Kretz: Det bliver en lang nat for klimaforhandlerne

Klimaforhandlingerne trækker ud, og landene har nu mindre end et døgn til at blive enige om en global klimaaftale.

I morgen klokken 9.00 vil alverdens øjne være rettet mod den franske udenrigsminister, Laurent Fabius.

Her vil han præsentere det endelige udkast til den globale klimaaftale, som verdens lande senere lørdag enten skal nikke ja eller nej til.

Selvom forhandlingerne har stået på i snart to uger, er der fortsat mange udeståender.

- Der er ord, der skal skiftes ud. Der er kommaer, der skal flyttes. De er helt fremme ved stregen ikke bare efter to ugers klimamøde i Paris, men efter 20 års resultatløse FN-forhandlinger om en klimaaftale, siger DR’s globale korrespondent, Steffen Kretz.

- Derfor forsøger alle parter at få det maksimale ud af de sidste timers samtaler.

Der er fortsat uenighed om, hvor ambitiøs klimaaftalen skal være og hvor mange år, den skal vare.

Samtidig mangler man at finde ud af, om lande som Indien og Kina, der på papiret stadig er ulande, også skal spæde til, når det kommer til at hjælpe de fattigste lande med at håndtere klimaudfordringerne.

Og så er der spørgsmålet om, hvordan man sikrer, at alle lande lever op til deres løfter om at reducere udledningen af CO2.

- For EU og USA er det afgørende, at internationale eksperter står for den kontrol. Men både Indien og Kina ønsker ikke fremmed indblanding i deres interne affære. Den udfordring skal der findes en løsning på, siger Steffen Kretz.

Landene er dog blevet enige om en række ting.

186 lande har for første gang afleveret detaljerede planer for, hvor meget de vil skære i deres udledninger i de kommende årtier.

Derudover skal temperaturstigningen holdes på under de to grader, som videnskaben sætter som den øverste grænse for, hvad verden kan tilpasse sig.

- Desuden vil de rige lande hver år fra 2020 betale cirka 600 milliarder kroner til de fattigste lande, så de kan tilpasse sig den globale opvarmning og omstille sig til grøn energi, siger Steffen Kretz og understreger, at intet er afgjort, før alle landene har nikket ja til hele aftalen.

- Der skal kun ét land til for at spænde ben for en aftale. Men troen og håbet om, at det lykkes, er stadig intakt, siger han.

Facebook
Twitter