Kraftigste jordskælv i 30 år ryster Mexico

Myndighederne har udsendt tsunamivarsel efter jordskælvet, der fik skræmte mexicanere til at flygte fra bygninger.

Et kraftigt jordskælv med en størrelse på 8,1 har rystet det sydlige Mexico, oplyser det amerikanske jordskælvscenter USGS.

Ifølge den mexicanske tilsvarende, Sismologico Nacional, har skælvet en størrelse på 8,4.

Jordskælvets epicenter var cirka 165 kilometer vest for byen Tapachula, der ligger i staten Chiapas i det sydlige Mexico tæt på grænsen til Guatemala, skriver AP.

Guvenøren i Chiapas meddeler, at mindst tre har mistet livet i jordskælvet, oplyser AP.

(Foto: Grafik Ninni Much Pettersson © DR Nyheder)

Skælvet har også ramt hovedstaden Mexico By der er en af verdens største byer, samt Guatemala By, skriver flere medier.

I Mexico By flygtede folk ud på gaden i nattøjet, da jordskælver ramte og alarmerne lød, skriver nyhedsbureauet Reuters

- Jeg har aldrig været et sted, hvor jorden flyttede sig så meget. Først begyndte jeg at grine, men da lysene begyndte med at gå ud, vidste jeg ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg blev næsten væltet omkuld, siger Luis Carlos Briceno, der er på besøg i Mexico By, ifølge Reuters.

Mexicanske myndigheder oplyser, at jordskælvet er det kraftigste siden et jordskælv i 1985, hvor tusinder mistede livet, skriver Reuters. Der er dog fortsat ingen meldinger om tilskadekomne.

Risiko for tsunami

Myndighederne har udsendt en advarsel for tsunamier inden for de næste tre timer langs kysterne i landene Mexico, Guatemala, El Salvador, Costa Rica, Nicaragua, Panama, Honduras og Ecuador. Ifølge Reuters har en bølge op 0,7 meter allerede ramt kysten.

USA's Geologiske Tjeneste oplyser ifølge nyhedsbureauet AFP, at der er ventes "brede og falrige tsunamibølger ventes på nogle strækninger langs kysten.

- Tsunamibølger, der når tre meter over niveauet for tidevandet, er mulige langs Mexicos kyst, lyder varslet.

Ifølge den videnskabelige organisation EMSC varede jordkælvet fire minutter i Mexico By.

Flere efterskælv på 5,7 og 5,6 har også ramt.

Læs her, hvordan danske geologer fra Geus beskriver jordskælv

  • Jordens overflade er delt op i en række 50-300 kilometer tykke stive stenplader, der konstant bevæger sig i forhold til hinanden.

  • Jordens kontinenter sidder fast på disse plader. Der ligger ufattelige kræfter bag pladernes bevægelser, og det klippemateriale, som pladerne består af, bliver bøjet og vredet.

  • Til tider opstår der så store spændinger i klippematerialet, at det pludselig revner, og de to sider af brudfladen forskyder sig i forhold til hinanden med et voldsomt ryk.

  • Herved frigives en masse energi, der i form af seismiske bølger spreder sig igennem kloden som ringe i vand. Når de seismiske bølger passerer et sted på jordoverfladen, mærker vi det som et jordskælv.

  • Den mest berømte metode til angivelse af et jordskælvs størrelse er udviklet af den amerikanske seismolog Charles F. Richter, som har lagt navn til richterskalaen. Det er den nok mest kendte jordskælvsskala.

  • Richterskalaen er udviklet til at sammenligne størrelsen på jordskælv i Californien. Den er tilpasset de særlige geologiske forhold, der er i Californien.

  • Ved især meget kraftige skælv andre steder i verden anses richterskalaen i dag ikke som den bedste.

  • Momentmagnitudeskalaen bruger flere fysiske parametre til at udregne et såkaldt Mw-tal, som er et udtryk for skælvets størrelse.

  • Mw-tallet udtrykker, hvor meget energi der er blevet udløst ved skælvet. Mw-tallet kan sammenlignes for alle typer af jordskælv.

  • Momentmagnitudeskalen anvendes i dag ved alle mellemstore og store jordskælv.

  • Kilde: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

/ritzau/