Kriseramte Grækenland rykker tættere på Rusland

Grækenland overvejer at bede Rusland om lån, hvis Eurogruppe-landene i EU lukker for pengekassen

Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras, rejser til Moskva i maj for at mødes med præsident Vladimir Putin. Måske vil Rusland tilbyde Grækenland en økonomisk håndsrækning (Foto: Alkis Konstantinidis © Scanpix)

Alarmklokkerne er begyndt at ringe i en række europæiske lande.

Det skyldes, at Grækenland er på vej til at udbygge sit gode forhold til Rusland endnu mere.

Det sker sideløbende med, at Grækenland i øjeblikket forhandler med sine internationale kreditorer om de reformer, der er nødvendige for at undgå en statsbankerot.

Her er det, at Rusland kan komme ind i billedet.

En brik i forhandlingerne

Selv om Grækenland måske blot vil bruge forholdet til Rusland som en brik i forhandlingerne, er der i Europa også frygt for, at Grækenland er ved at rykke væk fra Vesten og tættere på Rusland.

For Grækenland kan det måske være tillokkende at få en mere velvillig allieret end EU, når det gælder lån og potentielle investeringer, mener man i en række europæiske hovedstæder.

Derfor er EU meget opmærksom på, at Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras, i maj rejser til Moskva for at mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin. Med på turen er også forsvarsminister Panos Kammenos.

Næppe tilfældigt

At det besøg ligger i maj, er næppe tilfældigt, mener analytikere i Bruxelles.

For fristen for den låneaftale, som Eurogruppen er gået med til at forlænge, udløber nemlig i slutningen af juni. Og Grækenland vil få brug for nye lån for at holde landets økonomi flydende.

Derfor kan et lån fra Rusland - og måske også Kina - være attraktivt for Grækenland som et alternativ - eller som et supplement - til de skrappe reformer og nedskæringer, Eurogruppen har krævet som betingelse for lånet til Grækenland. Det er betingelser, som er stærkt upopulære i Grækenland.

Gensidige fordele

Grækenlands interesse i et tættere forhold til Rusland er udsigten til at få billigere naturgas, øgede russiske investeringer og turisme, der kan sætte gang i økonomien.

Omvendt kan Rusland få en venligtsindet allieret med vetoret inden for EU - noget, som ikke er uvæsentligt i betragtning af de øgede spændinger på grund af krisen i Ukraine.

Allerede da Alexis Tsipras vandt valget i Grækenland 25. januar, stod det klart, at Grækenlands nye regering var indstillet på at få styrket forholdet til Rusland.

EU-sanktioner

Den nye græske udenrigsminister, Nikos Kotzias, satte da også straks spørgsmålstegn ved det fornuftige i at indføre EU-sanktioner mod Rusland.

Ligesom de fleste medlemmer af Grækenlands Syriza-parti har både premierministeren og udenrigsministeren en fortid inden for Grækenlands pro-russiske kommunistparti.

Ifølge Manos Karagiannis - en græsk-født specialist i russisk udenrigspolitik ved King´s College i London - ser det ud som om den græske regering "spiller det russiske kort" for at bruge det under forhandlingerne med landets internationale kreditorer.

Men det vil blive meget svært for Grækenland at distancere sig fra EU og NATO, mener han.

Risici ved euro-exit

Han advarer dog samtidig mod at undervurdere de risici, der er forbundet med en eventuel græsk udtræden af euro-samarbejdet og måske også af EU.

Et isoleret og svækket Grækenland kan være langt mere åbent over for at få tættere forbindelser til Rusland. Og det kan ødelægge stabiliteten i hele regionen, advarer han.

Selv om Grækenland tradionelt har haft fødderne i den vestlige lejr, er en pro-russisk politik populær hos mange grækere.

En undersøgelse, som Pew Research Institute foretog for halvandet år siden, viste, at 63 procent af grækerne ser positivt på Rusland.

Derimod viste den seneste undersøgelse i efteråret i fjor fra Eurobarometer, at kun 23 procent af grækerne er positivt indstillet over for EU.

Dybe historiske rødder

Ruslands positive image i Grækenland har dybe historiske rødder helt tilbage til det Osmanniske Rige.

Og Grækenlands uafhængighedskrig i 1821 blev indledt af en hemmelig gruppe, som var dannet i Odessa.

I de senere år - under Costas Karamanlis´konservative regering i perioden 2004-2009 - var målet, at Grækenland skulle være transitland for russisk olie og naturgas til Europa. En politik, som vakte stor vrede blandt Grækenlands vestlige allierede.

Så at Grækenland nu er på vej til at rykke tættere på Rusland, er noget, som skaber nervøsitet i Europa - og især i Tyskland.

"Hvem er farligst for os? Russerne eller grækerne?" spørger den tyske tabloid-avis Bild Zeitung.