Kraftig eksplosion ryster boligblok i sydsvenske Linköping

Politiet kalder situationen alvorlig og har afspærret et større område.

Vinduer og altaner på et stort antal lejligheder er blevet ødelagt efter en kraftig eksplosion ved en boligblok i den sydsvenske by Linköping.

Politibiler og ambulancer er strømmet til bygningerne i Hamngatan i det centrale Linköping, oplyser Aftonbladet.

25 mennesker er kommet til skade - 22 af dem med lettere skader.

- Lige nu har vi vurderet, at tre personer er kvæstet, og de er kørt på sygehuset for at komme under behandling. Vi har yderligere omkring 20 personer, som er berørt af hændelsen og kan have fået glassplinter på sig eller har behov for krisehjælp, siger Richard Lundin, der er operativ leder i Region Östergötland.

Se billeder fra Linköping:

  • Billeder fra eksplosionen i Linköping. (Foto: 71500 Jeppe Gustafsson/TT © Scanpix)

1 / 7

På et pressemøde klokken 13 kunne myndighederne ikke klarlægge, hvor eller hvordan eksplosionen er sket.

- Det er på dette tidspunkt uklart, hvad der er sket, og hvad det i så fald var rettet mod, eller om det handler om en ulykke, siger politiets talsmand, Åsa Willslund til TT.

Aftonbladet siger, at eksplosionen, der indtraf omkring klokken 9, tilsyneladende skete uden for boligblokken.

Politiet kalder situationen alvorlig og har afspærret et større område ved bygningen. Der er indledt en efterforskning om "almenfarlig ødelæggelse", oplyser SVT.

Der er ikke indlagt gas i de berørte ejendomme.

Facebook
Twitter