Kræver opgør med 'det digitale vilde vesten': Nu skal tøjlerne om Google, Facebook og Amazon strammes

I dag skal EU-landenes regeringer lægge sig fast på, hvordan de vil stramme grebet om tech-giganterne.

Der er for alvor kommet fokus på tech-giganternes magt og indflydelse. (Foto: (Grafik) Morten Fogde Christensen)

Hvordan får man Facebook, YouTube og andre internetgiganter til at tage et større ansvar for deres indhold, end de gør i dag? Og hvordan sikrer man, at der rent faktisk er ens spilleregler for alle de virksomheder, der sætter deres varer til salg på globale onlinebutikker som Amazon eller eBay?

Det er blot et par af de spørgsmål, som lige nu står øverst på den politiske dagsorden i Europa.

EU’s tech-regler skal nemlig opdateres, da de nuværende har mere end 20 år på bagen. Og fra EU’s side ønsker man at stramme tøjlerne om de globale teknologigiganter, som kontrollerer alt fra onlineshopping og mobilapps til de nyhedshistorier og reklamer, der dukker op i vores feeds, så de ikke kan misbruge deres indflydelse.

I dag skal medlemslandenes regeringer lægge sig fast på, hvad de vil kæmpe for i de kommende – og afgørende – forhandlinger med Europa-Parlamentet, som går i gang i det nye år.

Men hvorfor er der brug for at gøre op med det, som EU-toppen betegner som et 'digitalt vilde vesten'? Og hvor langt kan man gå, uden at det eksempelvis går ud over ytringsfriheden?

Hvordan vil EU stramme tøjlerne om digitale tjenester som Facebook og Amazon?

Det er den danske EU-kommissær Margrethe Vestager (R), der har ansvaret for at skubbe på digitaliseringen af EU-landene. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

Det handler først og fremmest om at sikre, at Facebook, Google, TikTok og andre meget store onlineplatforme og tjenester tager ansvar for ulovligt indhold, der bliver delt på deres platforme – eksempelvis billeder af seksuelle overgreb på børn, disinformation eller terrorpropaganda.

I Europa-Kommissionens lovudspil, som blev præsenteret sidste år, lægges der blandt andet op til, at digitale tjenester hurtigt skal fjerne ulovligt indhold, hvis de bliver gjort opmærksom på, at det bliver spredt hos dem. Og hvis ikke tjenesterne overholder reglerne, skal de kunne pålægges enorme bøder.

- Det, der er ulovligt offline, er selvfølgelig også ulovligt online, påpegede Margrethe Vestager (R), der er den ansvarlige EU-kommissær, under præsentationen.

Folk skal dog også have lettere ved at klage, hvis Twitter, Instagram eller Facebook sletter et opslag eller blokerer ens profil, uden at man først har fået en forklaring på det. Det har der været flere eksempler på i de seneste år, og det har fået kritik for at skade ytrings- og mediefriheden.

Derudover skal de største platforme være mere gennemsigtige, end de er i dag, når det handler om, hvorfor specifikke opslag, nyheder eller reklamer dukker op hos bestemte brugere. Det er nemlig ikke tilfældigt, men skyldes de bagvedliggende – og i dag hemmelige – algoritmer, der bestemmer, hvad folk ser på deres profiler.

Men som Facebook-whistlebloweren Frances Haugen for nylig kunne afsløre, er der flere af mediegigantens praksisser, der angiveligt er direkte skadelige for folk. Ikke mindst for teenagepiger og deres mentale helbred samt den offentlige debat.

- Demokratier kan ikke eksistere, hvis den demokratiske samtale bygges på algoritmers hadtale, sagde hun tidligere på måneden.

Hvad skal der ske i forhold til de helt store onlinebutikker?

Jo større de digitale tjenester er, des hårdere er der lagt op til, at de skal rammes af de kommende EU-regler. (Foto: Justin Tallis © Ritzau Scanpix)

Her handler det om at forhindre, at verdens allerstørste digitale markedspladser udnytter deres unikke markedsposition til at lave unfair konkurrence for de virksomheder, der bruger dem.

Står det til Europa-Kommissionen, skal en virksomhed som Amazon eksempelvis ikke have lov til at fremhæve egne bøger, tøjkollektioner eller services på bekostning af konkurrenternes varer. Og Apple må ikke kræve, at folk skal installere særlige apps eller software for at kunne bruges deres iPhones eller tablets.

Disse onlineplatforme er nemlig det, man betegner som 'gatekeepers' – altså en slags dørmænd mellem millioner af forbrugere og virksomheder, som bliver nødt til at bruge platformene til at sælge deres varer og services. I nogle tilfælde er de blevet selve markedet, og derfor har de også en helt unik mulighed for at præge, hvad der til syvende og sidst ender i shoppingkurven.

Står det til Europa-Kommissionen, skal disse digitale dørmænd kunne idømmes bøder på helt op til ti procent af deres globale omsætning eller blive tvunget til at splitte forretningen op, hvis de ikke spiller efter reglerne.

Hvor står man fra dansk side?

Christel Schaldemose, der er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, er parlamentets hovedforhandler på forslaget om, hvordan man kan tæmme de digitale tjenester. (Foto: ASGER LADEFOGED © Ritzau Scanpix)

Regeringen er enig i, at der skal stilles skærpede krav over for de digitale platforme og eksempelvis tvinge dem til at fjerne ulovligt indhold og være mere gennemsigtige, end de er i dag. Og den grundholdning bliver overordnet set delt på tværs af medlemslandene, selvom der er forskel på, hvor skrappe de ønsker at være.

Regeringen så dog gerne, at landene gik endnu længere på nogle punkter – eksempelvis at onlinemarkedspladserne skal tage et større ansvar for de varer, der bliver solgt hos dem, og at Europa-Kommissionen bør have endnu flere beføjelser til at skride ind over for virksomheder, der ikke overholder reglerne.

Danmark har dog også en anden aktie i forhandlingerne, da europaparlamentariker Christel Schaldemose (S) er Europa-Parlamentets hovedforhandler på lovforslaget om de digitale tjenester, som også er den mest højspændte del. Og hun har blandt andet fokus på, at der skal kræves mere gennemsigtighed fra eksempelvis Facebooks side.

- Algoritmerne er kernen i deres virksomheder, og det er problematisk, at de prioriterer negativt indhold over det positive, fordi det holder folk mere engageret. Derfor mener jeg, at de skal tage ansvar for, hvordan de bruger og videresender det indhold, vi som forbrugere deler hos dem. Men det er ikke alle, der er enige med mig, siger Christel Schaldemose, som dog respræsenterer Europa-Parlamentet og ikke Danmark ved forhandlingsbordet.

Hvor er knasterne?

Google var allerede sidste år ude at kritisere tech-lovudspillene. (Foto: DADO RUVIC © Ritzau Scanpix)

For det første er der tale om et yderst komplekst og omfattende område, der konstant er under udvikling. Derfor kan det være svært at følge med og sikre, at lovene rent faktisk også kan bruges om bare få år.

Derudover er det et område, hvor der hele tiden kommer nye virksomheder og produkter til. Derfor frygter dele af erhvervslivet også, at politikerne i deres iver for at tæmme de store techgiganter kommer til at indføre så mange krav, at mindre platforme og opstartsvirksomheder, der forsøger at få en forretning op at stå, bliver kvalt.

Det er også noget af det, techvirksomhederne selv har slået på i det seneste års tid, hvor de har brugt millionvis af euro på at påvirke de politikere, der skal forme reglerne. Google var eksempelvis hurtigt ude at sige, at lovforslagene vil gøre det "sværere at udvikle produkter, som kan hjælpe små virksomheder i Europa", hvis de bliver vedtaget.

Det er nemlig ofte sådan, at når EU-landene laver regler for særlige områder, så går der ikke mange år, før resten af verden følger med. Derfor frygter de, at de nye regler bliver for stramme.

Der er dog også politikere, især på venstrefløjen, som af princip er imod regler for eksempelvis Facebook og andre dele af internettet. Frygten er, at det helt uundgåeligt vil komme til at gå ud over ytrings- og mediefriheden, hvis kravene om at fjerne ulovligt indhold fra platformene bliver for stramme, og derfor skal der findes en balance.

Hvad sker der herfra?

Den franske regering med præsident Emmanuel Macron i spidsen overtager EU-formandskabet efter nytår. Forventningen er, at de nye love vil falde endeligt på plads i løbet af første halvdele af 2022. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

Det er EU-landenes regeringer, der i dag skal lægge sig fast på, hvad de mener om lovforslagene. Men det betyder ikke, at de nye tech-regler er forhandlet på plads.

Det skal nemlig ske sammen med Europa-Parlamentet, og forventningen er, at de afgørende forhandlinger går i gang i begyndelsen af det nye år. Og alle ved, at de har travlt, hvis de nye regler ikke skal nå at blive forældede, allerede inden de træder i kraft.

FacebookTwitter