Korrespondent: Russiske planer om valg i Ukraine er et forsøg på at presse styret i Kyiv

Flere gange har russiske parlamentsmedlemmer advaret om folkeafstemninger i ukrainske regioner. Men hvor meget skal man egentlig lægge i de udmeldinger?

Et sovjetisk flag vajer over en plads i byen Kherson. I går udpegede en russisk politiker netop Kherson-regionen, som et af de steder en mulig folkeafstemning kan komme til at finde sted. (Foto: ANDREY BORODULIN © Ritzau Scanpix)

Der kan være folkeafstemninger lige om hjørnet i en række ukrainske regioner.

Det advarede Leonid Slutskij, der er formand for udenrigskomitéen i det russiske underhus, Dumaen, om i går.

- Jeg vil ikke forsøge at spå om fremtiden, men jeg kan jo gætte på, at sådanne initiativer om at afholde folkeafstemninger i de regioner kan komme på bordet meget snart, og at de måske kan finde sted - meget muligt endda - til sommer. Og måske endda på samme tid, siger han.

Dermed slutter Slutskij sig til en længere række af Duma-medlemmer, der spår om fremtidige folkeafstemninger i Ukraine.

De russiske parlamentsmedlemmer har nemlig en helt særlig interesse i at lade budskabet om folkeafstemninger sprede sig vidt og bredt.

- Jeg ser udmeldingerne som et ønske om en konkret handling, men især også som et led i en informationskrig, siger DR's Rusland- og Ukrainekorrespondent, Matilde Kimer:

- Rusland kan bruge det til at presse styret i Kyiv, og når der på et tidspunkt kommer meningsfulde forhandlinger mellem de to parter, kan man bruge de annoncerede folkeafstemninger som et forhandlingsvåben.

Hvilke regioner kan og vil Rusland indtage?

Helt konkret retter det russiske Duma-medlem Leonid Slutskij sit blik mod fire ukrainske regioner: Donetsk, Luhansk, Kherson og Zaporizjzja.

Det er dog ikke sikkert, at ønsket om potentielt at indlemme alle fire regioner under russiske vinger bliver lige let, fortæller Matilde Kimer.

- Når man taler om at holde en folkeafstemning i Kherson, virker det ret urealistisk, fordi russerne møder modstand her. De bliver skubbet baglæns af ukrainske tropper.

Kherson var den første store by i Ukraine, der kom under russisk kontrol. Lynhurtigt derefter blev den regionale ledelse skiftet ud med en pro-russisk, og nu vajer et sovjetisk sejrsflag over en stor plads i byen.

I de to regioner Donetsk og Luhansk, der tilsammen udgør Donbas-området, er situationen dog en noget anden for de ukrainske styrker.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, kaldte i går situationen i området for "meget svær" og oplyste, at de dagligt mister 60-100 soldater, mens omkring 500 bliver såret.

Netop de forhold er mere fordelagtige for en russisk drøm om folkeafstemning.

- Når man kontrollerer 100 procent og vurderer, at det er nogenlunde sikkert, er det nok her, man tænker, at det kan lade sig gøre at holde en folkeafstemning, siger Matilde Kimer.

Et missil er slået ned i en ældre kvindes hus i den østlige del af Donbas-regionen. Her har der været kampe mellem pro-russiske og ukrainske styrker siden 2014. (Foto: Aris Messinis © Ritzau Scanpix)

Ender det med, at indbyggerne i Donbas-området skal til stemmeurnerne, vil det ikke være første gang.

I 2014 afholdte de to regioner Luhansk og Donetsk nemlig en afstemning, efter at en krig tidligere samme år brød ud mellem pro-russiske og ukrainske styrker. Her erklærede de sig selvstændige fra resten af Ukraine, og Folkerepublikkerne Donetsk og Luhansk opstod.

De to Folkerepublikkers selvstændighed har dog mødt begrænset international anerkendelse. Kort før Rusland invaderede Ukraine, anerkendte Rusland de to republikkers selvstændighed.

- I Donbas-området ville det angiveligt være en afstemning om, hvorvidt man skal slutte sig til den russiske føderation. Det har fra starten været ønsket i de to folkerepublikker, men Rusland har tidligere ikke villet have dem, siger Matilde Kimer.

Udfaldet vil nok blive et ja til Rusland

Skulle det ved folkeafstemningerne vise sig, at et flertal i de fire regioner ikke ønsker at komme under russisk kontrol, vil det udfald blive accepteret, hævder Leonid Slutskij.

- Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er et stærkt ønske i Donbas-området, samt Kherson- og Zaporizjzja-regionerne, siger han.

Ifølge Matilde Kimer bliver det ikke ligefrem en svær opgave at skaffe et flertal i nogle af de områder, hvis Rusland skulle vælge at afholde folkeafstemninger.

- Det ville undre mig, hvis resultatet i nogle af de områder, der har været hårdest ramt, ikke gik i retning af Rusland, siger Matilde Kimer.

- Til trods for at størstedelen af befolkningen er flygtet, og at byer i de områder nærmest er pulveriseret, tillægger Rusland det stadig en eller anden form for betydning, at en afstemning har en legitimerende funktion, og derfor skal afholdes.

Men for nu er de russiske meldinger om folkeafstemninger ikke noget, der fylder i mange ukraineres hverdagsliv.

- Det får allerhøjst en ironisk kommentar med på vejen, om hvordan man bruger - og i ukrainsk optik misbruger - folkeindflydelsen i de her mulige afstemninger, siger Matilde Kimer.