Korrespondent: Trumps manglende opbakning til Natos musketered skaber utryghed

USA's præsident har tidligere sået tvivl om musketereden, og den udryddede han ikke ved Nato-topmødet.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, var kontant i sine udmeldinger om, at de øvrige Nato-landene skal øge forsvarsudgifterne. (Foto: KEVIN COOMBS © Scanpix)

I går afleverede den amerikanske præsident, Donald Trump, en række markante budskaber til sine europæiske kolleger ved et stort NATO-topmøde i Bruxelles.

Men det var især det, han ikke sagde, der fik opmærksomhed, fortæller EU-korrespondent for DR Karin Axelsson.

- Han sagde, at det er vigtigt, at Nato-landene står sammen som en gruppe, men han nævnte ikke direkte musketereden, som de andre ellers gerne ville have hørt ham gøre, fordi musketereden er hjerteblod og selve grundstenen i Nato, siger Karin Axelsson.

Grundstenen i Nato

Donald Trump har tidligere sået tvivl om den såkaldte musketered, som forpligter Nato-landene til ubetinget at forsvare et medlemsland, som er under angreb.

Han har kraftigt antydet, at USA kun vil stille med militærassistance til et truet medlemsland, hvis det pågældende land har betalt sin del af regningen.

Under valgkampen forud for sidste års præsidentvalg blev Donald Trump spurgt, hvorvidt Nato-landene og ikke mindst de nye baltiske medlemslande kan regne med amerikansk støtte i tilfælde af et angreb.

- Har de opfyldt deres forpligtelser over for os? Hvis de opfylder deres forpligtelser over for os, er svaret ja, svarede Donald Trump i et interview med The New York Times.

Ifølge Karin Axelsson har den udtalelse skabt stor tvivl blandt Nato-landene.

- Den tvivl ville man gerne have ryddet fuldstændig af vejen - man ville gerne have hørt det fra hestens egen mund - men han valgte altså ikke at sige noget om musketereden, da han talte til offentligheden, siger Karin Axelsson.

Har skabt irritation

Hun fortæller, at det ellers er comme il faut, at den amerikanske præsident for en god ordens skyld gør klart, at USA vil støtte de øvrige Nato-lande, da USA er den militære rygrad i Nato-samarbejdet.

- Det var især oplagt, fordi Donald Trump skulle holde en tale, hvor han overrakte et stykke af World Trade Center, og da angrebet mod USA 11. september 2001 er den første gang i Natos historie, hvor artikel fem og dermed musketereden er blevet aktiveret, siger Karin Axelsson.

Noget, Donald Trump derimod sagde ganske kontant, var, at de øvrige Nato-lande må til lommerne og leve op til aftalen om at bruge minimum to procent af deres bruttonationalprodukt på forsvarsudgifter.

Det er et budskab, som skiftende amerikanske præsidenter og også Donald Trump selv igen og igen har fremført.

- Man kan fornemme, at den måde, han fik budskabet leveret, hvor at han sagde, at de to procent var minimum, samt at nogle lande faktisk skylder, har skabt irritation. De allierede i Europa synes, de har forstået budskabet, siger Karin Axelsson.

Nato-landenes forsvarsudgifter i procent af BNP:

  • USA: 3,61

  • Grækenland: 2,36

  • Estland: 2,18

  • Storbritannien: 2,17

  • Polen: 2,01

  • Frankrig: 1,79

  • Tyrkiet: 1,69

  • Norge: 1,55

  • Litauen: 1,49

  • Letland: 1,46

  • Rumænien: 1,41

  • Portugal: 1,38

  • Bulgarien: 1,30

  • Kroatien: 1,21

  • Tyskland: 1,20

  • Holland: 1,16

  • Danmark: 1,14

  • Slovakiet: 1,12

  • Italien: 1,11

  • Albanien: 1,11

  • Ungarn: 1,02

  • Slovenien: 1,02

  • Canada: 1,02

  • Tjekkiet: 1,01

  • Belgien: 0,91

  • Spanien: 0,90

  • Luxembourg: 0,42Kilde: Nato

Facebook
Twitter