blive statsminister. Hvordan han så efterfølgende skal hente politisk flertal til forslag og reformer er en helt anden snak, siger korrespondenten.

Facebook
Twitter