Kort berømmelse for sexet rødhåret agent

De blev til en kort berømmelse for "den rødhårede sex-spion" - og de andre ni, der er dømt for at have arbejdet for Rusland i USA. De er alle nu på vej til Moskva.

Anna Chapmann nåede at komme på forsiden af aviser verden over. Her er det britiske Daily Telegraph. (Foto: LUKE MACGREGOR © Scanpix)

Der var godt med medier og bulder og brag, da ti mænd og kvinder for nylig blev anholdt i New York og omegn, stærkt mistænkt for at være agenter for Rusland, og der var en udtalt atmosfære af, at Den Kolde Krig vender tilbage.

Den gør den nu ikke. De ti er endt med at få en dom, ikke for spionage, men for sammensværgelse og for ikke at have ladet sig registrere som agenter for en udenlandsk magt.

Det lyder alvorligt nok, men dommen er allerede faldet: 11 dages fængsel, svarende til præcis den tid, der er gået, siden de blev anholdt.

Så nu er de ti på vej ud af USA, mens Rusland er i gang med at eksportere fire, der har dom for at have spioneret for USA. De fire er i dag officielt blevet benået af præsident Dmitri Medvedev.

Rødhåret mededarling

En af de russiske agenter, med dæknavnet Anna Chapman, opnåede i det korte intermezzo bag tremmer at blive mediedarling i den amerikanske tabloid presse. Hun blev kendt som Manhattan skønheden eller den rødhårede sex-spion, men får ikke glæde af sin flygtige berømthed:

- Jeg kan forsikre at hun ville have foretrukket at blive i USA, fortæller hendes advokat: - Hun havde allerede en virksomhed kørende i Moskva, og hun var kommet herover for at etablere den i New York.

Det kommer Manhattan-skønhden nok til at opgive nu. For ud over de 11 dages fængsel, har hun nu, næppe overraskende, et permanent indrejseforbud til USA stemplet i det russiske pas.

Facebook
Twitter