KORT Her planlægges ny gasrørledning i dansk farvand

Ny gasrørledning på Østersøens bund skal gøre det muligt at sende mere naturgas fra Rusland til Tyskland.

(Foto: Grafik: Ninni Munch Pettersson)

De Radikale vil have regeringen til at sætte en stopper for en ny rørledning med naturgas fra Rusland, der efter planen skal krydse dansk farvand.

Men hvad er rørledningen egentlig for en størrelse? Det ser vi på her.

Projektet hedder Nord Stream 2 og består af to parallelle gasrørledninger, som skal hvile på havbunden. Rørledningerne består hver især af 100.000 rør, som er 12 meter lange og vejer 24 ton.

Sådan ser det ud, når man samler omkring 200.000 rør til en gasrørledning. Her er de dele, der blev brugt til Nord Stream 2's forløber. REUTERS/Tobias Schwarz (Foto: TOBIAS SCHWARZ © Scanpix)

Rusland sender allerede gas gennem Østersøen til Tyskland i et rørsystem kaldet Nord Stream. Toeren skal derfor øge kapaciteten.

Den 1.220 kilometer lange rute, som de nye rør skal følge, er stort set den samme som forgængerens og ender nær Greifswald i Tyskland efter at have passeret Bornholm. Fra Tyskland kan gassen føres videre til hele Europa.

De nye rørledninger skal kunne transportere 55 milliarder kubikmeter gas om året. REUTERS/Tobias Schwarz (Foto: TOBIAS SCHWARZ © Scanpix)

Storpolitisk hovedpine

Projektet har vist sig at være en stor udfordring for diplomatiet på det europæiske energiområde.

Rørene skal krydse en række landes territoriale farvande, da de starter i Rusland, går gennem Finland, Sverige og Danmark og ender i Tyskland.

De fem lande er dog ikke de eneste, der har blandet sig i diskussionen om de nye gasrørledninger, som det delvist statsejede russiske energiselskab Gazprom står bag.

Mens tilhængerne af gasrørledningen har argumenteret for, at den skal gøre det muligt at pumpe den russiske gasforsyning til europæiske hjem og virksomheder i vejret, så har planerne om den nye, undersøiske rørføring også skabt bekymring.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, taler her med den tidligere tyske kansler Gerhard Schröder, der blev medlem af Nord Streams bestyrelse kort efter sin afgang som kansler. REUTERS/RIA Novosti/Pool/Alexei Druzhinin (Foto: pool © Scanpix)

I Ukraine, Polen og de baltiske lande er der for eksempel stor modstand mod de undersøiske gasrørledninger. Her frygter man, at Rusland vil spille med de magtpolitiske muskler og føre gasforsyninger uden om eksempelvis Ukraine, der årligt tjener et tocifret milliardbeløb på at føre gas fra Rusland gennem rør på landjorden.

Tidligere på måneden trak de fem europæiske energiselskaber, der oprindeligt skulle have været en del af Nord Stream 2, sig fra projektet.

Spørgsmålet om gasrørledningen bliver nu diskuteret på livet løs i EU, og ifølge udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen fra Venstre vil regeringen afvente en udmelding fra Europa-Kommissionen.

Facebook
Twitter