Korrespondenter: Fortolkninger og løfter skal opbløde brexit-aftale før afstemning

Helt nyt under solen er, at udtrædelse ikke kan udsættes efter 23. maj uden britisk EU-parlamentsafstemning.

May og Juncker på et pressemøde i går aftes. (Foto: Patrick Seeger © Scanpix)

Der blev ikke ændret et komma i Storbritanniens brexit-skilsmisseaftale, da den britiske premierminister Theresa May i går mødtes med formanden for Europa-Kommissionen, Jean-Claude Juncker.

Alligevel fik hun en aftale med hjem, som forholder sig til nogle af de britiske parlamentarikeres bekymringer, når de i aften skal stemme om aftalen med EU.

Det gælder særligt frygten for, at EU med det såkaldte backstop står alt for stærkt i forhandlingerne om en frihandelsaftale efter brexit.

Det vurderer DR's EU-korrespondent Ole Ryborg og Storbritannien-korrespondent Kim Bildsøe Lassen.

- Hvis man gerne har villet stemme for forslaget, men ikke rigtig har kunnet finde grundene til at gøre det, har man måske nu fået noget, som man kan dække sig ind under, siger Kim Bildsøe Lassen fra London.

- Men har man ikke lyst, fordi man stadig mener, der er et problem, kan man også finde ting i den her aftale, som kan understøtte det, siger han.

Revideret aftale afgrænser backstop

Ole Ryborg peger på, at der ikke på de overordnede linjer er forskel på gårsdagens reviderede skilsmisse-aftale med EU og dens forgænger.

De gælder begge tidsrummet frem til 2020, hvor der skal forhandles en frihandelsaftale med EU på plads.

Se video fra i går aftes, hvor den nye aftale blev fremlagt af May og Juncker.

Men med den nye aftale forsøger Theresa May at binde EU til løfter om rammerne, som skal gøre backstoppet nemmere at sluge for de britiske parlamentarikere, som skal stemme senere i dag.

Backstoppet blev skrevet ind i den første aftale som en sikkerhed for, at der ikke kommer en hård grænse mellem EU-medlemmet Irland og Nordirland, hvis frihandelsaftale-forhandlingerne fejler.

I praksis sker det ved, at Storbritannien ved en kuldsejling bliver ved med at overholde EU's toldregler og forbliver i EU's toldunion, imens Nordirland forpligtes til at følge en række regler omkring EU´s indre marked.

Dermed bliver grænsekontroller unødvendige.

Tolkninger, præciseringer og nye løfter

Men kritikere mener, at backstoppets varighed har manglet afgrænsning, hvillket giver EU meget lidt incitament til at forhandle en frihandelsaftale på plads, som er givtig for begge parter.

- Det, som skete i går aftes, er, at man har lovet Theresa May, at man vil forhandle i den bedste vilje, og at man - hvis en frihandelsaftale ikke er mulig - vil finde på andre løsninger på grænseproblematikken med ny teknologi og andet, siger Ole Ryborg.

Samtidig er der blevet indføjet en slags voldgiftsmekanisme, som giver parterne mulighed for at træde ud af aftalen, hvis man mener, den er overtrådt.

- På den måde har man lovet briterne, at EU ikke bare læner sig tilbage med armene over kors og holder dem "fanget" i EU's toldunion. Det er det, som er lagt til aftalen; tolkninger, præciseringer, nye løfter om forhandlinger og metoder, siger han.

Juncker fremsætter ultimativ deadline

Til gengæld for den sidste forhandlingsrunde har kommissionsformand Juncker fastslået, at det nu er helt slut med flere indrømmelser. Det samme fastslog han dog, da den første aftale blev indgået i januar, påpeger Ole Ryborg.

EU-korrespondenten beskriver i stedet en anden detalje i et brev, som Juncker i nat sendte til EU-præsident Donald Tusk, som helt ny og afgørende.

Her skriver han, at Storbritannien kun kan forlænge brexit-perioden ud over datoen for Europa-parlamentsvalget 23.-26. maj, hvis det afholder valget som os andre.

- Det betyder, at taber Theresa May i aften og det ender med nye forhandlinger med EU, skal briterne enten forlænge ud over slutningen af maj og afholde EU-parlamentsvalg, eller også kan hun kun forlænge frem til 23. maj, siger Ryborg.

- Men gør hun det - og taber endnu en afstemning - kan hun ikke forlænge yderligere. Så med den formulering kommer Storbritannien endnu tættere på klippekanten op mod parlamentsvalget, end det er nu, siger Ole Ryborg.

Hold godt øje med nordirske DUP

Kim Bildsøe Lassen understreger, at det beslutningsforslag, som det britiske underhus i dag skal tage stilling til, bestemt ikke vil behage alle.

- Der er især én ting, nemlig hvor der står, at det her reducerer risikoen for, at Storbritannien bliver holdt fast i bagstoppet i uendelig tid. Ordet 'reducerer' tror jeg, at der er rigtig mange af parlamentarikerne, som vil have et problem med, siger han.

Han vurderer, at meget kommer an på, hvordan debatten vil forløbe i løbet af i dag.

Her skal man særligt holde øje med det lille nordirske parti DUP, som fungerer som parlamentarisk grundlag for May. Partiet er for brexit, men meget imod en bevogtet grænse mod Irland.

Indtil videre har partiet bare meldt ud, at det vil studere den nye aftale nøje.

- Det er især, hvad de gør, som kommer til at afgøre, om det her kommer gennem parlamentet, siger korrespondenten.

Dømmer parlamentarikerne den nye aftale ude i aften, skal de i morgen tage stilling til, om Storbritannien skal træde ud af EU helt uden aftale - et såkaldt hårdt brexit.

Bliver det også et nej, skal der på torsdag stemmes om, hvorvidt datoen for udtrædelsen skal flyttes fra den hidtidige 29. marts og i retning af 23. maj, som Juncker i går fastslog som EU's endelige deadline i brevet til Tusk.

- Jeg tror, at Theresa May satser på, at skulle de stemme nej i dag, vil alvoren i hvert fald gå op for parlamentarikerne til den tid. For alternativet til en aftale er ingen aftale, og det får utrolige konsekvenser både for Storbritannien og for resten af EU, siger Kim Bildsøe Lassen.

Fra kl. 19.55 kan du se afstemningen om skilsmisseaftalen i det britiske underhus her på DR.dk. Vært Maria Yde guider igennem aftenen og Kim Bildsøe følger slaget på tætteste hold.

Facebook
Twitter