Det er ikke utænkeligt, at europaparlamentarikerne kunne have undveget den store korruptionsskandale, som i den seneste tid har kastet tunge skygger over deres arbejdsplads, hvis blot de havde været bedre til at beskytte deres egne whistleblowere.

De nuværende whistleblowerordninger i Europa-Parlamentet er nemlig ikke gode nok, og det betyder, at medarbejderne holder deres mund, selvom de ser noget mistænkeligt.

Det var det klare budskab fra Nick Aisossa, som er vicedirektør for ngo'en Transparency International EU, da han torsdag deltog i en timelang høring i Europa-Parlamentet om den såkaldte 'Qatargate'.

Her er en række personer i og omkring parlamentet - heriblandt socialdemokraten Eva Kaili og eksparlamentarikeren Pier Antonio Panzeri - sigtet for at have modtaget millioner af kroner i bestikkelse fra Qatar og Marokko for så til gengæld at fremme deres sag i EU.

Og ifølge Transparency International EU, hvis mål er at bekæmpe korruption i unionen, bør det føre til en alvorlig selvransagelse i parlamentet.

- Assistenterne og medarbejderne her i Europa-Parlamentet har nogle af de dårligste whistleblowere-beskyttelsesforanstaltninger i hele unionen. Og jeg vil mene, at det kunne have været med til forhindre alvoren af den skandale, som vi står med nu, hvis de havde haft bedre beskyttelse, sagde Nick Aisossa.

- I 2016 var der tre parlamentariske assistenter, der stod frem som whistleblowere, og de blev efterfølgende fyret. Og der skulle gå helt indtil 2021, før der var en anden whistleblower-sag.

'Ramt af jordskælv'

Det er dog på mange måder paradoksalt, understregede Nick Aisossa. I 2019 var parlamentarikerne nemlig selv med til at vedtage regler for whistleblowerordninger på alle større arbejdspladser i EU-landene.

Men ifølge Nick Aisossa er der ingen af EU's institutioner, som endnu overholder reglerne. Og værst skulle det se ud i Europa-Parlamentet.

- I de mange år, hvor jeg har arbejdet med antikorruptions-spørgsmål – hvad enten der har været tale om bekæmpelse af bedrageri, beskyttelse af finansielle interesser, sikring af whistleblowere eller styrkelse af retsstaten – så har I altid været vores mest konsekvente tilhængere og største forkæmpere.

- Men I har desværre også været vores største modstandere, når vi har bedt om, at de samme principper skulle gælde for jer, understregede han.

Tidligere på måneden kom parlamentsformand Roberta Metsola med 14 ideer til, hvad der kan gøres for at forhindre lignende sager i fremtiden.

Der er blandt andet lagt op til, at forhenværende parlamentarikere ikke skal kunne arbejde som EU-lobbyister i op til to år efter, at de selv har forladt Europa-Parlamentet. Derudover skal politikerne og deres medarbejdere til at offentliggøre alle de personer, de mødes med i forbindelse med arbejdet.

Der er til gengæld ikke lagt op til bedre beskyttelse af whistleblowere. Eneste er, at alle assistenter fremover skal på et obligatorisk træningsforløb i whistleblowing.

Ifølge Nick Aisossa er ideerne ”et skridt i den rigtige retning”, men de er langt fra vidtrækkende nok. Og den socialdemokratiske S&D-gruppe, som alle de sigtede i sagen har tråde til, har også efterlyst bedre beskyttelse af whistleblowere.

- Den her skandale er et jordskælv, og den har vist de systemiske mangler, der er. Det bliver vi nødt til at gøre noget ved, sagde den franske socialdemokrat Raphaël Glucksmann, der er formand for parlamentets særlige udvalg om udenlandsk indblanding i EU’s arbejde.