Korrespondenter: Nu er det op til (uforudsigelige) Trump om konflikt bliver neddroslet

Det store spørgsmål er, hvordan præsident Trump vil reagere på Irans angreb mod militærbaser i Irak.

  • Mellemøstkorrespondent Michael S. Lund og USA-korrespondent Steffen Kretz ser begge en mulighed for, at Iran og USA kan nedtone deres indbyrdes konflikt.
  • USA har omkring 5000 tropper i Irak. Ingen er bekræftet ramt af nattens angreb. (Foto: U.S. Army © Scanpix)
1 / 2

Iranske raketangreb har i nat dansk tid ramt to luftbaser i Irak, der huser blandt andet amerikanske soldater.

Indtil videre er der ikke meldinger fra amerikanerne om sårede eller dræbte.

Præsident Trump skrev i nat i et tweet, at "alt er godt", og at man er gang med at vurdere omfanget af skaderne fra de omkring 15 iranske missiler.

- Så langt så godt, lød det fra præsidenten på Twitter.

Nattens angreb er en alvorlig handling fra iranernes side, siger Michael S. Lund, DR's mellemøstkorrespondent.

- Det er voldsomt, at Iran på denne måde angriber direkte med missiler afsendt fra iransk jord og går efter amerikanske mål, siger korrespondenten, der peger på, at iranerne eksempelvis kunne have benyttet sine militser i Irak for at holde konflikten på irakisk jord.

Alligevel kan angrebet være med til at dæmpe situationen, siger korrespondenten, der peger på, at iranerne kan sige, at de har hævnet sig over for amerikanerne, mens præsident Trump omvendt kan pege på, at ingen er kommet noget til.

- Hvis det holder, så kan det her faktisk vise sig at være en chance for at forhindre, at den her konflikt eskalerer.

- Der kan være en mulighed i angrebet i den måde, det er udført, for begge sider at sige, at de begge har opnået det, de ville, siger Michael S. Lund.

Iran: Vi vil ikke have eskalering

Den iranske udenrigsminister, Javid Zarif, gik i nat til tasterne og skrev på Twitter, at Iran havde handlet i selvforsvar efter amerikanernes droneangreb i fredags. Ifølge Zarif søger Iran ikke en krig.

Hans tweet kan fortolkes som, at iranerne ikke vil gøre mere, påpeger Michael S. Lund.

- Om det så er rigtigt, må vi vente og se, siger korrespondenten, der peger på, at den iranske udenrigsminister ikke nødvendigvis har kontrollen, når det kommer til militære operationer.

Revolutionsgarden, der har taget ansvaret for nattens angreb, kan eksempelvis handle uden om ham.

Netop Revolutionsgarden har advaret USA om mere smertefulde og ødelæggende angreb, hvis amerikanerne svarer igen.

Irans Revolutionsgarde menes at bestå af 190.000 tropper, og opererer til lands, til vands og i luften. (Foto: STRINGER © Scanpix)

Trods den hårde tone, så tyder også denne besked på, at iranerne ser gengældelsen som fuldført, siger Michael S. Lund.

I Washington er der lettelse over, at der ikke ser ud til at være amerikanske dødsfald, fortæller Steffen Kretz, DR's korrespondent i USA.

Han peger på, at militæreksperter i USA fortæller, at amerikanerne fra basen har kunnet overvåge, at missilerne var på vej og samtidig har haft adgang til beskyttelsesrum.

- Det lader også til, at missilerne, som ifølge Pentagon er ganske præcise, er blevet sendt afsted på en måde, hvor Iran har valgt nogle mål, hvor man var ganske sikker på ikke at slå amerikanere ihjel, siger han.

- Så Iran har altså sendt en klar besked. De har sendt missiler afsted fra Iran – ikke fra en militsgruppe, som de styrer i et andet land – mod amerikanerne. Men de har gjort det på en måde, hvor de menneskelige ofre, efter hvad vi har fået at vide, er minimale eller ikke-eksisterende.

Trump står ved en skillevej

Det store spørgsmål er nu, hvordan den amerikanske præsident vil reagere på nattens angreb.

Præsident Trump vil efter planen tale til nationen i eftermiddag dansk tid.

I mellemtiden ventes der i spænding på amerikanernes næste skridt.

- Man står ved en korsvej, for der er faktisk en afkørsel fra vejen ned mod en krig med Iran nu, fordi Iran har svaret igen, uden nogen er kommet til skade. Iran kan sige indenrigspolitisk, at de har angrebet amerikanerne, og nu står de lige, mens præsident Trump kan sige ’ingen kom noget til, så lad os prøve en anden vej end konfrontationen', siger Steffen Kretz.

- Det er den overvejelse, man skal gøre i Det Hvide Hus nu.

På nuværende tidspunkt er præsident Trumps reaktion et åbent spørgsmål, siger korrespondenten.

- Man skal huske på, at Donald Trump nok er den mest uforudsigelige amerikanske præsident i moderne historie, siger han og peger på Trumps skiftende kurs over for Nordkorea, hvor man gik fra personlig hån og trusler om krig til muntre og venskabelige toner.

- Med den historik i baghovedet må man sige, at det er helt uforudsigeligt, hvad præsident Trump har tænkt sig at gøre.