Korrespondent: Tysk klimapakke er hårdt tiltrængt - og bliver sablet ned

Tyskland når ikke landets klimamål, og nye tiltag bliver kaldt uambitiøse.

Unge klimaaktivister på gaden i Berlin i dag. (Foto: HAYOUNG JEON © Scanpix)

Timingen kunne umiddelbart ikke være bedre, da Tysklands regering i dag efter næsten et døgns forhandlinger kunne præsentere en omfattende lovpakke, der skal modvirke klimaforandringerne.

De konservative i CDU/CSU og socialdemokraterne fra SPD, der sidder i regering sammen, nåede nemlig til enighed i Berlin, mens tusinder af klimademonstranter krævede handling fra politikerne lige ude på den anden side af døren.

Men det kan ikke udelukkes, at regeringen ender med at ønske, at den havde ventet lidt med at offentliggøre klimapakken.

For der lød alt andet end jubel, da detaljerne i pakken begyndte at cirkulere mellem aktivisterne på gaden.

- Klimabevægelsen Fridays For Future kalder ligefrem klimapakken ‘et slag i ansigtet’ på de godt halvanden million tyskere, der demonstrerer i dag. Kritikken går især på, at de planlagte CO2-afgifter er alt for lave, fortæller DR Nyheders Tyskland-korrespondent, Michael Reiter.

Angela Merkel fremlægger regeringens klimaplan. (Foto: Michael Hanschke © Scanpix)

Tænketank: Slet ikke nok

Han hæfter sig dog især ved, at det ikke kun er klimademonstranterne og miljøpartiet De Grønne, som vender tommelfingeren nedad.

Det samme gør den førende tænketank Deutsches Institut für Wirtschaftsforschung.

- Tænketanken siger, at aktivisterne har ret. Det her udspil er slet, slet ikke vidtgående nok, hvis man skal indhente det forsømte, lyder vurderingen, siger Michael Reiter.

Tyskland har nemlig et alvorligt efterslæb på klimaområdet. En rapport, som regeringen selv har bestilt, viser, at landet ikke kommer til at nå sit mål for udledningen af drivhusgasser i 2020. Målet var en 40 procents-reduktion i forholdet til 1990, men man lander sandsynligvis kun omkring 33 procent. Og tendensen fortsætter, når man kigger længere frem i tiden.

- Tallene taler for, at der er behov for handling. Dertil kommer tidsånden, som er grøn. Der er en voksende klimabevægelse på gaden, som ikke kun omfatter unge aktivister. Den omfatter fagforeninger, fodboldklubber, den protestantiske kirke og hundrede virksomheder, fortæller Michael Reiter.

Tendensen kan også aflæses i meningsmålingerne, hvor De Grønne har kurs mod at blive Tysklands næststørste parti.

Dagens omfattende klimastrejke begyndte i Australien:

Vil ikke betale

Regeringen har med andre ord ikke haft svært ved at finde grunde til at nå til enighed om at gøre noget for klimaet.

Alligevel har forhandlingerne været lange og besværlige. Det skyldes blandt andet uenighed om midlerne. SPD er kort fortalt fortalere for pisken, mens CDU/CSU hellere vil bruge guleroden, forklarer Michael Reiter.

Men samtidig har regeringen været nødt til at tage hensyn til alle de tyskere, som ikke er på gaden i dag. En undersøgelse viser nemlig, at to-tredjedel af tyskerne ikke selv vil betale for klimatiltag.

- Det har været det muliges kunst. Man har stået i det dilemma, at pakken ikke måtte blive for dyr, fordi mange tyskere ikke vil betale. Samtidig har man skulle tage højde for, at man har en industri, som er en hjørnesten i tysk økonomi - og dem måtte man ikke være for hårde ved.

Den tyske klimapakke

  • Incitamenter for at købe elektriske biler skal øges. Det skal blandt andet ske ved at beskatte biler efter, hvor meget CO2 de udleder.

  • Målet er, at der i 2030 skal være mindst ti millioner elbiler indregistreret i Tyskland.

  • Vejafgifterne vil blive sat op for lastbiler fra 2023.

  • Prisen på benzin og diesel skal stige med tre cent i 2021 og yderligere med ti cent inden 2026. Pendlere vil blive kompenseret gennem skattefradrag.

  • Priser på flybilletter skal stige gennem øgede afgifter, mens priser på togbilletter skal reduceres. Der vil blive investeret omkring 86 milliarder euro til det tyske jernbanenet frem mod 2030.

  • Samtidig skal der investeres i forskning, der skal finde nye måder at anspore folk til at anvende kollektiv trafik.

  • Transportsektoren og industrien skal afskrækkes fra at bruge fossile brændstoffer. Det skal ske gennem et nyt system for handel med CO2-kvoter.

  • Systemet skal anspore virksomheder og forbrugere til at bruge grønne energiformer.

  • Derigennem vil prisen for CO2-udledning stige. Fra 2021 vil prisen på udledning af et ton CO2 være ti euro. Prisen vil stige til 35 euro i 2025.

  • Fra 2026 skal det være forbudt at installere oliefyr. Samtidig vil staten betale 40 procent af udgiften for boligejere, der ønsker mere klimavenlige alternativer til opvarmning.

  • Tyskland vil investere i både vind- og solenergi. Det skal ske gennem øget støtte til blandt andet solenergisystemer, der er udbredt i det sydlige Tyskland, samt udvidelse af havvindmølleparker i Nordsøen og Østersøen.

  • Målet er, at grøn energi skal stå for 65 procent af det samlede tyske elforbrug i 2030. Samtidig skal al atomkraft være udfaset i 2022, mens kulkraft skal være udfaset senest i 2038.

Kilde: Ritzau