Krigens konsekvenser splitter russerne: Nogle er i sejrsrus - andre siger deres job op

Efter tre måneders krig i Ukraine begynder konsekvenserne at ramme Rusland, der bliver stadig mere splittet.

Invasionen af Ukraine har kostet Rusland store tab. Her en ødelagt russisk tank nær Kharkiv. (Foto: SERGEY KOZLOV © Ritzau Scanpix)

I tre måneder har verden kunne læse, se og høre om den krig, som Rusland startede i Ukraine den 24. februar. Billeder og videoer af den humanitære katastrofe og døde mennesker i ukrainske gader har fyldt medier verden over.

Men modsat resten af verden, så har russiske medier berettet om en noget anden fortælling om krigen i Ukraine.

Her er krigen blevet betegnet som en ”særlig militæroperation”, og medierne har ikke måtte bruge ordet krig i deres dækning af invasionen i Ukraine.

Når de har vist billeder af døde mennesker i ukrainske gader, har de givet ukrainerne skylden for at beskyde deres eget folk.

Men selvom den russiske fortælling er noget anderledes end den vestlige, så kan det være, at det er ved at gå op for russerne, hvilken virkelighed de lever i. Det fortæller DR’s Rusland-korrespondent Matilde Kimer, der har base i Ruslands hovedstad Moskva.

- Jeg tror, at de fleste russere forstår, at det, der foregår inde i Ukraine, ikke er noget, der er hurtigt overstået. Og konsekvenserne af det, om vi så taler sanktioner eller tab af menneskeliv, det er så småt begyndt at gå op for folk her tre måneder senere, siger Matilde Kimer.

Krigen fører til splittelse

I den russiske fortælling er det ikke Rusland, der er den aggressive part, men Vesten, der har presset russerne til at forsvare sig selv. Derfor er der ifølge Matilde Kimer flere russere, der åbent begyndt at støtte krigen i Ukraine.

- Der er kommet et ord frem, som bedst kan oversættes til sejrsvanvid, altså den her beruselse over, at man kan vinde over nationalister i Ukraine, men også hele Nato, siger Matilde Kimer.

Det har dog ført til større splittelse, da der også er en del, der ikke bakker op om Ruslands invasion af Ukraine.

- En god bekendt fortalte mig, at han oplevede det som om, at der var borgerkrig i nærmest hvert eneste russiske hjem, siger Matilde Kimer.

- Der er dem, der bakker op om det, der foregår, og så er der dem, der i dén grad er imod det og slet ikke forstår, hvad Rusland laver, og måske slet ikke kan genkende sit land.

Flere kendte ansigter som den russiske journalist Zhanna Agalakova har sagt deres job op på grund af krigen i Ukraine. Hun har været korrespondent i New York og Paris for en af Ruslands største tv-kanaler og var et kendt ansigt i de russiske stuer.

Ved en pressekonference i Paris, der var arrangeret af Journalister uden grænser, sagde hun, at hun ikke længere kunne være en del af de ”løgne” og den ”manipulation”, der spredes i russisk fjernsyn.

- Mange journalister, producere og folk i mediebranchen tænker ligesom mig.

- Det er nemt at beskylde dem og spørge, hvorfor de ikke siger op og protesterer. Men de, der bliver, har familier, gamle forældre, børn og huse, som de skal betale for. De er gidsler i situationen, sagde hun til reportere ifølge France24.

Bygninger rammes af molotov cocktails

Også flere bygninger, hvori militæret rekrutterer nye soldater, er blevet ramt af angreb.

Kun fem kilometer fra den ukrainske grænse i den russiske by Gukovo kastede en mand klædt i sort en molotovcocktail ind i en militær rekrutteringsbygning, hvor de ansatte måtte slukke ilden.

- Det store spørgsmål handler om, hvorvidt man støtter det, der foregår. Om man mener, at Rusland er på den rette side, siger Matilde Kimer.

- Der er jo plakater her i byen, hvor jeg er, og i store dele af landet, hvor der står ”vi gør det rette”. En huskeseddel til hvordan den russiske regering, den russiske ledelse beskriver det, der foregår, som en form for redningsaktion af folk i det østlige Ukraine.

I går meldte endnu et markant ansigt ud, hvilken side af krigen han stod på. Den russiske FN-diplomat Boris Bondarev valgte at sige sin stilling op på grund af krigen, som "Putin har udløst mod Ukraine."

- Dem, der står bag krigen, ønsker kun én ting. At blive siddende på magten for altid, skriver han i et opsigelsesbrev.

- Og for at opnå dette er de villige til at ofre lige så mange liv, som der skal til.