Korrespondent tester billige tyske togbilletter: Jeg føler mig som formpresset dåsekød i en svedig menneskelasagne

I Tyskland kan man lige nu køre ubegrænset i regionaltog i en hel måned for ni euro.

For ni euro kan man i en hel måned rejse ubegrænset i de fleste regionaltog, S-tog og metroer i Tyskland til og med august. Korrespondent Michael Reiter tester den tyske togform.

Fredag, kl. 15:05 – i regionaltog RE 7 mod Krefeld

En togtur langs floden Rhinen med udsigt til vinbjerge og ridderborge. Et ridt i et prustende damptog gennem Harzens nationalpark. Eller med skinnebussen langs solskinsøen Usedoms glitrende hvide sandstrande…

Alt det ser jeg, når jeg lukker øjnene.

Når jeg åbner dem, står jeg som formpresset kød i en dåse. Med næsen i min svedende sidemands armhule. I en finsk sauna forklædt som forstadstog, der snegler sig over skinnerne med stop ved hver station.

Jeg kunne have levet drømmen, som Tysklands ny billigtogbillet, 9-Euro-Ticket, lokker med:

Gør fri brug af de fleste tyske regionaltog, S-tog og metroer i en hel måned - for et beløb, der svarer til en stor fadøl i København. Se det store lands smukkeste sider fra dit togvindue: Rhinen, Harzen, Usedom.

Korrespondenten nyder udsigten til den smukke tyske natur.

Det jeg i stedet ser gennem fedtede ruder: Bönen, Unna, Schwerte. Ruhrdistriktets gråt-i-gråt industribyer danner bagtæppe for sidste etape af vores maraton med tyske bumletog.

Men lige bag horisonten venter målet: storbyen Köln med sin pragtfulde domkirke og de mange hyggelige bryghuse. Og ved den tanke kan min tørre tunge næsten fornemme den læskende lokale øl, Kölsch, piske henover smagsløgene.

Og mens jeg svælger i min fantom-øl, spoler vi lige tiden tilbage til starten på discountrejsen med de tyske baner.

Fredag, kl. 7:20 – i regionaltog RE 1 mod Magdeburg

Normalt ville vi nok ikke tilbagelægge godt 600 kilometer for et par friske fadbamser. Hjemme i Berlin kan man trods alt blive pænt morsom for de mellem 800 og tusind kroner, det ville koste at tage det direkte lyntog til Köln.

Min rute fra Berlin til Köln på omkring 600 kilometer.

Men når man til og med august kan tage turen for kun 67 kroner – og endda kan slå et smut forbi domkirken på en sommersval fredag aften - så virker det pludselig som en indlysende sjov idé. Så gør det ikke spor, at rejsen med fem forskellige regionaltog tager over dobbelt så lang tid som med lyntoget.

Og således lægger jeg mig bagerst i stimen af klatøjede pendlere, der stiger ombord på et af de tidlige morgentog ud af Berlin. Med mig har jeg DR Nyheders tyske fotograf, Gregor. Vi dokumenterer rejsen med vores mobiler – til TV-Avisen og dr.dk – for det tilfælde, at I andre også drømmer om at køre Tyskland tynd på skinner.

Fredag, kl. 9:10 – Magdeburg Hovedbanegård

- Altså, i dag fungerer alt fremragende. Indtil videre kan vi ikke klage, siger en smilende tysk kvinde, Helga Schuster, mens vi står på perronen i Magdeburg og venter på næste tog vestover.

Hun og hendes mand er fra Chemnitz i Tysklands sydøstlige hjørne - og på vej på spontan ferie i nordvesttyske Bremen. Øjnene stråler, som var de to på jordomrejse. Og begge er mægtigt tilfredse med, at eventyret kun koster ni euro pr. person.

- Alting bliver jo dyrere, fastslår Helga, der er pensionist.

Helga Schuster er på vej til Bremen med sin mand - og er godt tilfreds med kun at betale ni euro for hele turen.

At der indtil videre ikke er noget at klage over, er slet ikke så selvfølgeligt.

På blot en måned har Tysklands billetkontorer, automater og apps spyttet over 21 millioner billigbiletter ud til folket. Det har ført til et stormløb på de tyske tog, der billedligt svarer til at stoppe pølsefars til en bockwurst ind i skindet fra en wiener. Kendere af tysk pølse vil vide, at det ikke kan lade sig gøre.

Venner og kollegaer har da også fortalt skrækhistorier om overfyldte tog, der truede med at sprække på langs - med forsinkelser og aflysninger til følge.

Men i dag forløber togturen stille og roligt. Indtil videre.

Fredag, kl. 12:28 – i regionaltog RE 70 mod Bielefeld

At tage på rejse med den ny 9-euro-billet minder lidt om at være på interrail. Herude på den tyske prærie stopper regionaltoget ved et nyt, vindblæst trinbræt omkring hver femte minut. Det adstadige tempo gør rejsen til en oplevelse i sig selv. Man falder hurtigt i snak med medrejsende, der også har en billigbillet i baglommen.

For eksempel fodboldholdet fra en lille tysk provinsby, der er ved at omdanne togvognens cykelafdeling til deres private bar med dansegulv. Fyrene fra SV Weetzen har kvalificeret sig til en druktur i storbyen Düsseldorf.

- Jeg tzror, dzet bliver en våd og glad aften, vurderer anfører Julian Köppe.

Hans kamæleonagtige blik og koncentrerede udtale vidner om, at holdet allerede er ude i forlænget spilletid.

- Det skal nok blive lystigt, siger Julian Köppe, der er taget på en festlig togtur med sin fodboldklub SV Weetzen.

At 9-euro-billetten også bruges til at transportere festglade unge, har de især fået at føle på rigmands-øen Sild i Vadehavet syd for Rømø. Her har Tysklands overklasse forskanset sig i deres luksussommerhuses panikrum i over en måned nu.

Siden starten af juni har man nemlig kunnet tage toget fra Hamborg over dæmningen til den nordtyske high society højborg – til en pris svarende til to kasser bajere hos Lidl. Det har lokket horder af nysgerrige fattigrøve, festaber og ikke mindst punkere til Sild.

Med våd hanekam og badedyr under armen har de taget svalende dukkerter i springvandet på hovedbyens torv – til skræk og rædsel for de kendisser, der plejer at have øen for sig selv.

Billederne af den flabet-fjollede klassekamp er for længst gået viralt på sociale medier.

Fredag, kl. 14:17 – i regionaltog RE 6 mod Hamm

Mens punkerne vænner sig til det ekskvisitte liv på Sild, er det den tyske regerings plan, at tyskerne som sådan skal vænne sig til offentlig transport.

9-euro-billetten er et politisk forsøg på at få dem ud af deres højtelskede biler og over i togene. Det er regeringens finansielle håndsrækning til alle, der kæmper med prisstigninger – ikke mindst på benzin og diesel. Det er et slag mod Ruslands fede fortjeneste på fossilt brændsel. Og så er det til gavn for klimaet, hvis flere tyskere tager toget, mens færre tager bilen.

- Efterhånden får folk smag for at rejse på den her måde, konstaterer Gisela Wendt, der sidder overfor os i vores fjerde, temmelig fyldte regionaltog.

Hun skal med sin hund på 9-euro-familiebesøg i sydvesttyske Aachen.

Gisela Wendt er på vej til sydvesttyske Aachen med sin hund.

- Mennesket er jo et vanedyr. Og når man lige har prøvet at tage toget et par gange, så finder man ud af, at det fungerer helt fint, fastslår hun.

Navigationstjenesten TomTom har målt på trafikken, og den giver Gisela ret: I den første måned med billigbilletterne er kødannelserne på de tyske veje aftaget mærkbart.

Desuden viser en meningsmåling foretaget af nyhedsmagasinet, Spiegel, at et flertal af tyskerne godt kunne tænke sig, at billetterne blev indført permanent – og ikke bare gjaldt i de tre sommermåneder i år.

Ifølge de tyske trafikselskaber ville det dog kræve, at man investerede i flere tog og mere personale. For ellers kan situationen i togene godt blive presset.

Fredag, kl. 16:50 – i regionaltog RE 7 ved ankomsten til Köln

Det mærker vi på egen krop fredag eftermiddag i det sidste tog før Köln. Vi er kørt ind i Nordrhein-Westfalen, den delstat i Tyskland, hvor der bor allerflest mennesker. Og det virker som om, de alle sammen skal med vores tog. Der stiger flere og flere på, og der er åbenlyst ingen, der stiger af.

Mange har gjort brug af de billige togbilletter, og det kan tydeligt mærkes jo mere vi nærmer os storbyen Köln.

Måske er det, fordi ilten er ved at slippe op i den trange togvogn, og jeg begynder at småhallucinere. Men jeg har det lidt, som var jeg fanget i en sammenklumpning af kroppe, kufferter, brede skuldre og barnevogne. I det øjeblik dukker togfører Maria Giarimi frem af den formløse masse. Hun griber mine og fotografens hænder, og i det øjeblik bipper og åbner dørene, og vi vælter alle ud på perronen i Köln.

Omtrent sådan husker jeg det i hvert fald.

- Det er en god idé at rejse om morgenen i stedet. Og man bør nok også undgå fredage og lørdage, hvor der er flest mennesker undervejs, fastslår vores redningskvinde.

Det er et godt råd, vi gerne giver videre, så andre ikke risikerer at ende som lag i en menneskelasagne.

Normalt ville togturen fra Berlin til Köln have taget godt fire timer med otte stop. Vi når op på knap 10 timer med hele 64 stationer, stoppesteder og trinbræt. Og med flere nye bekendtskaber, oplevelser og penge i lommerne, end hvis vi havde taget lyntoget. Og sig det ikke til nogen, men en del af de sparede euro lander i et vist bryghus i skyggen af Kölns fabelagtige domkirke. Efter et par hårdt tiltrængte Kölsch spirer snakken om, hvor rejsen skal gå hen næste gang.

Hurra! Endelig fremme i Köln efter knap 10 timers togtur.

For de ni euro kunne sagtens bringe os tilbage på sporet - langs Rhinen, til Harzen eller måske Usedom…